torsdag den 30. juni 2011

Apollo og Emirates til Emiraterne

Bad Request

Fra kommende vinter har Apollo De Forenede Arabiske Emirater på programmet. Ud af de syv Emirater, der eksisterer, tilbydes metropolen Dubai samt ferieområderne Ras Al Khaimah og Fujairah. Emirates flyver de danske gæster fra Kastrup direkte til Dubai, og Primera sørger for at bringe gæsterne fra Billund til Emiraterne. Ferierne bliver af 5, 7 og 10 dages varighed.

"Metropolen Dubai samt ferieområderne Ras Al Khaimah og Fujairah er dybt fascinerende steder, som jeg lige selv har besøgt. Vores gæster fra Kastrup skal flyve med Emiraternes eget luftfartsselskab, Emirates, som netop er blevet kåret til verdens bedste og har lanceret en direkte rute mellem København og Dubai. Arkitekturen i Dubai er enestående, ikke bare det syvstjernede hotel Burj Al Arab og verdens højeste tårn, men alt byggeri overgår det meste, verden ellers kan mønstre. Det mellemøstlige køkken er velsmagende, hotellerne repræsenterer en høj standard og aktivitetsmuligheder som ørken-ralley, skisport på en kunstigt opført løjpe og shopping er i særklasse. Herudover har Emiraterne strande, der tæller blandt verdens reneste og smukkeste", konstaterer Rikke Koks Andreassen.

Apollo tilbyder i Dubai 7 hoteller. I ferieområderne Ras Al Khaimah er der 8 forskellige Apollo-hoteller at vælge imellem, og i Fujairah tilbydes tre. Hovedparten af Apollos hoteller i De Forenede Arabiske Emirater har spa og ligger direkte til stranden. Men der er også en række gode mellemklassehoteller, som er prisvenlige.

"Atlantis The Palm på den kunstige ø, Palm Jumeira, er blot et af de hoteller, Apollo tilbyder i Dubai. Hotellet har den sunkne by Atlantis som tema og kostede 10 milliarder at opføre. Hotellet ligger på stranden ud til Den Persiske Golf og har bl.a. et gigantisk akvarium ?The Lost Chambers? med tusindvis af fisk - også hajer. Aquaventure er et af verdens største vandlande og ligger i Atlantis-hotellets baghave naturligvis gratis for hotellets gæster. Apollo tilbyder en lang række andre kvalitetshoteller i Dubai, Ras Al Khaimah og Fujairah i varierende prisklasser og med forskellige faciliteter", fortæller Rikke Koks Andreassen.

Apollo tilbyder danskerne ferie af 5, 7 og 10 dages varighed. Mange vil vælge de populære kombinationsferier, hvor man starter i Dubai og slutter af i et af ferieområderne med fokus på strandliv, afslapning og velvære. De Forenede Arabiske Emirater er både til den nysgerrige børnefamilie og parret, der har lyst til at opleve noget nyt og unikt.

Emirates og Apollo:

· Apollos gæster flyver med Emirates fra Kastrup direkte til Dubai og med Primera fra Billund direkte til Emiraterne. Flyveturen er på lidt under 6 timer

· I februar 2011 blev Emirates udnævnt til at være Airline of the Year af Air Transport World. Prisen blev givet på baggrund af Emirates' stærke commitment til sikkerhed, høj kundeservice og god økonomisk performance igennem 22 år

· Lufthavnen i Dubai, som er en international lufthavn placeret i Al Garhoud distriktet, ligger 4 km sydøst for Dubai

· I 2010 ekspederede den cirka 41 mio. passagerer og er et flot, moderne byggeri med egen Emirates-terminal

Hvad skal man opleve?

* Dubai er et vildt sted. På toppen af verden kan man sige. Dét opleves i sandhed i verdens højeste bygning, der hedder Burj Khalifa, som ligger downtown Dubai tårnet måler 828 meter. Fra 124. etage kan man skue ud over hele Dubai.
* Verdens højest beliggende restaurant ligger også i Dubai. Og hedder Atmosphere.
* The Dubai Fountain henrykker tusindvis af mennesker hver eneste dag. Kaskader af vand bliver skudt 150 meter op i luften i imponerende mønstre akkompagneret af populærmusik som eksempelvis ?Time to Say Goodbye? sunget af den italienske tenor, Andrea Bocelli. Springvandet finder man på Burj Khalifa søen i downtown Dubai lige nedenfor verdens højeste bygning, Burj Khalifa.
* Burj Al Arab er arabisk og betyder Tårnet af Arabien. Det er verdens højeste hotel naturligvis og det første af to syvstjernede hoteller i verden. Mere populært kaldes det ?sejlet?. Hotellet er 321 meter højt og ligger 280 meter ude i havet ud for Jumeirah-stranden, forbundet med en bro. Apollo tilbyder ikke hotellet men hjælper med at arrangere middag i de legendariske restauranter, hotellet har, for ellers kan ventetiden være flere måneder
* Ferrari-parken i Abu Dhabi enhver drengerøvs store drøm er blevet anlagt på den kunstige ø Yas og breder sig over et kæmpeområde (et område på størrelse med Jægersborg Dyrehave). Udover de 20 halsbrækkende forlystelser, heriblandt verdens hurtigste rutsjebane, vil man som gæst kunne blive klogere på Ferraris historie i et interaktivt museum.

###

Apollo er blandt Danmarks største rejsearrangører og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.


Læs mere her

tags: København, Billund, restaurant, Danmark, 2010, 2011, Sverige, Norge, økonomi, Kastrup, Ferrari, 2001, kunst, luftfartsselskab, Dubai, datterselskab, museum, ørken, skandinavisk,

Gratis app med 1500 attraktioner i Danmark

De dyre takster for udenlandsk telefoni (roaming) i EU afholder mange fra at bruge mobiltelefonen i Danmark. Men nu er prisen ikke en hindring mere, da Sol og Strand Feriehusudlejning lancerer en gratis applikation til mobiltelefonen med beskrivelse af cirka 1500 attraktioner. App?en kræver nemlig ikke dataforbindelse for at vise beskrivelser af attraktioner.

Dette er markedets første store app med danske attraktioner på både dansk og tysk! App?en giver brugeren en overskuelig oversigt over store og små attraktioner i Danmark fra forlystelser til fiskeparker, og alt efter interesse kan brugeren til- og fravælge attraktioner. Brugeren får dermed et overblik over nærliggende, relevante attraktioner. Oversigten har man altid på sig, den er nem og hurtig at bruge. Man behøver hverken at printe oversigter ud hjemmefra eller at samle brochurer ind på feriedestinationen.

Brugerne af denne app er typisk en dansk eller tysk familie på ferie i Danmark. Når familien ønsker at tage på en udflugt, kan de via app?en hurtigt finde en attraktion i nærheden og en rutevejledning dertil.

App?en indeholder gode beskrivelser af cirka 1500 attraktioner i Danmark samt rutevejledninger, telefonnumre og links til attraktionernes hjemmesider. Attraktionerne i hele Danmark bliver vist efter interesseområde og afstand, og angivet på et kort inden for en selvvalgt radius på op til 200 km fra brugerens aktuelle position. Kortfunktionen sker i samspil med telefonens GPS og kort.

Nu er Sol og Strands app klar til download til iPhone i App Store.

Fra den 15. juli bliver den også udbudt på Android Market. Med lanceringen af denne gratis app er Sol og Strand Feriehusudlejning det første sommerhusudlejningsbureau i Danmark, som yder sine feriegæster og andre turister denne gratis service.

?Sol og Strand Feriehusudlejning vil gerne gøre opholdet i Danmark til en god ferieoplevelse. Derfor tilbyder vi også rabat på Danmarks største attraktioner?, udtaler direktør Kaj Frederiksen. ?Denne app er et naturligt supplement til vores service. Vi håber, at den vil glæde vores mange feriegæster og andre turister?.

Attraktionernes åbningstider og entrépriser er ikke en del af app?en. Da brugeren downloader app?en hjemmefra, kan disse oplysninger ikke ajourføres, men oplysningerne kan findes via telefonnumre og internetadresser, som er angivet i app?en.

Sol og Strand Feriehusudlejning har som den eneste sommerhusudlejer i Danmark udviklet en hjemmeside til mobilplatform, hvor man kan finde ledige sommerhuse, se praktiske informationer vedrørende ophold i et sommerhus.

Læs mere her

tags: direktør, internet, Danmark, downloade, EU, Android, iPhone,

onsdag den 29. juni 2011

P pladser til autocampere på danske campingpladse

Alle danske campingpladser med 2 eller flere stjerner er i gang med eller planlægger at anlægge p pladser til autocampere. Det sker for at imødekomme et stort ønske fra mange ejere af autocampere, der gerne vil have tryghed ved at være i nærheden af en campingplads. P pladserne indrettes uden for bommen på campingpladserne, så det er muligt at komme på alle tidspunkter af døgnet.

I forbindelse med det nye campingreglement, der blev indført sidste år, blev der opfundet et nyt begreb ?p pladser til autocampere?. De danske campingpladser indfører nu de nye p pladser på alle campingpladser med 2 eller flere stjerner.

?Tanken med de nye p pladser er, at autocampere på farten kan få sig en tryg pause i nærheden af en campingplads, der kan tilbyde de evt. faciliteter, som mange autocampere efterspørger. Men hvis behovet kun er en tryg p plads, ja så skal der ikke betales for yderligere faciliteter.?, siger direktør i Campingrådet Poul Fejer Christiansen.

De nye p pladser henvender sig til ejere af autocampere, der flytter sig meget eller kun efterspørger få eller ingen faciliteter.

En anden gruppe autocampere, der også er stærkt stigende, er de autocampere, der har samme adfærd som ejere af campingvogne eller telte. Ejerne af disse autocampere ønsker alle faciliteterne på de danske campingpladser som f.eks. gode badeforhold eller legeplads til børnene præcis på samme måde som ejerne af campingvogne eller telte.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Campingrådets formand Preben Christensen, 86 55 63 06 40 45 63 06 eller Campingrådets direktør Poul Fejer Christiansen, 39 27 88 44 21 24 80 44.

Læs mere her

tags: direktør, campingvogn,

tirsdag den 28. juni 2011

Spotlys på regionens kyster

DR?s store sommersatsning ?Danmark kyst til kyst? sætter tirsdag aften spot på Region Midtjyllands østvendte kyster. Region Midtjylland har som led i sin turismesatsning støttet programserien, og nu er det håbet, at den også bliver vist i flere andre lande.

DRs programserie om de danske kyster når tirsdag aften til Region Midtjylland, nærmere bestemt til vores østvendte kyster. Om en måned, den 25. juli, gælder det så Vestkysten.
Serien er produceret med tilskud fra blandt andet Region Midtjylland.
Med sit bidrag på 200.000 kroner har Region Midtjylland ønsket at bidrage til, at både danske og udenlandske tv-seere får lyst til at blive turister langs de danske kyster og udforske kystområdernes mange spændende historier og oplevelser.

Til vands og i luften
Det regionale tilskud er sammen med penge fra Region Nordjylland og VisitDenmark i alt 500.000 kroner givet til at forbedre udsendelsernes kvalitet med overflyvnings- og undervandsfilm i HD-kvalitet. Netop disse elementer er vigtige i forhold til at lave et færdigt produkt, der kan sælges på det internationale tv-marked. Det er da også Region Midtjyllands forventning, at tv-serien bliver solgt til en række europæiske markeder herunder Danmarks vigtigste turistmarkeder Tyskland, Norge og Sverige.

Regionen satser på kystturismen
?Seriens indslag om de jyske øst- og vestkyster ligger meget fint i tråd med Region Midtjyllands store satsning på at styrke kystturismen?, fortæller afdelingschef Erik Sejersen, Region Midtjylland.
?Vi tror på, at der ligger et stort uudnyttet erhvervsmæssigt potentiale i turismen langs vore kyster. Der er basis for flere arbejdspladser og større indtjening, hvis vi bliver dygtigere til at tiltrække flere turister og dygtigere til at få dem, der kommer, til at bruge flere penge?, fortsætter Erik Sejersen.

Tæt partnerskab med kommunerne
?At udvikle fremtidens kystturisme kræver store investeringer i infrastruktur, ferieboliger, attraktioner, turismeprodukter og kompetenceudvikling af de mennesker, der arbejder i turisterhvervet. Vi arbejder derfor intensivt på at finde flere og nye penge fra staten, EU og fonde, der kan være med til at løfte de mange opgaver. Og så er vi afhængige af tætte og stærke partnerskaber med kommunerne og de lokale aktører. Det her er en opgave, som vi kun kan løfte i fællesskab?, siger Erik Sejersen.

Delikatesser fra havet
I mandagens udsendelse er holdet bag tv-serien nået til Aarhus og Djursland og besøger nogle af de områder, der er leverandører af specielle historier og fortællinger fra denne landsdel.
Seerne kommer blandt andet med til Fjellerup Strand for at se på ålefiskeri. Interessant bliver det også ved Moesgård Strand, hvor der bliver fisket efter delikatesser i havet, og bagefter tilbereder Årets Kok 2010, Tommy Friis fra Molskroen, fangsten over åben ild.

De næste udsendelser
Den første af de otte udsendelser blev vist 13. juni på DR1 og DR HD. De næste sendes som følger:

? 27. juni kl. 20.00: Østjyllands kyst
? 4. juli kl. 20.00: Sydsjællands kyster
? 11. juli kl. 20.00: Thy & Han Herred
? 18. juli kl. 20.00: Bornholms kyst
? 25. juli kl. 20.00: Vestkysten
? august kl. 20.00: Det sydfynske øhav


Flere oplysninger :
Erik Sejersen, afdelingschef
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 8728 5120
Mobil: 2068 5588

Anders Hermansen, udviklingskonsulent
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 8728 5132
Mobil: 2014 1292

Læs mere her

tags: Danmark, euro, 2010, Sverige, Norge, Tyskland, Sydsjællands, Bornholm, EU, Nordjylland, Midtjylland, Region Midtjylland, Østjylland, penge, Region Midtjylland., HD-kvalitet, 2014, kompetenceudvikling, Mols,

fredag den 24. juni 2011

Rejs til halv pris i skolernes sommerferie

Det er ikke med charterbranchens gode vilje, men det er tvingende nødvendigt at få ryddet op i de rest-charterrejser, der stadig ikke er solgt med afgang i begyndelsen af skolernes sommerferie en periode der normalt er absolut højsæson, og den vigtigste for charterbranchens indtjening.
Frem til 4/7 sælger Star Tour rejser med 30, 40 og 50 % rabat.

- Det er ikke sjovt at skulle sælge rejser i højsæsonen til så uhørt lave priser, men der er totalt i markedet ca. 20 % flere rejser lagt op i forhold til sidste år på samme tid, og vi må erkende, at vi i feriens første uger ikke har solgt nok rejser. Derfor dette brandudsalg, der kommer mange forbrugere til gode. Efter 4/7 normaliserer tingene sig igen, og der har vi en god belægning, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Rejser med op til 50 % rabat og afgang i perioden frem til 4/7 går til de mest populære sommerrejsemål, som Vestkreta, Tyrkiet, Cypern, Bulgarien og Mallorca.

For flere informationer, kontakt venligst: Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour. Tlf.: 20 90 24 13

Fakta:
Star Tour A/S er en af Danmarks største rejsearrangører med en markedsandel i 2010 på 23 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med ca.30 millioner kunder årligt.

Læs mere her

tags: Europa, direktør, Danmark, 2010, Sverige, Norge, Finland, sommerferie, Bulgarien,

Blog dig til en gratis ferie

Tusindvis af danskere har deres egen blog på nettet. Nu kan en af dem tage kæresten eller en ven med på en gratis luksusferie til Mallorca på Spies? femstjernede hotel Vanity Suite i Cala Mesquida på øens nordkyst.

Eneste krav for at få de to ferierejser med alt betalt: du skal kunne rejse fra København den 8. juli, og på de otte feriedage skal du to gange om dagen skrive på din egen blog om jeres oplevelser på luksushotellet ved det azurblå hav?

For at komme i betragtning til de solsikre glæder, som har en samlet værdi af ca. 16.000 kr., skal man sende en kort info-mail til info(AT)spies.dk. Fortæl hvem du er, hvem du ønsker at rejse sammen med, og hvorfor det netop er jer, der skal af sted til Mallorca. For at blive den heldige, skal man være over 18 år og have sin egen blog. Sidste frist er på søndag den 26. juni kl. 23.59. To dage efter er der besked til de heldige vindere.

Yderligere information: Kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00, eller produktchef Carlos Cebrian, tlf. 26 14 26 93.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland, flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia samt hotelselskabet Resorts & Hotels. Sidstnævnte driver hotelkæderne Sunwing Resort og Sunprime Resort. Gruppen sælger ca. 1,5 millioner rejser om året i de nordiske lande. Thomas Cook Group plc er noteret på London-børsen og har på årsbasis ca. 22,3 millioner rejsende, ca. 31.000 ansatte og en flyflåde på 93.

Læs mere her

tags: København, Blog, Danmark, Sverige, Norge, London, Finland, Europe,

torsdag den 23. juni 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om KLM vil bruge brugt madolie som flybrændstof

Contador giver Schleck baghjul
Danskerne vil helst på cykelferie med den spanske rytter - Schleck ender på sin vante andenplads
Læs mere her

Ny askesky lammer flytrafik i Australien
For anden gang er flytrafikken i Australien ramt af askesky fra vulkan, og 120.000 passagerer er berørt
Læs mere her

TV: Mest for mænd: Øltogt i Middelhavet
Tre dages krydstogt kun med forrygende øl
Læs mere her

TV: Fremtidens passagerjet flyver 5000 km/t
Se flyet der er dobbelt så hurtigt som Concorden
Læs mere her

Danske turister lukker øjnene for dyremishandling
Vi lader os underholde af dyreshows, selv om dyrene lever under kummerlige forhold
Læs mere her

Danskerne tager fortsat til det græske
Danskerne trodser den græske gældskrise og vælger at tage på ferie i landet. Rekordmange tager af sted i år
Læs mere her

Højt at klatre på Godset
Det er ikke for tøsedrenge at klatre rundt 20 meter over jorden. Men selv børn kan gøre det.
Læs mere her

Elendigt design: Stewardesseknappen laves om
Efter mere end 40 års fejltagelser tager Boeing konsekvensen. De både flytter og omdesigner tilkaldeknappen, der ofte forveksles med lysknappen
Læs mere her

10 gode råd til at undgå stress, sygdom og skuffelser på ferien
Sådan undgår du at lade stress ødelægge din ferie
Læs mere her

KLM vil bruge brugt madolie som flybrændstof
Der lugter snart af friture i 10 kilometers højde
Læs mere her

onsdag den 22. juni 2011

En stavefejl på flybilletten kan blive dyr

Hovedparten af alle danske ferierejser bestilles via nettet. Men et fejlslagent bogstav kan blive en dyr fornøjelse ikke mindst hvis man skal flyve med rute- eller lavprisselskab. Når det gælder tastefejl, er charterflyselskaberne mere medgørlige.

Nye regler kræver, at ens navn er det samme på flybilletten som i ens pas. Har man glemt et mellemnavn eller stavet fornavnet forkert, er visse flyselskaber så skrappe, at man ikke kommer med flyet.

- Opdager man fejlen i tide, kan man som regel få den rettet. Men visse flyselskaber tager sig betalt for det. Normalt er der tale om 50 euro, men der er eksempler på, at et lavprisselskab tager 800 kr. for f.eks. at ændre navnet ?Olav? til ?Olaf?. Andre ruteflyselskaber kræver en helt ny billet, hvis flere end tre bogstaver er forkerte, fortæller Torben Andersen, kommunikationschef i Spies.

Charterarrangørerne er noget mere generøse over for de gæster, som skriver forkert. Som regel kan man ringe op til nogle dage før flyafgang og kvit og frit få lavet smårettelser i navne. Er der tale om at udskifte navnet på sin rejsefælle eller større rettelser, kan arrangøren tage 200 kr. for rettelserne. Beløbet bygger på det merarbejde og den merudgift, som rejsearrangøren har ved at rette og udstede nye rejsebeviser, siger Torben Andersen.

Yderligere information: Kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland, flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia samt hotelselskabet Resorts & Hotels. Sidstnævnte driver hotelkæderne Sunwing Resort og Sunprime Resort. Gruppen sælger ca. 1,5 millioner rejser om året i de nordiske lande. Thomas Cook Group plc er noteret på London-børsen og har på årsbasis ca. 22,3 millioner rejsende, ca. 31.000 ansatte og en flyflåde på 93.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Sverige, Norge, London, rutefly, Finland, flybillet, Europe, kommunikation,

Trafikbøder i udlandet koster kassen

Trafikforseelser i Europa kan slå hul i sommerferiebudgettet. Fartbøder i Storbritannien takseres med helt op til 42.000 kr.

Danskere på bilferie i udlandet gør klogt i at passe på farten og generelt holde øje med de lokale trafikregler. For visse trafikbøder er så heftige, at de får en dansk parkeringsafgift på 510 kroner til at virke som en bagatel, og din privatøkonomi til at bløde i månedsvis.

Skulle man komme til at få lidt for meget alkohol indenbords og blive taget med mere end 0,8 promille i blodet, kan dette i Storbritannien resultere i en voldsom trafikbøde. Storbritannien har igennem de seneste 25 år valgt at ?go tough on alcohol?. Berusede briter indblandes hvert år i 3.000 alvorlige trafikulykker med personskader, heraf ender ca. 450 med et dødsfald. Ud over oplysningskampagner har den britiske etat bl.a. skruet op for bøderne for at afholde briterne fra at køre bil efter en tur på pubben.

45.000 kr. for høj promille
Loven gælder naturligvis også for besøgende i landet. Er man indblandet i et alvorligt trafikuheld i Storbritannien med over 0,8 promille alkohol i blodet, er maksimumsstraffen 6.500 euro eller ca. 45.000 danske kroner.

Fartbøde på 42.000 kr.
Et andet eksempel på en kæmpebøde er også fra Storbritannien. Kører man her mere end 50 km hurtigere end hastighedsgrænsen tilsiger, kan det takseres med en bøde på helt op til 5.600 euro eller 42.000 kr. I Danmark er pengebøden for samme forseelse 300 euro eller ca. 2.250 kr., dog fulgt af klip i kørekortet eller en frakendelse af kørekortet.

Kør ansvarligt brug fornuften
Applus+ Bilsyn anbefaler, at danskerne lærer de forskellige trafikregler og hastighedsbegrænsninger at kende i de lande, de skal køre i, før de kører på sommerferie i Europa.

?Trafikreglerne svinger fra land til land, og det samme gør de enkelte bødestørrelser, der visse steder er usædvanligt store. Men i udgangspunktet er man på den sikre side i de fleste lande, hvis man overholder de danske hastighedsbegrænsninger med 50 km/t i byerne, 80 km/t på landeveje, 120 km/t på motorvejen og naturligvis ingen mobiltelefon. Kommer man uforvarent til at overtræde de lokale trafikregler og f.eks. bliver indblandet i et trafikuheld i det ?forkerte land?, kan man risikere en økonomisk kæberasler. Derfor anbefaler vi, at man bruger sin fornuft og kører ansvarligt med respekt for sine medtrafikanter, så man undgår en stor pengebøde,? siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus+ Bilsyn.

Ny tysk lov rammer hurtige bilister
Tyskland er Danmarks primære bilferiedestination. Her er straffen hård, hvis man kører hurtigere end 130 km/t og bliver involveret i en ulykke. En ny tysk dom fastslår, at biler som kører over den anbefalede hastighed, som udgangspunkt vil blive gjort medansvarlige i trafikulykker også selvom de er uden skyld.

Den tyske højesteret afgjorde for nylig, at en norsk bilist, som havde kørt 180 km/t og blev impliceret i en trafikulykke, fik tildelt 30 procent af ansvaret for ulykken. Typisk vil man modtage mellem 20 og 40 procent af ansvaret i disse sager.

Bøder for mobiltelefoni
Brugen af mobiltelefoner er også en trafikforseelse, der takseres hårdt i mange lande. I Italien koster det 155 euro at tale i håndfri mobil, mens samme forseelse kun koster 13 euro i Portugal.

Faktaboks: Få miljømærker med hjemmefra
42 byer i Tyskland kræver et miljøzonemærke, hvis man skal ind i byen. Reglen gælder for alle, også udenlandske køretøjer, og det kan koste en bøde på 40 euro at køre uden mærkat. Danske bilejere og vognmænd kan købe et miljøzonemærkat for 165 kr. hos Applus+ Bilsyn.

Læs mere på www.bilsyn.dk

Hvor intet andet er angivet, er der tale om faste- eller minimumsbøder. Bøder markeret med stjerne (*) er maksimumbøder. Spørgsmålstegn (?) betyder at informationen ikke har været tilgængelig.

Se mere på http://www.fartboeder.dk/fartboeder-hastighedsgraenser-udland.htm
Kilde: Politi.dk

Andre links, drink and drive i Storbritannien: http://www.the-claim-solicitors.co.uk/car-accident/car-accident-driver-impairment.htm, http://eprints.ucl.ac.uk/3494/1/3494.pdf

Billedtekst:
PULL OVER PLEASE: Det er også en god idé at holde øje med speedometeret på ferierejsen. I England er den anbefalede fartgrænse på 112 km/t på motorvejen.

Læs mere her

tags: England, højesteret, Europa, Storbritannien, direktør, Danmark, euro, Tyskland, Italien, økonomi, vold, trafikuheld, danske krone, udland, trafikulykke, motorvej, landevej, ulykker, penge, fartgrænse, sommerferie, Portugal, miljø,

tirsdag den 21. juni 2011

Vi shopper løs på USA-ferien

Danskerne udnytter den lave dollarkurs til at shoppe, når de besøger USA, viser ny undersøgelse. Især tøj og elektroniske udstyr står højt på danskernes liste.

Tøj, sko, hårprodukter, bøger og elektronik er blandt danskernes favoritindkøb, når de besøger USA. Det viser en undersøgelse af danskernes købelyst på ferien i USA, som FDM travel har foretaget. Ni ud af ti (90 %) benytter USA-rejsen til at købe nyt tøj, og næsten tre ud af fire køber nye sko (72 %). Men også elektronik og kamera er blandt danskernes favoritter.

?Vores undersøgelse viser, at kamera, musikafspillere og diverse gadgets er populære at købe med hjem. Mange udnytter, at USA ofte er længere fremme på den teknologiske front samtidig med, at der kan være penge at spare. Samtidig er især de amerikanske tøj- og skomærker væsentligt billigere at købe i USA?, siger FDMs travels udvikling- og salgschef Line Danvad.

I forhold til tøj og sko er danskerne især på jagt efter mærkevarer. Tre ud af fire (74 %) svarer, at de har mærkevarer med hjem i kufferten, 43 % køber de lidt billigere highstreetmærker, mens 23 % jagter designervarer.

?Sko, sportsudstyr og mærkevarer er meget billige i USA, så det er ikke overraskende, at det er det, som danskerne køber med hjem. Faktisk kan man tjene noget af rejsen ind, hvis man alligevel havde planer om at købe fx nye løbesko eller en skjorte, dog skal man huske, at der gælder særlige toldregler, når man rejser fra USA?, siger Line Danvad.

Og danskerne er enige i, at det er billigt at handle i USA. To ud af tre (65 %) vurderer, at de fået varerne til halv pris ved at shoppe i USA - heraf mener omkring hver sjette (17 %), at de har sparet over 75 % i forhold til de danske priser. Hvis man rejser med fly eller skib, er det tilladt at medbringe varer fra oversøiske rejsemål op til 3.325 kr., før man skal betale dansk told.

Undersøgelsen er foretaget blandt 735 danskere, der har været i USA indenfor de seneste fem år. Langt hovedparten har enten været på kør-selv rundrejse eller storbyferie. Kun fire procent af deltagerne købte ingenting i forbindelse med deres rejse til USA, mens 12 % svarer, at shopping var det væsentligste formål med ferien til USA.

Billedtekst: Danskerne er især vilde med at købe tøj og sko i USA.

Læs mere her

tags: USA, dollar, storby, FDM, teknologi, penge, rundrejse, kamera,

lørdag den 18. juni 2011

Tjek bilen før ferien

Når telefonen ringer hos SOS Internationals alarmcentral, handler det i fire ud af fem tilfælde om mekaniske problemer og motorskader. Her får havarerede bilister hjælp via Rødt Kort-ordningen. Uheldsramte bilister med en kaskoforsikring får hjælp uden en kaskoforsikring må du klare dig selv.
Sidste år gjorde knap 13.500 danskere brug af Rødt Kort-ordningen og ringede til SOS International på deres bilferie for at få hjælp. Og for flere end 11.200 svarende til 83 pct. af opkaldene handlede opkaldet om en mekanisk skade.

Derfor er det altid en god idé at sørge for, at alt fra oliestand til dæktryk er tjekket efter, inden bilen pakkes, og familien drager af sted.

- Skulle uheldet alligevel ramme dig, så er hjælpen ikke langt væk. Er din bil kaskoforsikret, så har du mulighed for at få assistance i udlandet via Rødt Kort-ordningen, som administreres af SOS International. De kan hjælpe dig med vejhjælp på stedet, hjælp til bugsering til nærmeste værksted, hjælp til at komme videre med en lejebil og meget andet, siger Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen.

Har du ikke en kaskoforsikring til din bil, er du helt anderledes stillet:

- Hvis du har fravalgt kaskoforsikringen og kun har din bil ansvarsforsikret, så skal du være opmærksom på, at du også har fravalgt Rødt Kort-ordningen. I stedet bør du som minimum købe et abonnement, der sikrer dig vejhjælp i udlandet, siger Riccardo Krogh Pescatori.

Læs mere her

tags: bilen, udland,

tirsdag den 14. juni 2011

Finnair tolv gang om ugen til Hongkong

Finnairs satsning på daglige fly fra Helsinki til Singapore, som startede den 30. maj, har været den store flynyhed i den seneste tid. Samme dag søsatte selskabet dog også den største enkeltsatsning nogensinde på én destination i Asien: Tolv fly om ugen til Hongkong! Det betyder dobbelte daglige afgange fra Helsinki mandag til fredag og daglige lørdag og søndag. Finnairs Danmarkschef, Tomi Maaniemi, siger, at dette er en længe ønsket satsning for erhvervslivet i Danmark:

? Tekstil, mode og rederibranchen er blandt vores største kunder til Hongkong. Det skyldes, at mange danske virksomheder har kontorer der og gør forretninger i Kina.
Tolv fly om ugen medfører virkelig fleksibilitet for den hyppigt forretningsrejsende. Der går altid mindst et Finnair-fly pr. dag fra Helsinki til Hongkong med fleksible forbindelser fra København.

Finnair voksede med 10 procent i maj til Asien

Finnair fortsætter væksten. Målt i passager-kilometer steg Finnairs trafik i maj 2011 med 7,4 procent i forhold til samme periode i 2010. Det er et resultat af blandt andet fortsat asiatisk vækst på 9,8 procent. Den rene passagervækst var i maj på 10,1 procent for Finnair i Asien.

Finnair indledte 30. maj daglige flyvninger til Singapore. Med nu i alt 10 destinationer i Asien booster væksten i Fjernøsten også den europæiske trafik, hvor Finnair øger andelen af større fly. Tidligere i år er der indsat yderligere 2 Embraer 190 fly på de europæiske ruter.

Efterspørgslen på langdistance-flyvninger for forretningsrejsende udvikler sig positivt og voksede i maj. Det gælder især på business class til Asien. Efterspørgslen i Japan ligger stadig under det normale niveau, men det går støt og roligt fremad.

- Efterspørgslen på forretningsrejser til Japan er ved at komme sig. Rejser direkte fra Japan til Europa ligger på et godt niveau. Japanerne står årligt for omkring 70 procent af passagerne på Finnairs japanske ruter, siger Finnais chef i Danmark, Tomi Maaniemi. Se mere her : http://www.finnairgroup.com/group/group_11_2.html

Malaysia Airlines bliver en del af oneworld alliance

Finnair får snart en ny spændende partner i oneworld alliance i form af Malaysia Airlines. Formaliteterne ventes at falde på plads om kort tid, så Malaysia Airlines efter planen bliver en del af oneworld i slutningen af 2012. Finnair ser frem til samarbejdet, fordi det giver et endnu tættere netværk af ruter i Asien. Samtidig vil det være en fremragende støtte til Finnairs nye daglige flyvninger til og fra Singapore, når der åbnes for flere forbindelser for forretningsrejsende til nabolandet Malaysia

Se Niagara-vandfaldet - Flyv med Finnair til Toronto

Niagara-vandfaldet er verdens mægtigste og mest kendte vandfald. Hvert sekund styrter millioner af liter vand ned i dybet, hvilket skaber en fantastisk lydkulisse. Faldene har en amerikansk og en canadisk side og består af to hovedafsnit, Horseshoe Falls i Canada og American Falls in USA.

Nu kan du også opleve Niagara-vandfaldet, fordi Finnair siden 26. maj begyndte at flyve til Toronto i Canada, som ligger lige nord for de berømte vandfald. Finnair flyver med Boeing 757, der kun har økonomiklasse, fem gange om ugen frem til 11. september. Pris fra: 4 850 DKK.

Fartplan:
AY031 Helsinki Toronto 17.45 19.35 mandag til torsdag og søndag
AY032 Toronto Helsinki 22.50 14.00 mandag til torsdag og søndag

Læs mere her

tags: USA, Europa, København, Danmark, euro, 2010, 2011, økonomi, Asien, Kina, Malaysia, Japan, Canada, 2012, virksomhed, Boeing, erhvervslivet, fleksibilitet, Singapore,

lørdag den 11. juni 2011

Største rejseudsalg i 10 år

Høje danske temperaturer og et meget stort sommeroplæg af charterrejser betyder det største rejseudsalg i mindst ti år. Priserne på rejser frem til skoleferiens start er reduceret med op til 60 %, og en rejse kan fås fra kr. 998; inkl. fly t/r OG hotel i en uge. Star Tour anslår, at der i hele branchen er mellem 12.000 og 14.000 rejser på udsalg.

- Vi skal i hvert fald ti år tilbage, for at finde et tilsvarende rejseudsalg med så vanvittigt lave priser. Vi har rigtig mange fly i luften denne sommer, så selvom vi allerede har solgt otte ud af ti sommerrejser, udgør resten altså mange pladser. Det optimistiske oplæg sammen med dansk varme og en vis tøven hos forbrugerne pga. usikkerhed om valg eller ej, gør at vi er lidt bagud på salget, og derfor må ty til rekordlave priser, indrømmer Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Rejseudsalget gælder rejser med afgang indtil skolernes sommerferie, og der er afgange fra København, Billund, Aarhus og Aalborg til alle de mest populære sommerrejsemål.

- Med de priser, vi er nødt til at tilbyde nu, er en pakket charterferie faktisk langt billigere end de priser vores venner hos lavpris flyselskaberne kan præstere, mener Stig Elling.

For flere informationer, kontakt venligst: Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour. Tlf.: 20 90 24 13

Fakta:
Star Tour A/S er en af Danmarks største rejsearrangører med en markedsandel i 2010 på 23 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med ca.30 millioner kunder årligt.

Læs mere her

tags: Europa, København, Billund, direktør, Danmark, 2010, Sverige, Norge, Aalborg, Finland, sommerferie,

torsdag den 9. juni 2011

NOVASOL overtager den hollandske feriehusudbyder AVACs feriehusaktiviteter

Med øjeblikkelig virkning har NOVASOL overtaget den hollandske feriehusudbyder AVACs feriehustilbud og samtidig indgået en aftale om samarbejde på områderne rekruttering, service og salg for områderne Noord-Holland og Frisland.

AVACs tilbud omfatter ca. 700 feriehuse i Nederlandene og Centraleuropa. Disse 700 feriehuse vil blive indlemmet i NOVASOL portefølje. NOVASOL kan derfor allerede for sæson 2011 præsentere i alt 28.700 feriehuse.

Om nogle få uger vil AVAC og NOVASOL udgive et fælles katalog med i alt over 1.000 feriehuse for det tyske, det hollandske og belgiske marked.

AVAC er kendt som en hollandsk feriehusudbyder med en lang tradition og en fantastisk lokal service. Gennem det fremtidige samarbejde med NOVASOL, vil det være muligt, at videreudvikle styrkerne hos de to selskaber. Gæsterne hos NOVASOL og AVAC vil kunne nyde godt af et endnu større udbud og en endnu bedre service.

Efter overtagelsen af lystfiskerudbyderen ?Elch-Ferien? i Tyskland, er dette den anden overtagelse i indeværende år. NOVASOL styrker herigennem sin position som Europas førende udbyder af ferie i private ferieboliger og glæder sig til samarbejdet med kollegerne hos AVAC.

Bernd Muckenschnabel
NOVASOL
Bestyrelsesformand

Novasols kataloger kan bestilles på www.novasol.dk eller ved direkte henvendelse på 70 42 44 24.

NOVASOL A/S og dansommer A/S udgør NOVASOL Gruppen med hovedkvarter i Hellerup, Danmark. NOVASOL Gruppen har datterselskaber i 9 europæiske lande, inklusiv 40 servicekontorer i Danmark og resten af verden, og beskæftiger mere end 1.500 permanente og midlertidige medarbejdere. Med 28.000 feriehuse i 21 europæiske lande er NOVASOL Gruppen den største europæiske udbyder af feriehusudlejning. I 2009 sendte NOVASOL Gruppen 1,3 millioner personer på ferie. NOVASOL og dansommer er en del af Wyndham Worldwide (NYSE: WYN).


Læs mere her

tags: Europa, Holland, Danmark, euro, 2009, 2011, Tyskland, OL, datterselskab, Centraleuropa,

Del et feriebillede på FaceBook og bliv testfamilie på Skiathos

Falk Lauritsen Rejser vil i dialog med gæsterne, og vinderne af en ny fotokonkurrence bliver derfor sendt en uge til prominent græsk ferieø for at teste rejsebureauets produkt.

Har du skudt en flot solnedgang, foreviget en lækker middag eller indfanget stemningen fra en perfekt ferie med din kone, din mand, din kæreste eller nogle andre du holder af? Så kan du nu dele det med dine venner på Facebook - og deltage i konkurrencen om at blive testfamilie på den græske ferieø, Skiathos.

Det er rejsebureauet Falk Lauritsen Rejser, der har taget de sociale medier i brug for at få gæsterne i tale og få testet en af rejsebureauets sommernyheder. Skiathos er bl.a. kendt for at have lagt kulisser til den populære Abba-film, Mamma Mia.

I dialog med gæsterne
?I den her type konkurrencer er det typisk gavekort, der udloddes, men vi synes, at ideen med at sende en gruppe af sted som testfamilie er sjovere?, forklarer salgs- og marketingdirektør Søren Buchbjerg og uddyber:

?Det er godt og brugbart for os at få en kundevinkel og brugernes kommentarer til det produkt vi leverer. Det passer fint ind i vores strategi om på sigt at komme endnu mere i dialog med brugerne på sociale medier og via andre platforme.?

Sådan deltager man
Konkurrencen kører i perioden 8. juni 26. juni. Vil man deltage, skal man uploade sit bedste feriebillede og fortælle, hvad der kvalificerer én til sammen med tre familiemedlemmer eller venner at blive Falk Lauritsens testfamilie på Skiathos.

Deltagerne og deres familier/venner kan hver afgive 1 stemme på et bidrag, og de 10 bidrag, der den 26. juni har flest stemmer, har kvalificeret sig til en finaleplads. Derefter nulstilles tællingen, og et dommerpanel bedømmer finalisternes billeder og begrundelser. Herefter udpeges vinderbidraget, som offentliggøres på falklauritsen.dk den 1. juli.

I dommerpanelet sidder bl.a. Falk Lauritsen ambassadør Peter A.G.

Læs mere om konkurrencen her: http://apps.facebook.com/blivtestfamilie/

Se mere på: www.falklauritsen.dk

For yderligere information kontakt Søren Buchbjerg Salgs- og marketingdirektør hos Falk Lauritsen Rejser: 4045 0486

Læs mere her

tags: direktør, Facebook, græske, marketingdirektør, rejsebureau, konkurrence, strategi,

onsdag den 8. juni 2011

Singler søger andre singler på ferien

Når singler rejser til udlandet på ferie, er det ikke de store resorts, luksushotellerne eller lejlighedshotellerne, der står højest på ønskelisten. 50 % singler uden børn vil nemlig allerhelst bo på hoteller, hvor der også bor andre singler, mens 40 % singler med børn helst vil bo på hoteller med andre singler med børn, viser ny spørgeundersøgelse foretaget af Star Tour.

- Der er halvanden million danskere, ud af knapt 4 millioner voksne danskere, der lever som singler, og der bliver stadigt flere. Derfor er det vigtigt for rejsebranchen at udvikle ferie- og hotelkoncepter, der appellerer til singler, både med og uden børn, og i den proces, er det nyttig viden for os at have, at singler ikke, som mange andre rejsende, har ting som komfort, all inklusive, høj standard øverst på prioritetslisten, når de vælger deres rejse og hotel. At bo på et hotel, hvor der bor andre singler vægter højere, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Undersøgelsen viser desuden at knapt 40 % singler uden børn vælger små pensionater eller hoteller på ferien, og de rejser mest i efteråret (52 %) og om vinteren (49 %), og mindst i forsommeren og i højsommeren.
Singler med børn rejser mest i skolernes sommerferie (54 %).
For alle singler, både med og uden børn, er de mest populære ferielande Grækenland, Spanien og Thailand.
På ferien spiser singler med og uden børn hovedsageligt ude på lokale restauranter frem for på hotellet, ligesom de foretrækker at tage på udflugter, som de selv arrangerer.

For flere informationer, kontakt venligst: Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour.

Fakta:
Star Tour A/S er en af Danmarks største rejsearrangører med en markedsandel i 2010 på 23 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med ca.30 millioner kunder årligt.

Læs mere her

tags: Europa, direktør, restaurant, Danmark, 2010, Sverige, Norge, Spanien, Thailand, Grækenland, udland, Finland, sommerferie,

tirsdag den 7. juni 2011

Udenlandske turister strømmer til Jylland

8 ud af 10 af udenlandske turisters foretrukne danske rejsemål er i Jylland

Billund, Vejle, Kolding, Esbjerg, Frederikshavn Turisternes top 10 over foretrukne rejsemål i Danmark bugner med jyske byer. Kun København og Odense får plads på listen udover de jyske byer. Det viser hoteleksperten Hotels.com s Hotel Price Index (HPI®.)

Trekantsområdet og havnebyerne Esbjerg og Frederikshavn er blandt de mest populære rejsemål for udenlandske turister. Det viser Hotels.com s Hotel Price Index (HPI®). Hotels.com tilbyder hotelbooking på mere end 135.000 hoteller verden over.

Lille Billund slår de store
Billund har bare 6.000 indbyggere, men alligevel er byen den 5. mest besøgte by blandt udenlandske turister. Det er især Legoland og lufthavnen, der tiltrækker de mange turister til den lille jyske flække.

Trekantsområdet tiltrækker turister
Udover Billund er trekantsområdet også flot repræsenteret på top 10 listen med Vejle og Kolding. Desuden er nabobyen Horsens med på listen, og det understreger at de østjyske byer tæt ved Lillebælt virkelig formår at tiltrække udenlandske turister til deres region. Det overrasker ikke marketing manager for Hotels.com, Cia Pirttinen:

Vi oplever en stigende søgning på de jyske byer blandt udenlandske turister. Billunds lufthavn gør den del af landet let tilgængeligt, og for børnefamilier i bil, er det faktisk nemmere at komme kørende fra Tyskland op til Jylland. Samtidig har de jyske byer også mange ting at brande sig på med børnevenlige forlystelsesparker, masser af badepotentiale og andre dejlige oplevelser for hele familien.

Frederikshavn med på top 10
Frederikshavn har i de seneste år gjort en stor indsats for at tiltrække turister til byen. Det ser ud til at have båret frugt. Byen er blot Danmarks 27. største by, men alligevel har nordjyderne sikret sig en flot placering på Hotels.com s top 10 over turisternes foretrukne rejsemål i Danmark.

København en sikker vinder, Aalborg er nr. 2
Knap så overraskende er det måske, at Danmarks hovedstad København topper listen. Københavnerne er i de senere år blevet vant til at guide turister rundt til byens mange kendte attraktioner. Aalborg er Danmarks 4.
største by, men alligevel er byen mere populær end både musikbyen Aarhus og H.C. Andersens hjemby Odense. Begge er byer, der ellers har væsentligt flere indbyggere end Aalborg.

David Roche, direktør for Hotels.com, diskuterer de vigtigste resultater Hotel Price Index for 2010:
http://www.youtube.com/watch v=X1oE9w9JExo

Om
Hotels.com s Hotel Price Index (HPI®)
Hotels.com s Hotel Price Index (HPI®) er en undersøgelse af hotelpriser blandt storby-rejsedestinationer i hele verden.
Prisindekset (HPI®) er baseret på bookinger foretaget på siden Hotels.com. Prisindekset er baseret på de af kunderne reelt betalte priser, frem for de annoncerede priser, i 2010, og ovenstående data tager udgangspunkt i bookinger foretaget på Hotels.com s danske hjemmeside.

- I indekset finder man de reelle priser, der betales per værelse af Hotels.com s kunder i hele verden ved hjælp af et vægtet gennemsnit baseret på antallet af værelser solgt i hvert af de markeder, som Hotels.com opererer i.
- Ca. 91.500 hoteller på over 15.750 destinationer udgør tilsammen den række af hoteller, hvorfra priserne er fundet.
- Hotels.com s internationale skala (både hvad angår kunder og destinationer) gør indekset til et af de mest omfattende sammenligningsgrundlag, der er tilgængeligt, da det omfatter såvel selvstændige hoteller som hotelkæder, samt selvforplejning og bed and breakfast-ophold.

For nærmere information
Kontakt venligst det danske Hotels.com pressekontor på telefon 30 26 56 50 eller på mail: presse(at)hotels.dk. Alternativt kontakt Hotels.com PR manager Kate Hopcraft på telefon (+44) 20 7019 2165 eller på mail: khopcraft(at)expedia.com.

Interviews med administrerende direktør for Hotels.com, Nigel Pocklington, eller global direktør for Hotels.com, David Roche kan arrangeres gennem det danske pressekontor se ovenstående kontaktoplysninger.

Om Hotels.com
Som medlem af Expedia-gruppen, som opererer på alle større markeder, tilbyder Hotels.com mere end 135.000 kvalitetshoteller, bed & breakfasts og hotellejligheder verden over. Endvidere har Hotels.com mere end 70 Hotels.com websideri hele verden, hvilket inkluderer 31 sites på 24 forskellige sprog tværs over EMEA. Hotels.com har prisgaranti, hvilket vil sige, at hvis en kunde kan finde den samme bookingaftale billigere andetsteds på et allerede betalt hotel, vil Hotels.com matche prisen.
Hotels.com drager nytte af at indgå i et af verdens største forhandlingsteams inden for hotelbranchen, som forhandler de bedste priser til sine kunder. Derudover findes der på Hotels.com mere end 2 mio. brugeranmeldelser fra kunder, som rent faktisk har boet på hotellerne, hvilket er med til at sikre Hotels.com s kunder den bedst mulige information forud for en booking.
I februar 2009 vandt Hotels.com The Gold Award i WebUser Magazine i kategorien Bedste Hotelbookingsite . Og i november 2009 kårede danskerne Hotels.com som Bedste Online Hotelbooking Site ved den årlige Danish Travel Awards.

Rejsende kan booke hoteller online eller ved at kontakte vores flersprogede kundeservicecenter på telefon 4368 2329.

Læs mere her

tags: København, Billund, direktør, Esbjerg, Horsens, Danmark, 2009, 2010, Tyskland, Odense, Vejle, EM, Lego, Jylland, Kolding, selvstændig, storby, Aalborg, HP, hovedstad, Lillebælt, Frederikshavn, sprog,

mandag den 6. juni 2011

Alfa, Toscana og det søde liv

Stil drømmene ind på Italien. Tænk på en lækker Alfa Romeo, en sommerbolig i Toscana, sublim mode til kvinder og mænd, himmelsk mad, kølig spumante, forkromede espressomaskiner og smuk musik,så har du ingredienserne til det søde liv La Dolce Vita som Charlotte Ham, direktør for det fashionable postordrefirma Audere, inviterer til den 3. juni på Restaurant Toldboden i København.

Charlotte Hvam har nu i et par år drevet Audere, der sælger gedigent italiensk design, og med arrangementet på Toldboden bringer hun sine egne produkter ind i en større sammenhæng af andre italienske kvalitetsprodukter.

- Jeg havde lyst til at lave et opgør med de kæmpe store modemesser, som let får et fabriksagtigt præg, og derfor har jeg sat alle sejl til for at skabe den ægte stemning af Italien den 3. juni.
Udover biler, mode, rejser, mad og vin er aftenen præget af underholdningen, som er lagt i hænderne på skuespilleren Lotte Andersen, sangeren Ohh Joe og bandet Cover Piratez.
Charlotte Hvam driver sin virksomhed fra hovedkvarteret i Ringsted og bor selv i Roskilde.




tags: København, direktør, Italien, skuespiller, Roskilde, virksomhed, Ringsted, Rom, Alfa Romeo,

søndag den 5. juni 2011

Scandlines har også succes på landjorden

- Åbningen af den nye BorderShop i Rostock styrker rederiets position på den østlige korridor

Der var lange køer og forventningsfulde gæster, da Scandlines i går døbte og åbnede det seneste medlem af BorderShop-familien i Rostock. Den nye 1.200 kvadratmeter store butik er et vigtigt skridt i rederiets ambitiøse oprustning på den østlige korridor, og markerer at Scandlines satser både til vands og til lands.

Et helt hav af forventningsfulde kunder var mødt op, da Scandlines i går døbte og indviede den nye 1.200 kvadratmeter store BorderShop i Rostock. Bag den officielle indvielse hos Scandlines stod CEO Bengt Pihl og Head of Retail Kerim Lindved Aydin samt Rostocks overborgmester Roland Methling og direktør for Rostock Havn Dr. Ulrich Bauermeister.

BorderShop Rostock bygger videre på succeskonceptet fra søsterbutikkerne i Puttgarden og Sassnitz og satser på lokale og internationale kvalitetsprodukter fordelt over et 1.200 kvadratmeter stort shoppingareal. Med en placering tæt ved havnen i Rostock og direkte tilkørsel fra motorvejen er der nem og bekvem adgang til den nye butik for Scandlines¹ kunder.

At Scandlines har store visioner for den østlige korridor var der ingen tvivl om i Bengt Pihls tale:

²Med den nye BorderShop i Rostock har vi taget et nyt fysisk skridt for at styrke aksen mellem København og Berlin. Næste vigtige skridt bliver to nye færger, der ikke alene har 130 procent ekstra volumen men også vil være en gevinst for miljøet. Derudover glæder det mig, at EU har udnævnt ruten Gedser-Rostock til ²Motorway of the Sea², hvilket blåstempler vores bidrag til trafikken mellem Skandinavien og Tyskland,² fortalte Bengt Pihl, CEO i Scandlines.

Overborgmester i Rostock, Roland Methling, var også begejstret for den nye BorderShop:

"Den nye BorderShop styrker de tætte forbindelser til vores geografiske naboer. BorderShoppen skaber ikke alene lokal og regional økonomisk vækst, men den giver også god mulighed for at tiltrække endnu flere skandinaviske rejsende til vores smukke by," fortalte han.

Investeringerne i BorderShop Rostock er en del af Scandlines¹ strategi om at styrke den østlige korridor og aksen mellem København og Berlin. I den forbindelse har Scandlines sat investeringer for 1,7 milliarder kroner i søen, blandt andet til to nye superfærger, der indsættes i 2012, samt havneudvidelser i både Gedser og Rostock.

Læs mere om Scandlines og BorderShoppen på henholdsvis www.scandlines.dk og www.bordershop.dk

Læs mere her

tags: København, direktør, Tyskland, økonomi, borgmester, EU, trafikken, jorden, 2012, motorvej, skandinavisk, Skandinavien, miljø, Motor, strategi,

torsdag den 2. juni 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Besøg misser med Trumps kuffert

Kogte og brasede med udsigt over Barcelona
Gode råvarer: Christine Bille Nielsen gik amok i spanske fristelser
Læs mere her

Vi vil til Spanien og USA
Spanien er mest populær, når vi søger rejser på nettet efterfulgt af USA
Læs mere her

Vandretur blandt stjernerne
Snør skoene, og gå en rask tur i bakkerne i Hollywood. På en klar dag kan du se både skyskrabere, Stillehavet og Hollywood-skilt - og så er det sundt
Læs mere her

Bedste og værste mad: Noget med søagurker
Verdens bedste kok er danske Rasmus Kofoed, og han spiser lidt af hvert, når han er ude og rejse
Læs mere her

Mærk Danmarks historie på egen krop
Kom landet rundt i forskellige tidsaldre
Læs mere her

Trend: Cruise med kendisser
Er det for kedeligt at have fruen med på krydstogt, kan du hænge ud med de kendte i stedet
Læs mere her

Feriedanskere skal ikke overforsikre sig
Tjek om du er forsikret til rejsen, inden du laver særlig rejseforsikring, lyder råd fra forsikringsselskab
Læs mere her

USA truer med at lukke Texas
Delstater kan blive afskåret fra omverdenen, hvis politikernes planer om at stoppe kropsvisiteringer lykkes
Læs mere her

Rygte: Delta dropper Danmark
Det nedskæringsramte flyselskab Delta dropper tilsyneladende afgangene til og fra København
Læs mere her

Besøg misser med Trumps kuffert
Du kan rejse med Lindsay Lohans tasker eller tage til Miss USA med Donald Trumps kuffert, hvis du køber rejseartikler ved velgørenhedsauktion
Læs mere her

Test afslører farlige rejseadaptere

Sikkerhedsstyrelsen har testet 39 rejseadaptere, hvoraf 12 var farlige.

En rejseadapter kan være nyttig, hvis du er i udlandet, og fx mobilen mangler strøm, og opladeren ikke passer ind i kontakten. Vupti, adapteren sættes ind mellem stikkontakt og stikprop, og så kan der lades op. Det er smart, men problemet er, at alt for få adaptere lever op til sikkerhedskravene for produktet. Sikkerhedsstyrelsen har i alt testet 39 rejseadaptere, som er solgt på det danske marked. 12 var farlige, da man kunne røre de strømførende dele, resten var ikke umiddelbare farlige.

Rejseadaptere findes i et utal af variationer, og det farligste problem, Sikkerhedsstyrelsen er stødt på i undersøgelserne, er, at ubenyttede stikben er spændingsførende fra det øjeblik, adapteren sættes i stikkontakten. Der giver risiko for et elektrisk stød. Styrelsen har kendskab til to børn, som har fået stød, heldigvis uden at få mén. Men elektrisk stød kan være meget ubehageligt og farligt for os mennesker, og i yderste konsekvens kan man dø af det.

Undersøgelsen har resulteret i:

- 12 tilbagetagelser fra forbrugerne og advarsel på styrelsens hjemmeside
- 21 salgsforbud fra butikkerne eller importører
- 5 påbud om retning af mindre fejl
- Kun en rejseadapter levede op til kravene i standarden.

Det er altid producentens eller importørens ansvar, at produkter på det danske marked er sikre, men Sikkerhedsstyrelsen fortsætter i 2011 kontrolindsatsen på adaptere. Du finder de adaptere, der er fjernet fra handlen på styrelsens hjemmeside, www.sik.dk, under El-produkter. Skulle du være i besiddelse af en af dem, skal du stoppe med at bruge den og i øvrigt følge henvisningerne på hjemmesiden.

Link til farlige elprodukter på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside :
http://www.sik.dk/Professionelle/Produktsikkerhed/Farlige-produkter/Farlige-elprodukter

Læs mere her

tags: 2011, bilen, udland,

onsdag den 1. juni 2011

Storbyferien er danskernes favorit

Ferien holdes oftere i en storby end på stranden, viser ny undersøgelse. Paris og London er danskernes favoritbyer.

Storbyferien er populær blandt danskerne. Faktisk er det den ferieform, danskerne oftest vælger, når kufferten skal pakkes. Det viser en ny undersøgelse, FDM travel har foretaget af danskernes rejsevaner. Her svarer 44 procent, at de har været på storbyferie inden for de seneste to år. Til sammenligning har kun 40 pct. været på kør-selv ferie, som også er blandt danskernes favoritter, de seneste to år.

At storbyferie er danskernes favorit, kommer ikke som nogen overraskelse for os. Vi har det seneste år oplevet en øget efterspørgsel, hvilket nok skyldes, at mange stadig holder igen med de helt dyre ferier, mens det er lidt nemmere at finde penge til en kortere storbyferie. Og så har storbyer selvfølgelig det meste. Her finder er rigt udbud af både seværdigheder, kultur, gastronomi og shopping, siger udviklings- og salgschef i FDM travel Line Danvad.

Undersøgelsen afslører også, at danskerne har et særligt forhold til storbyer. Her svarer lige knap halvdelen, 49 procent, at de har en favorit storby. 41 procent svarer, at de ofte vender tilbage til de samme storbyer. Hvilken storby er danskerne favorit, er der til gengæld ikke enighed om. 18 pct. svarer Paris, mens 15 pct. har London som deres. Byen behøver dog ikke ligge i Europa, hvilket understreges af, at ti pct. har New York som favorit. Men også Barcelone, Havana, Prag og San Francisco har deres danske fans.

En af forklaringerne på storbyferiernes popularitet er, at de ikke nødvendigvis behøver vare en hel uge. Eksempelvis er danskerne gode til at tage en forlænget weekend i en storby. På den måde er de mange forestående helligedag oplagte til et kort ferie. En anden forklaring er naturligvis, at flybilletterne er blevet billigere, og rejser man på de lidt mere skæve tidspunkter, er der endnu mere at spare. Det er vores klare indtryk, at mange er blevet mere bevidste om det, siger Line Danvad.

Danskernes top fem favorit storbyer:
- Paris
- London
- Rom
- Berlin
- New York

Læs mere om storbyferie og find rejsetips fra alverdens storbyer på :
http://www.fdm-travel.dk/storbyferie

Undersøgelsen
er gennemført af Voxmeter for FDM travel blandt 1.000 respondenter.

Billede : FDM_Travel_Avenue_Des_Champs_Elysees.jpg (Vedhæftet)
Billedtekst: Danskerne er vilde med storbyferier og især, hvis turen går til Paris. Byernes by er danskernes favoritstorby efterfulgt af London, viser ny undersøgelse fra FDM travel. (Foto: FDM travel)

Billede : FDM_Travel_hvilkentypeferie.jpg (Vedhæftet)
Billedtekst: 44 procent har været på storbyferie indenfor de seneste to år, viser en ny undersøgelse fra FDM travel. (Grafik: FDM travel)

Billede : FDM_Travel_Favoritstorby.jpg (Vedhæftet)
Billedtekst: Paris er danskernes favorit, når det gælder storbyer skarpt forfulgt af London og Rom, viser ny undersøgelse fra FDM travel. Bemærk, at besvarelser der går på andre end de 12 valgte byer ikke er taget med på grafen. (Grafik: FDM travel)

Pressefoto og grafik må anvendes frit i forbindelse med omtale af ovennævnte pressemeddelelse.

Læs mere her

tags: New York, billetter, Europa, London, storby, Havana, FDM, penge, Rom, flybillet, pressemeddelelse,