fredag den 27. maj 2011

Danskerne har bestemt, hvor Google Street View skal filme til sommer

Her åbner www.booman.dk (400)Danskerne er vilde med at vise Danmark frem på Google Street View. Snart bliver en række af Danmarks smukkeste steder dokumenteret på Googles verdensomspændende korttjeneste, Google Street View. Danskerne har givet forslag til, hvilke steder Google Street View bør filme, når de til sommer sender deres 150 kg tunge kameracykel rundt i landet.

Det er ikke længere kun Danmarks veje og gader, der kan ses på Google Street View. Både forlystelsesparker, spændende steder og smukke cykelruter bliver også dokumenteret på Googles verdensomspændende korttjeneste. Danskerne synes, at Google skal hele Danmark rundt. Blandt de ti mest populære forslag er både Hammershus på Bornholm, Bindeballestien i Vejle Ådal og Grenen i Skagen.

Denne gang har danskerne selv valgt hvilke steder, der er de smukkeste - og noget af det danskerne er vilde med er cykelruter. I januar opfordrede VisitDenmark, Aktiv Danmark og Google danskerne til at komme med forslag til hvilke smukke steder, der skulle filmes. Det blev til over 500 forslag, der næsten alle viste sig at være naturskønne cykelstier fra hele Danmark.

- De mange forslag har været en fornøjelse at læse - for danskerne er vilde med at vise de smukkeste steder frem. Vi er meget begejstrede for de mange forslag, hvor der klart er et overtal af passionerede cyklister, der vil vise deres yndlingscykelrute til hele verden, fortæller Marianne Teglengaard, der er projektleder i Aktiv Danmark.

Stor betydning for turisme

Ud af de mange forslag har vi valgt de ti mest populære steder, der giver et bredt billede af de mange steder, man kan opleve i Danmark.
- I udlandet er der en stor bevidsthed om Danmark som et grønt land - hvor vi cykler meget. At mærke danskernes entusiasme for dette er jo fantastisk, slutter Marianne Teglengaard.

- Ideen med Google Street View er netop, at man kan planlægge sin tur i detaljen. For turister har det f.eks. stor betydning, at de kan klikke sig videre og se informationer om restauranter eller seværdigheder. Detaljeplanlægningen er også vigtig i dagligdagen, både når man skal finde den bedste cykelrute til arbejdet, eller når man vil på udflugt i weekenden, tilføjer Christine Sørensen, kommunikationschef i Google Danmark.

Send Google Street View cyklen af sted og vind spændende præmier
Vær med til at stemme om, hvilke af de ti udvalgte steder Google Street View cyklen skal besøge og vind spændende præmier.
Stem her: http://www.visitdenmark.com/danmark/da-dk/menu/turist/inspiration/opslagstavlen/googlestreetview.htm

De 10 steder, som danskerne synes skal på Google Street View

- Hammershus
- Pøle Å- en del af regionalrute 32 (Sjælland)
- Den grønne cykelrute gennem København
- Hærvejen
- Grenen, Skagen
- Diget på Sydlolland
- Bindeballestien i Vejle Ådal, regionalrute 36
- Gendarmstien fra Sønderborg til Høruphav
- Odense Å

Download billeder af de ti udvalgte steder: https://docs.google.com/document/d/1QUiSeziUvK94fvVVrdNqVbLOpzrz5UFcYNE4rXBtehs/edit pli=1#

Yderligere information
Laura Gade-Rasmussen, Kommunikationskonsulent, Dir. tlf. +45 32 88 99 18 / Mob. +45 40 84 48 46

Læs mere her

tags: København, restaurant, Danmark, Odense, Vejle, Sjælland, LO, Bornholm, Google, cyklist, udland, Sønderborg, kamera, kommunikation, projektleder,

onsdag den 25. maj 2011

Bethsy Holk tilbage hos MarcoPolo

Bethsy Holk, 80 år er tilbage hos MarcoPolo! Rejsebureauet hun selv var med til at etablere for snart 30 år siden.

Hun er en legende i rejsebranchen og blev bogstaveligt talt født med rejser i blodet. Hendes farfar var opdagelsesrejsende, og den eneste hvide ud af 32, der sammen med Henry M. Stanley overlevede, da de gennemrejste Congo, og grundlagde Leopoldville.

Hendes egen rejse startede, da hun som 17-årig drog med damper til New York, og den er ikke slut endnu. Efter utallige ekspeditioner over hele verden, børnefødsler i bushen i Mozambique og utallige specialrejsearrangementer for oplevelseslystne danskere, er hun nu tilbage i det bureau, som hun selv startede og senere forlod i 2004.

Vi er både meget stolte over og glade for at Bethsy har valgt at komme tilbage til MarcoPolo siger Henrik Elmholdt, adm. direktør i MyPlanet Int., som MarcoPolo i dag er en del af.

Alle siger, at verden har forandret sig. Det har den også, men principperne for rejseoplevelser er de samme det er bare salgs- og kommunikationsplatformene, der er moderniseret. Nysgerrige mennesker ønsker stadig at rejse ud og opleve verden og de stiller krav til deres oplevelser. Til at opfylde disse ønsker, kan jeg ikke komme i tanke om nogen bedre end Bethsy, fortsætter han, og vi vil inden længe have Bethsy´s Bedste Rejser på hjemmesiden. Vi tror på passionen for rejseoplevelser og her er det mennesker og viden, der er afgørende.

Bethsy Holk starter i MarcoPolo d. 01. juni, og træffes på telefon nr. 7012 0303.

MarcoPolo blev etableret af 1982 af bl.a. Bethsy Holk, og fokus for MarcoPolo rejser har altid været kvalitet, eventyr og store oplevelser. MarcoPolo er i dag en del af MyPlanet Int., der også tæller MyPlanet, MyPlanet Sport, Travel Sense og More Sense. MyPlanet Int. er ejet af TUI Travel Plc.


Læs mere her

tags: New York, direktør, Congo, kommunikation,

40 % flere kunder valgte: Star Tour havde bedste vintersæson nogensinde

Vintersæsonen 2010/11 blev Star Tours bedste vintersæson nogensinde, og det samme gælder for Star Tours moderselskab TUI Nordic. I Danmark valgte 40 % flere kunder at rejse med Star Tour den forgangne vinter:

- Jeg vurderer, at vi er den danske rejsearrangør, der har vækstet mest i vinter, specielt fra de jyske lufthavne, og vores indtjening på 53,5 mio. kr. er samtidig mere end det dobbelte af vores nærmeste konkurrents*. Det betyder, vi kan tillade os at konkludere, vores vækststrategi er godt på vej til at lykkes, mener Birthe Madsen, adm. direktør i Star Tour.

De Kanariske Øer og Thailand størst
Oprør i Egypten betød massivt flere rejsende til De Kanariske Øer denne vinter, og øerne, specielt Gran Canaria, stod da også for den største vækst i antal danske besøgende i sæsonen. Hver 4. dansker, der holdt ferie på Gran Canaria, rejste med Star Tour.

- Star Tour estimerer at have haft ca. 25 % af det totale marked for charterrejser i vintersæsonen, og sidder på 65 % af chartermarkedet til Thailand. Vi har oprustet markant fra i sær Aalborg, Århus og Billund Lufthavne, og fremover fastholder vi vores vækststrategi, dog i et lidt roligere tempo, med det mål igen at blive nummer ét på indtjening, på størrelse og kundetilfredshed, fortæller Birthe Madsen.

- Nærmeste konkurrents resultat ifølge pressemeddelelse fra Spies den 9.5.2011 stærkt halvårsresultat .

For flere informationer, kontakt venligst: Birthe Madsen, adm. direktør, Star Tour. Tlf.: 20 90 24 27

Fakta:
Star Tour A/S er en af Danmarks største rejsearrangører med en markedsandel i 2009 på 19 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med 30 millioner kunder årligt.

Læs mere her

tags: Europa, Billund, Billund Lufthavn, direktør, Danmark, 2009, 2010, 2011, Sverige, Norge, Århus, Thailand, Aalborg, Finland, strategi, pressemeddelelse,

mandag den 23. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Ferie for nørder

Den største stressfaktor på ferien
Se hvad der er den primære årsag til, at ferien slet ikke blev god alligevel
Læs mere her

Islandsk askesky kan brede sig til Europa
Asken fra vulkan i Island kan brede sig. Konsekvenserne for flytrafikken bliver ikke store, vurderer eksperter
Læs mere her

Islandsk askesky breder sig
Asken fra vulkan i Island kan brede sig. Konsekvenserne for flytrafikken bliver ikke store, vurderer eksperter
Læs mere her

Woody Allen fik millioner af Barcelona
- Den bedste investering i hundrede år, lyder det fra Barcelonas turistchef
Læs mere her

Østersøens søde side
Mavepinen er sikker – Bornholm bugner nemlig af kvalitetsslik for kræsne ganer
Læs mere her

Følsomme flynumre vækker vrede i USA
United Airlines genbrugte flynumre fra to af de fly, der blev kapret 11. september
Læs mere her

Danske arbejdsplader fleksible med ferien
Nu ud af ti danskere kan rejse, når det passer dem
Læs mere her

Lad ungerne selv lave lys på Læsø
Storhaven på Læsø er et lækkert udflugtsmål for familier med aktive børn
Læs mere her

Se Bransons turist-rumskib i aktion
Se forrygende video med Virgin Galactics SpaceShipTwo, der vil revolutionere rumturismen
Læs mere her

Ferie for nørder
Puds brillerne, spids ørerne, og ha blokken klar. Danmark er fuld af spændende seværdigheder, der kan gøre dig klogere
Læs mere her

Svømmesø skal tiltrække teenagefamilierne

Her åbner www.booman.dk (400)Mange børne- og teenagefamilier vil ikke bade i havet. Det får FDM camping Ålbæk Strand til at investere i en svømmesø.

Selv om campingpladsen ligger lige ud til strand og hav, så fravælger især børnefamilier med yngre teenagebørn campingpladser, der ikke har poolområde. Det har fået FDM camping Ålbæk Strand, som den første campingplads i Danmark, til at investere i en svømmesø, som gæster, der ikke ønsker at bade i havet kan anvende fra pinse.

Vi har oplevet, at især danske familier med børn i alderen 11-13 år tidligere har fravalgt vores campingplads, fordi vi ikke har haft pool. Derfor har vi nu taget konsekvensen og etableret en såkaldt svømmesø, som har den samme funktionalitet som en pool, men som er langt bedre for miljøet , siger lejrchef Palle Lund på FDM camping Ålbæk Strand.

Netop miljøet er en væsentlig faktor hos FDM camping, da alle pladserne er godkendt med miljømærkningen EU-blomsten. Svømmesøen er fyldt med fersk vand og er omgivet af planter.

Svømmesøen gør det muligt for os at tilbyde poollignende faciliteter, uden at det går ud over vores ønske om at skåne miljøet. Samtidig kan vores gæster tage en dukkert lidt tidligere på året, da svømmesøen vil være omkring to-tre grader varmere end havvandet , siger Palle Lund.

Svømmesøen på FDM camping er på 200 kvadratmeter, rummer 350.000 liter vand og er tre meter dyb. Søen er fri for klor og andre kemikalier. Søen er inddelt i tre sektioner: en børnesektion, en lavvandsdel og en dybtvandsdel. Svømmesøen holdes ren af mikroorganismer, men der vil ikke være dyreliv i svømmesøen, som man ellers kender fra en normal sø.

Svømmesøer, har i flere år været populært syd for Danmarks grænser, men FDM camping Ålbæk Strand er den første campingplads i Danmark, der får en. Udover svømmesøen bliver der også etableret et vildmarksspa.

Læs mere om FDMs campingpladser på http://www.fdm.dk/camping

Læs mere her

tags: Danmark, EU, FDM, kemi, miljø,

søndag den 22. maj 2011

Ryder Cup 2018 spilles i Frankrig

Tirsdag 17. maj blev det offentliggjort ved et arrangement i Wentworth på European Tours hovedkontor, at Frankrig skal arrangere Ryder Cup i 2018.

Golfspillere og -entusiaster mødes i 2018 på Golf National i Saint-Quentin-en-Yvelines for at følge Ryder Cup-turneringen.

Det blev offentliggjort i går, tirsdag den 17. maj i Wentworth. Tilstede ved offentliggørelsen var blandt andre den franske sportsminister Chantale Jouanno og Christian Mantei, generaldirektør for ATOUT FRANCE / Frankrigs Turistråd.

Golf National kan modtage op til 50.000 tilskuere om dagen. Banen ligger kun ca. 30 minutters kørsel fra Paris, og det giver god mulighed for alle nationaliteter at komme forbi og nyde de bedste amerikanske og europæiske golfspillere.
Læs mere om banen: http://www.bluegreen.com/en/home-saint-quentin-golf.html

Læs mere om Ryder Cup på følgende link http://www.rydercup2018france.fr/index_rydercup.aspx news=14866>

Læs mere her

tags: direktør, euro, Frankrig, Ryder Cup, golfspiller, 2018, Tilst, Europe,

lørdag den 21. maj 2011

Svenskere og nordmænd strømmer til København

Vores skandinaviske naboer vil hellere til København end Paris, Berlin og Rom

Paris, Berlin eller Rom Svenskere og nordmænd siger nej tak og besøger hellere København. I hvert fald var København det næststørste storby-rejsemål for nordmændene kun overgået af London, mens den danske hovedstad var svenskernes fjerdemest besøgte storby i 2010. Det fremgår af hoteleksperten Hotels.com s seneste Hotel Price Index (HPI®). Omvendt besøgte danskerne ikke i lige så høj grad den svenske og norske hovedstad.

Nordmænd elsker København
På nordmændenes top 20 over foretrukne storbydestinationer kommer København ind på en 2. plads, kun overgået af turistmagneten London. Det betyder, at Danmarks hovedstad eksempelvis overgår Barcelona, New York og Stockholm, der kommer ind på de efterfølgende pladser hos fjeldfolket i nord.
Det fremgår af det seneste Hotel Price Index (HPI®) for 2010, der er udarbejdet af verdens største hotelbookingportal Hotels.com. Hotels.com tilbyder hotelbooking på mere end 135.000 hoteller over hele verden.

Også svenskerne foretrækker København
København kommer ind på en flot 4. plads hos svenskerne, der dog hellere vil til London, New York og Barcelona. Til gengæld er Danmarks hovedstad mere populær end storbyerne Berlin, Paris og Rom. Og så vil svenskerne meget hellere besøge deres danske broderfolk end deres norske naboer. Oslo er blot svenskernes 18. mest populære rejsemål.

København er mest populær i norden
På danskernes egen top 20 over mest populære rejsemål i udlandet kommer Stockholm og Oslo kun ind på en henholdsvis 9. og 19. plads. Tallene fra Hotels.com s HPI® viser derfor med tydelighed, at København er skandinavernes foretrukne rejsemål.

Nigel Pocklington, administrerende direktør hos Hotels.com, der står bag HPI®, forklarer Københavns store popularitet: København er en moderne storby med et virkeligt godt internationalt image og skandinaverne har også opdaget den mangfoldighed byen tilbyder. Dansk turisme har altid levet af nærmarkeder og København er let tilgængelig for både svenskere og nordmænd.

Nigel Pocklington understreger, at økonomi også spiller ind: Vi kan se, at valutakurserne i norden igen nærmer sig hinanden. Sammen med faldende priser på hotelværelser i København medfører det, at det er blevet billigere at holde ferie i Danmark. Det er ikke tilfældet i eksempelvis Stockholm og Oslo, hvor priserne det sidste år er steget med omkring 10 pct.

Om Hotels.com s Hotel Price Index (HPI®)
Hotels.com s Hotel Price Index (HPI®) er en undersøgelse af hotelpriser blandt storby-rejsedestinationer i hele verden. Prisindekset (HPI®) er baseret på bookinger foretaget på siden Hotels.com. Prisindekset er baseret på de af kunderne reelt betalte priser, frem for de annoncerede priser, i 2010, og ovenstående data tager udgangspunkt i bookinger foretaget på Hotels.com s danske hjemmeside.

I indekset finder man de reelle priser, der betales per værelse af Hotels.com s kunder i hele verden ved hjælp af et vægtet gennemsnit baseret på antallet af værelser solgt i hvert af de markeder, som Hotels.com opererer i.

Ca. 91.500 hoteller på over 15.750 destinationer udgør tilsammen den række af hoteller, hvorfra priserne er fundet.

Hotels.com s internationale skala (både hvad angår kunder og destinationer) gør indekset til et af de mest omfattende sammenligningsgrundlag, der er tilgængeligt, da det omfatter såvel selvstændige hoteller som hotelkæder, samt selvforplejning og bed and breakfast-ophold.

For nærmere information
Kontakt venligst det danske Hotels.com pressekontor på telefon 30 26 56 50 eller på mail: presse@hotels.dk. Alternativt kontakt Hotels.com PR manager Kate Hopcraft på telefon (+44) 20 7019 2165 eller på mail: khopcraft@expedia.com.

Interviews med administrerende direktør for Hotels.com, Nigel Pocklington, eller global direktør for Hotels.com, David Roche kan arrangeres gennem det danske pressekontor se ovenstående kontaktoplysninger.

###

Svenskere og nordmænd besøger København i stor stil:

(Målt på antallet af hotelbookinger foretaget af hhv. norske, svenske og danske rejsende)

NORSKE rejsendes top 20 destinationer i udlandet:
1. London
2. København
3. Barcelona
4. New York
5. Stockholm
6. Berlin
7. Rom
8. Paris
9. Prag
10. Amsterdam
11. Göteborg
12. Riga
13. Dublin
14. Krakow
15. Las Vegas
16. Nice
17. Dubai
18. Gdansk
19. Budapest
20. San Francisco

SVENSKE rejsendes top 20 destinationer i udlandet:
1. London
2. New York
3. Barcelona
4. København
5. Berlin
6. Paris
7. Rom
8. Las Vegas
9. Prag
10. Milano
11. Budapest
12. San Francisco
13. Miami
14. Amsterdam
15. Los Angeles
16. Dubai
17. Bangkok
18. Oslo
19. Tokyo
20. Orlando

DANSKE rejsendes top 20 destinationer i udlandet:
1. London
2. Berlin
3. New York
4. Rom
5. Barcelona
6. Paris
7. Prag
8. Hamborg
9. Stockholm
10. Las Vegas
11. Amsterdam
12. San Francisco
13. Malmö
14. Los Angeles
15. Dubai
16. Miami
17. Milan
18. Budapest
19. Oslo
20. Madrid

Kilde: Hotels.coms Hotel Price Index (HPI®) for hele 2010.


Om Hotels.com
Som medlem af Expedia-gruppen, som opererer på alle større markeder, tilbyder Hotels.com mere end 135.000 kvalitetshoteller, bed & breakfasts og hotellejligheder verden over. Endvidere har Hotels.com mere end 70 Hotels.com websider i hele verden, hvilket inkluderer 31 sites på 24 forskellige sprog tværs over EMEA. Hotels.com har prisgaranti, hvilket vil sige, at hvis en kunde kan finde den samme bookingaftale billigere andetsteds på et allerede betalt hotel, vil Hotels.com matche prisen. Hotels.com drager nytte af at indgå i et af verdens største forhandlingsteams inden for hotelbranchen, som forhandler de bedste priser til sine kunder. Derudover findes der på Hotels.com mere end 1,8 mio. brugeranmeldelser fra kunder, som rent faktisk har boet på hotellerne, hvilket er med til at sikre Hotels.com s kunder den bedst mulige information forud for en booking.
I februar 2009 vandt Hotels.com The Gold Award i WebUser Magazine i kategorien Bedste Hotelbookingsite . Og i november 2009 kårede danskerne Hotels.com som Bedste Online Hotelbooking Site ved den årlige Danish Travel Awards.

Læs mere her

tags: New York, Los Angeles, Milan, København, direktør, Danmark, 2009, 2010, økonomi, Stockholm, portal, EM, London, Bangkok, Göteborg, Las Vegas, selvstændig, storby, Barcelona, udland, Dubai, Tokyo, HP, hovedstad, Rom, skandinavisk, sprog,

fredag den 20. maj 2011

Hérault - Languedoc kun 3 timer væk

Flyv direkte til Montpellier med Cimber Sterling i sommermånederne, og oplev ægte sydfransk Art de vivre , dejlige sandstrande, skøn natur og fantastiske vinområder...

Montpellier er hovedby i departementet Hérault og ligger ikke langt fra Middelhavet. Byen er fuld af liv og et væld af gode shopping muligheder. I den gamle bydel med de smalle gader kan du nyde den enestående arkitektur, smukke springvand og livlige cafeer, parker og haver.

Syd for Montpellier ligger Thau-søen, der er kendt for sin smukke blå farve og sit klare vand. Klippen Mont Saint-Clair i Sète troner over dette fredelige og naturskønne hjørne af Frankrig, hvor man finder druesorten Muscat de Frontignan, kurstederne i Balaruc-les-Bains og den uimodståelige og solrige havn Marseillan. Det kulturelle udbud er stort med flere kendte internationale festivaler alt efter sæsonen.

Fortsætter du mod syd, kommer du til badebyen Cap d Agde, der ligger dér, hvor Hérault-floden og Canal du Midi møder Middelhavet. Området byder på 14 km fine sandstrande, en rig kulturarv, 2600 års historie, et netværk af sikre cykelstier på 16 km og en fredet natur med bl.a. et naturreservat, en undersøisk rute for snorklere samt det beskyttede havområde "posidonies du Cap d Agde". Cap d Agde topper alle feriedestinationer i Languedoc, hvad angår sport, afslapning, fritidsaktiviteter og underholdning hele døgnet rundt.

Héraults hjemmeside : http://www.herault-tourisme.com/home-1-6.html

Læs mere her

tags: Frankrig,

Hérault - Languedoc kun 3 timer væk

Flyv direkte til Montpellier med Cimber Sterling i sommermånederne, og oplev ægte sydfransk Art de vivre , dejlige sandstrande, skøn natur og fantastiske vinområder...

Montpellier er hovedby i departementet Hérault og ligger ikke langt fra Middelhavet. Byen er fuld af liv og et væld af gode shopping muligheder. I den gamle bydel med de smalle gader kan du nyde den enestående arkitektur, smukke springvand og livlige cafeer, parker og haver.

Syd for Montpellier ligger Thau-søen, der er kendt for sin smukke blå farve og sit klare vand. Klippen Mont Saint-Clair i Sète troner over dette fredelige og naturskønne hjørne af Frankrig, hvor man finder druesorten Muscat de Frontignan, kurstederne i Balaruc-les-Bains og den uimodståelige og solrige havn Marseillan. Det kulturelle udbud er stort med flere kendte internationale festivaler alt efter sæsonen.

Fortsætter du mod syd, kommer du til badebyen Cap d Agde, der ligger dér, hvor Hérault-floden og Canal du Midi møder Middelhavet. Området byder på 14 km fine sandstrande, en rig kulturarv, 2600 års historie, et netværk af sikre cykelstier på 16 km og en fredet natur med bl.a. et naturreservat, en undersøisk rute for snorklere samt det beskyttede havområde "posidonies du Cap d Agde". Cap d Agde topper alle feriedestinationer i Languedoc, hvad angår sport, afslapning, fritidsaktiviteter og underholdning hele døgnet rundt.

Héraults hjemmeside : http://www.herault-tourisme.com/home-1-6.html

Læs mere her

tags: Frankrig,

torsdag den 19. maj 2011

Fanø gentager kunstsucces

Fanø er en lille ø med store ambitioner, og i kampen om at blive Danmarks bedste kunst-ø gentager vadehavsøen nu sidste års store kunstsucces, Fanø Kunstuger. Arrangementet strækker sig over hele tre uger og byder på skæve kunstoplevelser i alt fra bunkere til byrådssale. Derudover vil der være mulighed for at besøge øens mange faste gallerier og atelierer, herunder Madsens galleri, hvor musikeren og multikunstneren Johnny Madsen udstiller.

Bare fordi man er en af Danmarks mindste øer, behøver man ikke have beskedne ambitioner. Det ved både fanøboerne og de mange gæster, der sidste år lagde turen forbi den 56 kvadratkilometer store vadehavsø for at deltage i Fanø Kunstuger.

Fanø har en klar ambition om at blive Danmarks førende kunst-ø. Og meget tyder på, at det går den rette vej. Således blev Fanø Kunstuger en stor succes, da arrangementet afholdtes for første gang i 2010. Så stor en succes, at Fanø nu gentager kunstugerne i dagene fra den 20. maj til den 13. juni.

I alt deltager 46 kunstnere, hvis værker udstilles på 18 forskellige steder på øen, fx i byrådssalen på Fanø Rådhus, i golfklubber og flere af øens restauranter. Som noget helt nyt udstilles der også i en gammel bunker fra 2. verdenskrig ved dette års kunstuger. Bunkeren har været dækket af sand siden 1947, men er i anledning af Fanø Kunstuger 2011 blevet gravet frem. Den står nu klar, tilgængelig og fuld af kunst for alle interesserede.

Derudover vil det summe af aktivitet på Fanøs faste atelierer og gallerier, der lukker op for besøgende under kunstugerne. Ét af dem er Madsens Galleri i Nordby, hvor de to musikere og multikunstnere Johnny Madsen og Troels Trier udstiller deres mange anerkendte værker. Det er et gennemgående træk, at de talrige kunstnere, der lever og arbejder på øen, finder inspiration i samspillet med den allestedsnærværende natur og i det særlige Fanø-lys fra både himmel og hav.

Fanø Kunstuger er en kulturevent, vi er meget stolte af her på øen. Sidste års kunstuger blev en stor succes med sammenlagt 10.000 besøgende til øens mange varierede udstillinger. I år har vi endnu flere udstillere, skæve lokationer og aktiviteter, så vi kan vise vores gæster nye sider af, hvad Fanø kan byde på. I den forbindelse har vi blandt andet fået danmarksmesteren i Poetryslam og en brasiliansk koncert i en bunker på programmet, fortæller Poul Therkelsen, turistchef på Fanø.

Fanø Kunstuger begynder fredag den 20. maj klokken 14.00 med et åbningsarrangement i Den gamle tømmerhandel i Nordby. De fortsætter frem til den 13. juni, hvor eventen afsluttes med en stor auktion over de udstillede værker. Udstillingerne er åbne alle ugens dage fra klokken 13.00 til 17.00, og udstillingskataloger sælges hos Fanø Turistbureau og Sønderho Kunstmuseum.

Læs mere om Fanø Kunstuger på www.visitfanoe.dk.

For mere information og pressebilleder kontakt Susanne Lindhage hos Sydvestjyllands PR-bureau, EHRENBERG Kommunikation på e-mail s.lindhage@ehrenberg-kommunikation.com eller telefon 23 70 78 26.

Læs mere her

tags: Johnny Madsen, restaurant, Danmark, 2010, 2011, kunst, koncert, museum, kommunikation,

Ny app gør rejsen mere tryg

Tryg har udviklet en mobil app til rejsende. App en hjælper med alt fra mistet bagage til sygdom og varsler om strejker, smittefare og ekstremt vejr, der kan påvirke rejsen.

Nu kan alle med en iPhone eller en Android-mobil hente Trygs nye app. App en er gratis, og det er ikke nødvendigt at være kunde i Tryg for at få glæde af den.

- Vores app er en hjælpende hånd til rejsende. Når man er i et fremmed land, kan det være svært at vide, hvad man skal gøre, hvis man kommer ud for et uheld, bagagen er forsinket eller man bliver syg. Med vores app håber vi at kunne gøre rejsen lidt mere tryg både for vores kunder og for alle andre, siger Lars Bonde, der er koncerndirektør i Tryg.

Tryg har sin egen døgnbemandede alarmcentral, og rejse-app en bygger på mange års erfaringer med at hjælpe kunder på rejse. App en kan hjælpe til en bedre rejse på tre måder:

Ved uheld
Få råd og vejledning ved fx
- mistet bagage
- sygdom
- biluheld
- tyveri
- behov for at finde ambassade eller politi

Vigtige dokumenter
Gem vigtige numre, som du kan få brug for på rejsen fra fx
- familiens pas
- forsikringsbeviser
- kørekort
- kreditkort (ikke udløbsdato og kode) og hjælp til spærring

Alle informationer er krypterede og beskyttet af password

Advarsel på sms
Modtag meldinger om det land, du opholder dig i, fx ved
- meget dårligt vejr
- strejker
- politisk uro
- andre forhold som kan få betydning for din tryghed på rejsen

Trygs rejse-app fungerer uden adgang til internettet. Kun ved visninger på kort er det nødvendigt at koble på internettet. Alle kan bruge app en. Tryg-kunder kan også skrive eller ringe direkte til Tryg Alarm fra app en og få yderligere hjælp.

Hent app en her
iPhone: http://itunes.apple.com/dk/app/tryg-pa-rejse/id436620978
Android: https://market.android.com/details id=com.dk.tryg

Om Tryg
Tryg vil opleves som Nordens ledende tryghedsleverandør og arbejder for, at bekymringer ikke skal stå i vejen for vores kunders hverdag. I 2010 sikrede vores godt 4.300 medarbejdere tryghed for over 2,7 millioner privatpersoner og mere end 140.000 virksomheder. Med bruttopræmieindtægter på 19,5 mia. DKK i 2010 er vi det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden. I Danmark og Norge er vi henholdsvis den største og tredjestørste aktør, mens vi i Finland og Sverige oplever hastig vækst. I Sverige markedsfører vi os under navnet Moderna. Tryg indgår i C20-indekset på Nasdaq OMX København og er desuden listet som samfundsansvarlig virksomhed på FTSE4Good indekset. Se også www.tryg.com, www.facebook.com/trygdanmark, www.flickr.com/Tryg og www.youtube.com/TrygDanmark

Læs mere her

tags: Bond, C20-indekset, København, direktør, internet, biluheld, Danmark, 2010, Sverige, Norge, politi, Nasdaq, OMX, Android, ambassade, forsikringsselskab, virksomhed, iPhone, Finland, strejke, privatperson,

onsdag den 18. maj 2011

Campingplads gør børnene aktive, så forældrene kan slappe af

Løkken Klit Camping og Hytteby har igennem hele sæsonen masser af forskellige aktivitets-tilbud, der særligt opfordrer børnene til at være aktive i ferien til stor glæde for børnene selv og for deres forældre.

Løkken Klit Camping og Hytteby har valgt at fokusere på børnene. Pladsen er gået så vidt, så den konsekvent henvender sig direkte til børnene i sin kommunikation med ordene: Monster sjovt for børn men ta bare jeres forældre med . Dermed er der lagt op til, at børnene skal trække deres forældre på camping. Og det gør de fordi børnene har det rigtigt sjovt med de mange spændende børneaktiviteter.

Forældrene sætter pris på de moderne faciliteter på pladsen. Og på, at de kan slappe af mens børnene er aktive og i færd med at underholde sig selv. Det kan så enten foregå i campingvognen eller med en naturoplevelse langs Vesterhavet, mindre end 10 minutters gang fra campingpladsen. Her finder man et af Løkkens kendetegn: Den brede hvide sandstrand, der adskiller byen fra det brusende Vesterhav, hvor der er direkte adgang til de karakteristiske hvide strandskure. Her kan man tage en dukkert i det blå, gå en tur langs bølgerne og klitterne eller nyde synet af den betagende flotte solnedgang.

Det er vores opfattelse, at de mange aktiviteter spiller en central rolle, når både små og større børn skal have en god ferieoplevelse med fuld fart over feltet. Samtidig er det dejligt let at finde nye feriekammerater, når børnene muntrer sig på legepladsen med hoppepuder, gynger, sandkasser og meget mere , fortæller Kurt Lemvard fra Løkken Klit Camping og Hytteby.

Løkken Klit Camping og Hytteby byder på flere typer af aktiviteter for børn i alle aldre. Det er uanset om de er til Påske OL med æggestafet, æggehockey og æggekast, klip og maling, børnedisco, fodbold, beachvolley, bålfest eller skattejagt. Når de større børn skal folde sig ud sammen, så er der også tilbud til dem. De går til den på boldbanerne, i vandlandet og i det 140m2 store aktivitets- og spillerum, hvor der også er adgang til internettet , slutter Kurt Lemvard.

Også når det regner
Alle aktiviteterne gennemføres på campingpladsen og hvis vejret tillader det, foregår det meste udendørs. Når vejrguderne ikke er i deres lune hjørne, så kan børn i alle aldre muntrer sig i pladsens store hule . Her kan de tørt og trygt lege med perler, ansigtsmaling m.v. Der er både stole og borde og naturligvis også plads til mor og far.

Når den kommende camping sæson går i gang, har Løkken Klit Camping og Hytteby en masse aktivitets-tilbud til børn flere gange dagligt. De forskellige aktiviteter arrangeres af personalet på campingpladsen. De hjælper tilrette, så børnene selv kan være aktive og lege, male, tegne, løbe og i det hele taget udfolde sig i samvær med andre børn. På den måde fungerer campingpladsen som et sted, hvor børnene underholder sig selv i ferien i kraft af deres egen tilstedeværelse og deltagelse. Her er virkelig plads til at fyre noget krudt og energi af.

Læs mere her

tags: internet, fodbold, OL, campingvogn, energi, kommunikation,

Helligdage kan ødelægge ferien

Der er mange ferie- og helligdage i Europa, men ikke alle passer med de danske. Falck hjælper med at holde styr på kalenderen på bilferien.

Endelig er feriemålet nået, maven knurrer efter en lang biltur og baderingen skal først købes men ak, alle butikkerne er lukkede.

Det kan være en blandet fornøjelse at tage på bilferie i Europa på denne årstid, hvor helligdagene står i kø.

Det er nemlig ikke kun i Danmark, at kontorer ligger øde hen, banker og butikker holder lukket og feriebilister fylder motorvejene op på særlige mærkedage. Og ikke alle ferie- og helligdage i Europa passer med de danske, oplyser Falck Travelcare, hvor medarbejderne sidder parat med den store europæiske kalender, når de tager imod opkald fra abonnenter på Falcks rejsehotline.

- Hvis man har et godt shoppegen, er det ærgerligt at tage på ferie i en europæisk storby, hvor butikkerne holder lukket på grund af en national helligdag, som man ikke kendte til, siger Anette Bjørn fra Falck TravelCare, der peger på Luxembourgs nationaldag den 23. juni som et eksempel.

Undgå kø på motorvejen
Et andet problem kan være trafikken, der øges betydeligt på de europæiske ferie- og helligdage. Danskere på vej sydpå bliver hvert år overrasket af længere køretid, når ferietrafikken skaber kødannelser på motorvejene.

- På nationale helligdage og i ferier er der større risiko for kødannelser end andre dage, og her kan det være en god ide at holde sig ajour med kalenderen, så man i god tid kan vælge en alternativ rute, siger Anette Bjørn.

Falcks rejsehotline er åben hele døgnet, og man kan få svar på spørgsmål om alt fra tyveri og spærring af kreditkort til vaccinationer, sygdomme og medicin og altså ferie- og helligdage. Du kan benytte dig af Falcks

rejsehotline, hvis du har tegnet et bilabonnement Plus eller Super hos Falck.
For yderligere information kontakt Falcks kommunikationsafdeling 7022 0307

Læs mere her

tags: Europa, Danmark, euro, medicin, Luxembourg, storby, trafikken, Falck, motorvej, kommunikation,

Helligdage kan ødelægge ferien

Der er mange ferie- og helligdage i Europa, men ikke alle passer med de danske. Falck hjælper med at holde styr på kalenderen på bilferien.

Endelig er feriemålet nået, maven knurrer efter en lang biltur og baderingen skal først købes men ak, alle butikkerne er lukkede.

Det kan være en blandet fornøjelse at tage på bilferie i Europa på denne årstid, hvor helligdagene står i kø.

Det er nemlig ikke kun i Danmark, at kontorer ligger øde hen, banker og butikker holder lukket og feriebilister fylder motorvejene op på særlige mærkedage. Og ikke alle ferie- og helligdage i Europa passer med de danske, oplyser Falck Travelcare, hvor medarbejderne sidder parat med den store europæiske kalender, når de tager imod opkald fra abonnenter på Falcks rejsehotline.

- Hvis man har et godt shoppegen, er det ærgerligt at tage på ferie i en europæisk storby, hvor butikkerne holder lukket på grund af en national helligdag, som man ikke kendte til, siger Anette Bjørn fra Falck TravelCare, der peger på Luxembourgs nationaldag den 23. juni som et eksempel.

Undgå kø på motorvejen
Et andet problem kan være trafikken, der øges betydeligt på de europæiske ferie- og helligdage. Danskere på vej sydpå bliver hvert år overrasket af længere køretid, når ferietrafikken skaber kødannelser på motorvejene.

- På nationale helligdage og i ferier er der større risiko for kødannelser end andre dage, og her kan det være en god ide at holde sig ajour med kalenderen, så man i god tid kan vælge en alternativ rute, siger Anette Bjørn.

Falcks rejsehotline er åben hele døgnet, og man kan få svar på spørgsmål om alt fra tyveri og spærring af kreditkort til vaccinationer, sygdomme og medicin og altså ferie- og helligdage. Du kan benytte dig af Falcks

rejsehotline, hvis du har tegnet et bilabonnement Plus eller Super hos Falck.
For yderligere information kontakt Falcks kommunikationsafdeling 7022 0307

Læs mere her

tags: Europa, Danmark, euro, medicin, Luxembourg, storby, trafikken, Falck, motorvej, kommunikation,

tirsdag den 17. maj 2011

Følg ølvejen i Berlin

2,2 kilometer øl. Det er fakta, når Tysklands vibrerende metropol Berlin holder ølfestival den første weekend i august. Festivalen strækker sig fra Frankfurter Tor over Strausberger Platz og langs Karl-Marx-Allee, hvor der bliver opstillet utallige boder med øludskænkning, så de feststemte festivalgæster kan få slukket tørsten. Og Berlin ølfestival præsenterer ikke færre end 2.000 forskellige slags øl fra 300 bryggerier i 80 lande, så det er i høj grad også en international festival, byen lægger asfalt til.

Ølfestivalen i Berlin løb første gang af stablen i 1997, og år for år er begivenheden vokset. I år forventer arrangørerne, at mindst 800.000 tørstige sjæle lægger vejen forbi den 5., 6. og 7. august, hvor festivalen står på. Så mange var der i hvert fald i sidste år, og som dengang kommer det heller ikke til at koste at noget komme ind. Ud over øl er det naturligvis også muligt at smage alskens godt mad fra bodernes gryder, og langs den over to kilometer lange festivalvej er der hele 18 scener med musik og underholdning.

En sådan begivenhed er en stor ting for Berlins hoteller. Der plejer i sagens natur at være rift om værelser, således også på Steigenbergers hotel og de to InterCityHoteller i hovedstaden men de glæder sig til at tage imod de ølelskende gæster, for festivalen er kendt for sin gode stemning, siger Karin Gert Nielsen, Managing Director, Scandinavia & Finland for Steigenberger Hotel Group.

Se det fulde festivalprogram her: http://www.bierfestival-berlin.de/

Steigenberger
Hotel Berlin ligger få skridt fra Berlins største shoppinggade, Kurfürstendamm, og har 397 nyrenoverede værelser og suiter. Hotellet har to restauranter, bar, swimmingpool, spa, massage og cigar lounge. Der er gratis trådløst internet. Desuden er der 15 konferencerum med kapacitet op til 300 mennesker.

InterCityHotels har to hoteller i Berlin, begge i udkanten af byen, men med let adgang til centrum. Ved ophold på et InterCityHotel er altid inkluderet et gratis kort til offentlige transportmidler i Berlin og Potsdam. Begge hoteller har moderne værelser, restauranter, bar og trådløst internet.


Læs mere her

tags: internet, restaurant, Tyskland, hovedstad, Finland,

Følg ølvejen i Berlin

Her åbner www.booman.dk (400)2,2 kilometer øl. Det er fakta, når Tysklands vibrerende metropol Berlin holder ølfestival den første weekend i august. Festivalen strækker sig fra Frankfurter Tor over Strausberger Platz og langs Karl-Marx-Allee, hvor der bliver opstillet utallige boder med øludskænkning, så de feststemte festivalgæster kan få slukket tørsten. Og Berlin ølfestival præsenterer ikke færre end 2.000 forskellige slags øl fra 300 bryggerier i 80 lande, så det er i høj grad også en international festival, byen lægger asfalt til.

Ølfestivalen i Berlin løb første gang af stablen i 1997, og år for år er begivenheden vokset. I år forventer arrangørerne, at mindst 800.000 tørstige sjæle lægger vejen forbi den 5., 6. og 7. august, hvor festivalen står på. Så mange var der i hvert fald i sidste år, og som dengang kommer det heller ikke til at koste at noget komme ind. Ud over øl er det naturligvis også muligt at smage alskens godt mad fra bodernes gryder, og langs den over to kilometer lange festivalvej er der hele 18 scener med musik og underholdning.

En sådan begivenhed er en stor ting for Berlins hoteller. Der plejer i sagens natur at være rift om værelser, således også på Steigenbergers hotel og de to InterCityHoteller i hovedstaden men de glæder sig til at tage imod de ølelskende gæster, for festivalen er kendt for sin gode stemning, siger Karin Gert Nielsen, Managing Director, Scandinavia & Finland for Steigenberger Hotel Group.

Se det fulde festivalprogram her: http://www.bierfestival-berlin.de/

Steigenberger
Hotel Berlin ligger få skridt fra Berlins største shoppinggade, Kurfürstendamm, og har 397 nyrenoverede værelser og suiter. Hotellet har to restauranter, bar, swimmingpool, spa, massage og cigar lounge. Der er gratis trådløst internet. Desuden er der 15 konferencerum med kapacitet op til 300 mennesker.

InterCityHotels har to hoteller i Berlin, begge i udkanten af byen, men med let adgang til centrum. Ved ophold på et InterCityHotel er altid inkluderet et gratis kort til offentlige transportmidler i Berlin og Potsdam. Begge hoteller har moderne værelser, restauranter, bar og trådløst internet.


Læs mere her

tags: internet, restaurant, Tyskland, hovedstad, Finland,

søndag den 15. maj 2011

Danske arbejdspladser er fleksible med ferien

- 9 ud af 10 danskere kan rejse, når det passer dem

Mange danskere rejser uden for de officielle ferier, og det er helt i orden med deres arbejdsplads, viser en ny undersøgelse fra DFDS Seaways. Hele 9 ud af 10 danskere oplever således, at deres arbejdsplads er fleksibel, når det handler om at få fri uden for skolernes ferier. De fleksible ferievilkår kommer også virksomhederne til gode, fortæller ekspert.

Danske virksomheder er feriefleksible. Det viser en ny undersøgelse foretaget af rederiet DFDS Seaways blandt 2.806 danskere fra hele landet.

Feriefleksible arbejdspladser
Danske arbejdspladser tilbyder deres medarbejdere gode ferievilkår. Således siger 9 ud 10 danskere (93 pct.), at deres arbejdsplads er fleksibel i forhold til, hvornår de afholder deres ferie. Også selvom de vælger at holde den uden for skolernes ferie.

Og danskerne står da heller ikke tilbage for arbejdspladsens fleksibilitet. 3 ud af 4 danskere (74 pct.) vælger nemlig ofte at rejse uden for skolernes ferie, mens kun 7 pct. af danskerne er tvunget til at afholde deres ferie inden for skolernes ferieuger.

Ifølge Anders Raastrup Kristensen, ekspert i arbejdsliv og forskningsadjunkt på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS, kommer fleksibiliteten ikke bare medarbejderne til gode:

Når virksomheder tillader medarbejderne at afholde deres ferie udenfor de traditionelle ferier, får medarbejderne mulighed for at holde fri på de tidspunkter, hvor de reelt har brug for at koble af og få ladet batterierne op igen. Det kan være med til at øge produktiviteten på arbejdspladsen, og dermed kommer de fleksible ferieordninger også virksomhederne til gode, fortæller Anders Raastrup Kristensen.

Fleksibilitet giver mulighed for billigere ferier
Mens virksomhederne får mere produktive medarbejdere af de fleksible ferievilkår, får danskerne mulighed for at spare penge på feriebudgettet. 77 pct. af danskerne tænker over, hvilke uger på året det er billigst at rejse, når de skal planlægge deres ferier, og ofte er der mange penge at spare ved at rejse udenfor skolernes ferier.
Hos DFDS Seaways oplever man en stor efterspørgsel på rejser uden for de officielle ferier, og Kim Heiberg, landechef for DFDS Seaways, ser dette som et tegn på danskernes prisbevidsthed:

Mange af vores kunder vælger bevidst at lægge deres rejser uden for skoleferien, hvor det ofte er billigere at rejse. For hvorfor betale mere, når man kan få præcis den samme ferie uden for højsæsonen til budgetpris
Og så kan man måske også få råd til lidt ekstra luksus, mens man er af sted.

FLEKSIBLE ARBEJDSPLADSER
93 pct. af danskerne − svarende til 3.444.406 personer* − oplever, at deres arbejdsplads er fleksibel i forhold til, hvornår de afholder deres ferie også selvom det er uden for skolernes ferie.
3 ud af 4 danskere (74 pct.) benytter sig af arbejdspladsens fleksibilitet ved ofte at rejse uden for skolernes ferie.
Kun hver femte (20 pct.) lægger som regel ferien inden for skolernes ferieuger også selvom deres arbejdsgiver er åben over for alternative ferieperioder.
Kilde: Undersøgelse foretaget for DFDS Seaways blandt 2.806 danskere.

Læs mere her

tags: virksomhed, arbejdsliv, penge, produktivitet, fleksibilitet, DFDS, arbejdsgiver,

lørdag den 14. maj 2011

Nyt online feriemagasin fra Frankrigs Turistråd

ATOUT FRANCE/Frankrigs Turistråd lancerer i disse dage et nyt online magasin fuld af inspiration og gode råd til din kommende Frankrigsferie.

Udover inspiration finder du turforslag og rejsetilbud med link fra såvel franske udbydere som fra de største danske rejsebureauer med rejser til Frankrig, så det er muligt at gå direkte til reservation. Du finder også de bedste flyforbindelser til Frankrig med Air France KLM på rutekortet.

Der er inspiration til familieferie, ferie for de aktive seniorer og en romantisk tur for to.

Her følger eksempler på muligheder:

- I Normandiet kan familien være med til at fejre, at det er 1100 år siden, at Vikingehøvdingen Rollo underskrev fredstraktat med den franske konge.

- Book et golfophold på 7 nætter, morgenmad og 5 green-fees til forskellige golfbaner på Den Franske Riviera.

- Spies City tilbyder romantik og forkælelse i Paris.

- Ferie mellem vinmarker og middelhav i Languedoc-området.

- Oplev den spændende natur og de mange regionale specialiteter på Korsika.

Du kan også deltage i konkurrencen om at vinde ét af 2 ophold til Frankrig (transport ikke inkluderet).

I Bastia på Korsika vinder du 3 nætter på det 3* hotel Pietracap inkl. morgenmad samt 1 middag med korsikanske specialiteter på restaurant A Casarella.

I Rouen i Normandiet vinder du 1 overnatning på 3* hotel samt 1 gastronomisk middag (ekskl. drikkevarer) og audio-guidet besøg i byen.


Læs mere her

tags: restaurant, Frankrig, roman, rejsebureau, konkurrence, KLM, seniorer,

Solvang tager enkeltstarten i USA?s største cykel-event

Amgen Tour of California:
Solvang tager enkeltstarten i USA s største cykel-event The Amgen Tour of California, der er USA s største cykel-event, har lagt årets enkeltstart i charmerende Solvang. Cykelløbet løber af stablen den 15. 22. maj, hvor de seks elitehold vil rulle gennem solstaten Californien, der for sjette år i træk lægger scene til dette fantastiske cykelløb med både internationale og amerikanske deltagere.

Mange af deltagerne kender allerede Solvangs veje, der er populære som træningsområde for såvel professionelle som amatør-cyklister. For tilskuere til denne underholdende cykelevent er Solvang det perfekte udgangspunkt, og enkeltstarten, der i år er kort men krævende, kan følges i den smukke Santa Ynez dal. Enkeltstartens 24 kilometer vil tage deltagerne gennem små landsbyer, vinmarker og gårde og op af det stejle Ballard Canyon.

Enkeltstarten anses som afgørende for løbets endelige resultat, og Solvangs veje vil vise, hvem der har ægte cykelben og evner til at vinde The Amgen Tour of California 2011.

Læs mere her: www.tourofcalifornia-solvang.com/

Solvangs
Root 246 er kåret som vinområdernes bedste restaurant Root 246 er netop blevet kåret som bedste amerikanske restaurant blandt landets mange vinområders restauranter. Solvangs restauranter byder primært på æbleskiver og smørrebrød, men Root 246 er i den grad anderledes. Her er kitch og traditioner erstattet af stilren, lækker indretning og funky moderne retter. Fokus er dog stadig lokalt: råvarerne købes på det lokale marked og vinen kommer fra the Central Coast, heraf mange fra restaurantens naboer vingårde og vinmarkerne i Santa Ynez dalen.

Vi kan især anbefale kokkens fritto misto (blæksprutte og rejer)og en flaske pinot noir fra vingården Ampelos.

Læs mere og book bord her: http://www.root-246.com/

Læs mere her

tags: USA, restaurant, Californien, 2011, cyklist, råvarer, vingår,

torsdag den 12. maj 2011

Georg Brandes på nyt Norwegian-fly

Fremover vil den danske kritiker og litteraturforsker Georg Brandes pryde haleroret på et af flyselskabet Norwegians nye fly. Norwegian opgraderer løbende sin flyflåde med nye Boeing 737-800, og de nye fly dekoreres med både danske, svenske og norske helte på flyhalerne.

Georg Brandes er nyeste helt i rækken af danske helte, der afbildes på Norwegians nye fly. Tidligere på året kom bla. H.C. Andersen og Ludvig Holberg på de nye fly, og nu får de selskab af den store kritiker.

Som kritiker bedrev Georg Brandes en meget omfattende kulturel eksport og import. I udlandet etablerede han med sine kampagner for det moderne gennembruds forfattere forestillingen om Skandinavien som en særlig litterær region, mens han omvendt introducerede mange udenlandske forfattere og strømninger i de skandinaviske lande, hvis litterære miljøer han i høj grad knyttede sammen.

Brandes var både skandinavist og internationalist. Derfor er det oplagt at opkalde et fly, der ligeledes skaber gensidig kontakt mellem Skandinavien og den øvrige verden, efter ham, fortæller Lasse Horne Kjældgaard, lektor, ph.d. ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

Norwegian hylder skandinaviske helte ved at foliere sine nye fly med billeder af et udvalg af de største skandinaviske personligheder. Fælles for haleheltene er, at de alle er personligheder, der i en eller anden forstand har brudt de etablerede grænser og udfordret det traditionelle.

Vi er rigtig glade for, at vi i takt med, at Norwegian indfaser nye, brændstofbesparende fly med høj komfort, har mulighed for at vise de store skandinaviske personligheder som Georg Brandes ære. Vi er stolte af vores skandinaviske helte, siger presse- og markedschef Johan Bisgaard Larsen.

Læs mere her

tags: København, udland, Boeing, skandinavisk, forfatter, Skandinavien, miljø, videnskab, brændstof,

International turisme-workshop

Dansk-tysk brainstorm om ny fælles turismeprofil

En dansk maduge på de nordtyske restaurationer, tilbud til storbyfolket i København og Hamborg om at adoptere en have på landet og udlejning af sommerhuse med køleskab og spisekammer fyldt op med lokale råvarer.

Det var blot nogle af de mange ideer, der kom frem, da Østdansk Turisme samlede turisme- og fødevareaktører fra Region Sjælland og Nordtyskland til en fælles brainstorm om en ny fælles profilering i Femern Bælt Regionen inden for begrebet Recharge . På dette første af i alt tre lignende arrangementer blev der sat fokus på fødevarer som element i turismeprodukter. Femern Bælt regionen har faktisk i global sammenhæng en unik fødevareprofil, hvor rugbrød og fisk hører til blandt de mest kendte madvarer.

Dansk-tyske RechargeTræf
Brainstormen fandt sted tirsdag den 3. maj på Hotel Saxkjøbing og er det første af tre såkaldte RechargeTræf , som Østdansk Turisme afholder i samarbejde med sin tyske søsterorganisation Ostsee-Holstein-Tourismus. Østdansk Turisme er turismeudviklingsselskabet for Region Sjælland, mens den tyske søster repræsenterer turismeaktører i Kreis Ostholstein, Kreis Plön samt Hansestadt Lübeck. Det næste træf afholdes 26. maj i den tyske forlystelsespark Hansa-Park.

- Vi har valgt at koncentrere vores udviklingsarbejde i Femern Bælt Regionen og dermed også i Region Sjælland - inden for et koncept, vi kalder Recharge , siger direktør for Østdansk Turisme, Karin Melbye Holm. - Det skal være en livsstil at lade sine batterier op hos os, fortæller hun.

Recharge er det engelske ord for genopladning , og budskabet er, at Region Sjælland og Femern Bælt regionen er et åndehul til f.eks. travle borgere fra de nærliggende storbyer København og Hamborg. Et område, der kendetegnes ved at turismeprodukterne har en genopladende effekt mentalt og/eller fysisk.

Pilotprojekter viser vejen
Tanken med at invitere erhvervs- og organisationsfolk fra turismeerhvervet til RechargeTræf er at forsøge at etablere en fælles forståelse for Recharge -konceptet og via oplæg og workshops at skabe ideer til nye attraktive turismeprodukter, der kan benyttes af både tyske og danske aktører. Desuden skaber arrangementerne mulighed for, at der skabes kontakter mellem turismeaktører på begge sider af Femern Bælt for på den måde at hjælpe nye samarbejder på vej både mellem landsmænd, men også mellem danske og tyske turismevirksomheder.

- Jeg har fået kontakt til nogle nye netværk både på dansk og tysk side og inspiration til nye pakkeløsninger, fortæller Allan Hansen, salgschef for Middelaldercentret i Nykøbing Falster.

35 danske og tyske aktører havde tilmeldt sig det første RechargeTræf, hvor oplæg og diskussioner forløb på en blanding af tysk, dansk og engelsk.
- Det var en meget interessant diskussion, og jeg tror, at alle kan tage noget med herfra i dag, siger Waltraud Krapp, direktør for hotellet IFA Fehmarn.

Open House i Hansa-Park
Det netop afholdte RechargeTræf i Sakskøbing satte fokus på, hvordan fødevarer kan omsættes til værdi i turismemæssig sammenhæng. På et træf i efteråret stilles der skarpt på ideudvikling inden for fysiske aktiviteter med overskriften Adventure Race . Men allerede den 26. maj er der igen mulighed for tyske og danske turismeaktører at mødes med potentielle samarbejdspartnere fra begge sider af Femern Bælt.

Denne gang vil workshoppen handle om konceptet Open House . Der er et ønske blandt mange turister om at holde ferie sammen i større grupper af familie og/eller venner, og det stiller krav til turismebranchen om at kunne levere pakker, hvor man f.eks. kan leje ét stort eller flere mindre sommerhuse, hvor der er tilknyttet en række oplevelser. Det kunne være kokkekursus, sprogkursus, naturudflugter med guide og så videre og så videre.

Der er et utal af muligheder, og der vil sikkert opstå mange nye ideer i Hansa-Park den 26. maj. Østdansk Turisme inviterer alle turismeaktører i Region Sjælland til at deltage, men også folk, som har seriøse bud på at levere indhold til en Open House -ferie er velkomne. Tilmelding sker ved henvendelse til Østdansk Turisme.

Billedtekst - generelt:
Østdansk Turisme bringer danske og tyske turismeaktører sammen i et forsøg på at skabe en fælles retning for udvikling af turismen i Femern Bælt regionen. Det sker i samarbejde med den tyske søsterorganisation Ostsee-Holstein-Tourismus.

Billedtekst - til vedhæftet foto:
Direktør for Østdansk Turisme, Karin Melbye Holm (tv.) og hendes kollega i Ostsee-Holstein-Tourismus, Katja Lauritzen (th.) byder velkommen til TurismeTræf.

Læs mere her

tags: København, direktør, Sjælland, råvarer, storby, storm, virksomhed, Nykøbing, sprog, organisation,

Få styr på bilens omkostninger inden charterferien

Bulgarien billigst med benzin, billeje og parkeringsbøder:

Flere end hver fjerde af Star Tours kunder lejer en bil på charterrejsen, og tallet er støt stigende.
Her hvor skolernes sommerferie nærmer sig med stormskridt, kan du få et hurtigt overblik over, hvad bilen koster dig på ferien på fem af de mest populære feriemål til sommer Bulgarien trumfer dem alle, ved at være billigst i alle kategorier.

- Det er dejlig billigt at benytte bil og komme omkring i Bulgarien. Der er dog en lille detalje, man bør kende til vær varsom med at parkere ulovligt i Bulgarien, man risikerer nemlig at bilen simpelthen fjernes med kranvogn, oplyser Stig Elling, der er salgsdirektør i Star Tour.

Land - 1 liter benzin - 1 dag bil leje - 1 parkeringsbøde

Kreta - 13,5 kr. - 425 kr. - 600 kr./ 300 kr. (hvis betales inden 10 dage)
Mallorca - 9,7 kr. - 460 kr. - 490 kr.
Tyrkiet - 13,4 kr. - 335 kr. - 670 kr. (Gives meget sjældent)
Sicilien - 10,5 kr. - 490 kr. - 280 kr. (alm.) 540kr. (grov)
Bulgarie - 4,0 kr. - 335 kr. - 150 kr. + 38 kr. pr. time

- De rekordhøje oliepriser vi oplever lige nu, afspejles også flere steder på feriemålene, bl.a. er en liter benzin lidt dyrere end herhjemme både på Kreta og Tyrkiet. Til gengæld kører folk typisk ikke meget lange strækninger på ferien, men nyder den fleksibilitet og frihed, det giver at kunne komme omkring selv, mener Stig Elling.

For flere informationer, kontakt venligst: Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour. Tlf.: 20 90 24 13

Fakta:
Star Tour A/S er en af Danmarks største rejsearrangører med en markedsandel i 2009 på 19 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med 30 millioner kunder årligt.

Læs mere her

tags: Europa, direktør, Danmark, 2009, Sverige, Norge, bilen, storm, benzin, fleksibilitet, omkostninger, Finland, sommerferie, Bulgarien,

onsdag den 11. maj 2011

Mallorca og Tyrkiet et hit i hele Skandinavien

Til sommer holder svenskerne, nordmændene og finnerne helst ferie i Tyrkiet, mens danskernes favorit fortsat er Mallorca. Det viser en Top 10-liste, som Spies har lavet i samarbejde med dets nordiske søsterselskaber. Tilsammen er selskaberne Nordens største rejseudbydere med et samlet årligt salg på over 1,4 millioner rejser.

Sidste år var Mallorca også svenskernes favorit, men i år overtager Tyrkiet førstepladsen på Top 10. I Danmark er Tyrkiet lige i hælene på Mallorca, som har været danskernes favorit, siden Simon Spies i 1957 sendte de første 26 gæster til Kærlighedens ø .

- Tyrkiet ligger på førstepladsen i tre af de fire nordiske lande. Flere og flere har opdaget alt det, som landet har at byde på ikke mindst hoteller af en høj standard til priser, der ligger 12-20 pct. under tilsvarende hoteller i andre områder omkring Middelhavet. Og så er Tyrkiet solsikkert, og prisniveauet er fortsat lavt, siger kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.

Tidligere var Gran Canaria og Tenerife rene vinterdestinationer, men nu er begge øer at finde på sommerens Top 10. En forholdsvis lang flyrejse opvejes her af et yderst behageligt og ikke for hedt sommervejr.

Top 10 for Danmark (Spies):
1. Mallorca (1)
2. Antalya-området, Tyrkiet (2)
3. Rhodos (4)
4. Chania, Kreta (3)
5. Cypern
6. Gran Canaria (5)
7. Heraklion, Kreta
8. Kos
9. Tenerife
10. Bodrum, Tyrkiet

Top 10 for Sverige (Ving):
1. Antalya-området, Tyrkiet (2)
2. Mallorca (1)
3. Rhodos (4)
4. Cypern (3)
5. Chania, Kreta (5)
6. Heraklion, Kreta
7. Gran Canaria
8. Hurghada, Egypten
9. Bodrum, Tyrkiet
10. Split, Kroatien

Top 10 for Norge (Ving):
1. Antalya-området, Tyrkiet (1)
2. Mallorca (2)
3. Chania, Kreta (3)
4. Rhodos (4)
5. Bulgarien (5)
6. Cypern
7. Gran Canaria
8. Heraklion, Kreta
9. Hurghada, Egypten
10. Bodrum, Tyrkiet

Top 10 for Finland (Tjäreborg):
1. Antalya-området, Tyrkiet (1)
2. Chania, Kreta (2)
3. Rhodos (4)
4. Bulgarien (3)
5. Cypern
6. Lefkas (5)
7. Kos
8. Burgas, Bulgarien
9. Mallorca
10. Pula, Kroatien

Top 10-listerne bygger på årets hidtidige salg af rejser hos Thomas Cook Northern Europes rejsearrangører i fire nordiske lande. Tallene gælder for juni, juli og august. I parentes placeringen i 2010.

Læs mere her

tags: Danmark, 2010, Sverige, Norge, førstepladsen, Kroatien, Finland, Skandinavien, Bulgarien, Europe, kommunikation,

Prins Henrik fejrer fødselsdag i Solvang

I anledning af Solvangs 100 års jubilæum som by, har H.K.H. Prins Henrik takket ja til at besøge det dansk-amerikanske samfund i Californien. Oven i købet bliver det på selve Prins Henriks fødselsdag den 11. juni, at den danske prinsgemal fejrer det 100 år lange historiske, kulturelle og forretningsmæssige bånd mellem Danmark og Solvang, der også kalder sig den danske hovedstad i Amerika. Med sig har Prins Henrik den danske ambassadør i USA, Peter Taksø-Jensen samt presse- og kulturchef for den danske ambassade i Washington, Torsten Jansen.

Vi er rigtig glade for, at det danske kongehus vil være med til at markere, at Solvang stadig føler sig tæt knyttet til Danmark. Byen blev grundlagt af tre danske udvandrere i 1911, der byggede en højskole som samlingssted for danskheden, og den danskhed har indbyggerne i den grad formået at bevare, så der vil helt sikkert være masser af både hurraråb og danske og amerikanske flag, når Prins Henrik kommer på besøg, siger Managing Director for Solvang Conference & Visitors Bureau DK, Karin Gert Nielsen.

Også en tur i vinmarkerne
Under H.K.H. Prins Henriks besøg i Californien bliver han og hans følge også inviteret til at komme forbi andre steder med dansk islæt. Således kan den vininteresserede prinsgemal se nærmere på vingården Ampelos Cellars, der er drevet af danske Peter Work og hans amerikanske kone.

Lige fra første spadestik har parrets filosofi været at dyrke vin efter økologiske og biodynamiske principper, og de er som de første blevet certificeret i Santa Ynez-dalen, hvor deres vingård ligger. Og nu kan de altså også snart bryste sig med, at en kongelig gane har smagt den populære vin, siger Karin Gert Nielsen.

Læs mere her

tags: USA, Californien, Danmark, Washington, ambassade, hovedstad, vingår,

tirsdag den 10. maj 2011

Få overblik over Danmarks bunkermuseer

Det vrimler med tyske bunkere fra 2. verdenskrig langs den jyske vestkyst. Men også inde i landet godt gemt væk i skove og klitter ligger der mange bunkere fra 2. verdenskrig.

Nu har Danmarksportalen Highways.dk besøgt alle http://www.highways.dk/andenverdenskrig/" target="_blank">bunkermuseer i Danmark og giver dig tips til, hvilke af bunkermuseerne der er de bedste og hvilken historie de forskellige bunkermuseer fortæller.

Otte bunkermuseer i Jylland
Der findes ikke mindre end otte bunkermuseer i Jylland fra Skagen i nord til Billund i syd og fra Blåvand i vest til Skanderborg i øst. Men bunkermuseerne er vidt forskellige, og det samme er oplevelsen for de besøgende. Desuden er historierne bag bunkerne vidt forskellige, og bunkerne fortæller ofte spændende og helt ukendte historier fra 2. verdenskrig, fortæller redaktør Henrik Lange fra Highways.dk

Kronjuvelen ligger i Hanstholm
Danmarks ubestridt bedste og største bunkermuseum er http://www.highways.dk/andenverdenskrig/hanstholm-bunkermuseum.php" target="_blank">bunkermuseet i Hanstholm, Museumscenter Hanstholm. Her får du den mest komplette introduktion til Atlantvolden, det tyske forsvarsanlæg langs den jyske vestkyst, der skulle beskytte Jylland mod en allieret invasion.

I Hanstholm kan du fx se et 19 meter langt kanonrør, mangen til dem, der sad fastmonteret på de oprindelige kanoner på stedet. Kanonen kunne skyde op til 55 kilometer. Du kan også tage hele familien med ud at køre med ammunitionstoget, der kører ind gennem nogle af bunkerne i området. Velfortalt og imponerende stort - http://www.highways.dk/andenverdenskrig/hanstholm-bunkermuseum.php

Ægte kanoner i Frederikshavn
http://www.highways.dk/andenverdenskrig/bangsbo-fort.php" target="_blank">Bangsbo Fort ved Frederikshavn står kanonerne stadig i bunkerne. Det er ganske enkelt for svært at fjerne dem. Ud over at se bunkere og kanoner kan du på Bangsbo Fort også komme i forhør hos Gestapo eller som frihedskæmper få en mission uden at tyskerne opdager dig. Missionen skal udføres i en mørkelagt bunker udstyret med elektronik. Bangsbo Fort har også en børnebunker, der fortæller om krigen i børnehøjde - http://www.highways.dk/andenverdenskrig/bangsbo-fort.php

Bunkere i skovene ved Silkeborg
De færreste ved, at den tyske generalstab i Danmark fra slutningen af 1943 og frem til befrielsen i maj 1945 havde hovedkvarter syd for Silkeborg. Herfra styrede man slagets gang i Danmark fra bunkere placeret overalt i skovbunden ved Silkeborg Bad. I dag kræver det en guidet tur at komme ind i de aflåste bunkere. Alternativt kan du besøge Silkeborg Bunker Museum og få et indtryk af området - http://www.highways.dk/andenverdenskrig/silkeborg-bunkermuseum.php

Bunkerne ved Skanderborg Sø
Også i Skanderborg forstod tyskerne at indrette sig i naturskønne omgivelser. Her byggede Luftwaffe deres hovedkvarter i Danmark ved bredden af Skanderborg Sø. I dag er to af de tidligere mandskabsbunkere indrettet til det seværdige Skanderborg Frihedsmuseum, der bl.a. har en meget sjælden tysk Enigma kodemaskine i samlingen koden der var næsten umulig at bryde for de allierede - http://www.highways.dk/andenverdenskrig/skanderborg-frihedsmuseum.php

Frilandsmuseum i Hirtshals
Bunkermuseet Hirtshals er et friluftsmuseum ved Hirtshals Fyr, hvor man har fritlagt 54 bunkere og kanonstillinger, der oprindeligt udgjorde 10. batteri et af de sværest befæstede bunkeranlæg langs den jyske vestkyst. Du kan gå rundt på egen hånd, men vil du ind i de aflåste bunkere, skal du på en guidet rundvisning, som bl.a. byder på mulighed for at se vægmalerier malet af tyske soldater på vagt i Hirtshals - http://www.highways.dk/andenverdenskrig/hirtshals-bunkermuseum.php

Blåvand, Vandel og Skagen
I Blåvand finder du Tirpitz kanonstillingen, der aldrig nåede at blive færdig inden befrielsen i maj 1945. Men bunkeren ligger der stadigvæk og er indrettet til museum med en stor glaskuppel over den gamle kanonbrød - http://www.highways.dk/andenverdenskrig/tirpitz-blaavand.php

I Vandel ved Billund kan du komme ind i en atomsikret Nato-bunker fra 1993, der blev bygget mens Vandel Flyvestation stadig eksisterede. Da flyvestationen lukkede i 2003, flyttede det private Vandel Bunker Museum ind i Nato-bunkeren, og her fortælles historien om Vandel Flyveplads både under krigen og mens den var flyvestation - http://www.highways.dk/andenverdenskrig/vandel-bunkermuseum.php

På toppen af Danmark ligger Skagen Bunkermuseum, endnu et privat bunkermuseum, der med høj cigarføring og farverig stil fortæller om 2. verdenskrig set fra Skagen. Museet er ikke stort, men har til gengæld den bedste placering af alle danske bunkermuseer: Lige der hvor alle skal forbi, for at komme ud på spidsen af Grenen - http://www.highways.dk/andenverdenskrig/skagen-bunkermuseum.php

Frihedsmuseer og mindeparker
Ud over den mange bunkermuseer har København og Århus hver deres museum om besættelsen og 2. verdenskrig, Frihedsmuseet i København og Besættelsesmuseet i Århus. Hertil kommer Mindelunden i Ryvangen, hvor mange danske frihedskæmpere blev henrettet af tyskerne fra 1943 til 1945. Ved Padborg i Sønderjylland kan man besøge Frøslevlejren, der var tyskernes interneringslejr for danske statsborgere.

Få et overblik over bunkermuseer i Danmark og andre seværdigheder med relation til besættelsen og 2. verdenskrig på http://www.highways.dk/andenverdenskrig/

Billedtekster:
bangsbofort_kanonror_1500x1000.jpg

Som det eneste sted i Danmark, så står de oprindelige kanoner stadig i bunkerne ved Bangsbo Fort syd for Frederikshavn.

skanderborg_frihedsmuseum_1500x1000.jpg
Frihedsmuseet ved Skanderborg Sø byder på en meget spændende udstilling, bl.a. en række våben (alle gjort ubrugelige) og et eksemplar af tyskernes hemmelige Enigma kodemaskine.

hanstholm_kanonror_1500x1000.jpg
Museumscenter Hanstholm er det største bunkermuseum i Danmark. De største kanoner i stillingen havde kanonrør med en længde på 19 meter og kunne skyde op til 55 kilometer.

Læs mere her

tags: København, Billund, våben, 2003, Danmark, Århus, portal, vold, Jylland, Hirtshals, statsborger, Silkeborg, museum, Sønderjylland, soldater, Frederikshavn,

MOBILlund Lufthavn lancerer iPhone applikation

Smartphone-bølgen er over os, og Billund Lufthavn tilbyder nu en gratis applikation til iPhones.

Applikationen hjælper lufthavnens passagerer med hurtigt at finde information om mobil check-in, flyafgange og -ankomster, mødetider samt hvorledes man finder til og fra lufthavnen, både i bil og med offentlig transport.

Under applikationens afgang og ankomst-menu kan man gratis modtage opdateringer direkte til telefonen. Det gælder f.eks. besked om, at flyet er klar til boarding, eller besked om et flys forventede ankomsttid i Billund.

Billund Lufthavns applikation indeholder også en funktion, der husker, hvor man har parkeret bilen, så den er nem at finde ved hjemkomst fra rejsen.

Hver måned benytter over 100.000 brugere Billund Lufthavns hjemmeside til at finde informationer om flyrejsen. Mange af disse vil også kunne få glæde af lufthavnens iPhone applikation.

iPhone applikationen er et led i lufthavnens strategi om at forbedre passagerernes mulighed for at finde informationer fra lufthavnen, mens de er på farten. En applikation til Android telefoner og en ny mobil hjemmeside er også på vej.

Vi tror, at rigtig mange i fremtiden vil benytte deres mobiltelefoner, når de skal søge informationer om lufthavnen. Derfor vil vi fortsat arbejde med at videreudvikle disse applikationer og vores mobile hjemmeside siger Jesper Klausholm, marketingchef i Billund Lufthavn.

Den nye iPhone applikation er første skridt på vejen til at gøre lufthavnen mere MOBILlund!

Læs mere her

tags: Billund, Billund Lufthavn, OB, bilen, Android, iPhone, strategi,

mandag den 9. maj 2011

3000 danske mødre på gratis ferie - Star Tour tyvstarter Mors Dag.

Star Tour tyvstarter Mors Dag: 3000 danske mødre på gratis ferie i varmen

Det er bedre end blomster, chokolade, middag på restaurant eller smykker højeste score får man med garanti ved at invitere kvinden i sit liv, uanset om det er mor, hustru, datter eller veninde, på gratis ferie i sikker varme og sol.
Star Tour tyvstarter Mors Dag og sætter 1000 rejser til salg hver dag til to for éns pris i anledning af årets Mors Dag, hvor MOR altså kommer gratis med på ferie.
Salget starter i dag, og fortsætter med 1000 nye rejser hver dag til og med Mors Dag i alt 6000 rejser.

- Selvom solen skinner smukt over Dannevang, kender jeg ikke en eneste kvinde, der ikke ville elske at blive forkælet med en ferie væk fra daglige pligter og rutiner, af sted til afslapning, sikker varme og nye oplevelser, og jeg er overbevist om at vores Mors Dag tilbud slår alle andre gaveideer med flere længder, mener Stig Elling, der er salgsdirektør i Star Tour.

De 6000 rejser gælder udvalgte afgange og hoteller i perioden 17/5 - 30/6 samt 7/8 - 25/8 til Sicilien, Alanya, Bodrum, Marmaris, Vestkreta, Kefalonia, Rhodos, Samos, Bulgarien, Cypern, Algarve, Gran Canaria og Mallorca med andre ord, samtlige populære sommerrejsemål, hvor klimaet er behageligt og pladsen bedre i perioderne før og efter skolernes sommerferie.


Læs mere her

tags: direktør, restaurant, chokolade, smykker, sommerferie, Bulgarien,

De første Paladshoteller i Frankrig er udnævnt!

I dag bekendtgjorde Dominique Fernandez, medlem af Académie Française, hvilke 8 hoteller der har fået tildelt betegnelsen Paladshoteller hôtels palace - i Frankrig.

I Paris drejer det sig om: Plaza-Athénée, le Bristol, le Meurice og le Park Hyatt Vendôme.
I Biarritz, Hôtel du Palais, i Courchevel Hôtel les Airelles og Hôtel le Cheval Blanc og i Saint Jean Cap Ferrat har Grand Hôtel du Cap modtaget den fine betegnelse.

Frédéric Lefebvre, statssekretær med ansvar for turisme i Frankrig, der i dag kl. 14 var med til at sætte skiltet Palace på Hôtel Bristols facade, udtaler at ATOUT FRANCE/Frankrigs Turistråd har skabt udmærkelsen Palads for at kunne differentiere blandt de 5-stjernede hoteller, der har unikke karakteristika og bidrager til Frankrigs gode ry i hele verden.

For at opnå denne udmærkelse skal de 5-stjernede hoteller have fungeret i mindst 30 måneder (eller 24 måneder efter en renovation), have enkeltværelser på mindst 26 m2, dobbeltværelser på mindst 30 m2 samt opfylde en række andre krav blandt andet hvad angår arkitektur, beliggenhed, overdådig personlig service osv.

Kandidaterne bedømmes af en jury, og hvert hotel besøges af 2 jury-medlemmer.
Juryen består af Dominique FERNANDEZ, medlem af Académie Française, Adélaïde de CLERMONT TONNERE, fransk journalist og forfatter, Aliza JABES, formand for NUXE Laboratories, Hubert JOLY, formand og CEO for Carlson, Serge NICOLE, formand for «Ateliers d Art de France», Joseph OLIVEREAU, æresformand for Relais & Châteaux, Carole ROUSSEAU, tv-vært og producent, Yves ROUSSET-ROUARD, filmproducent, Gonzague SAINT-BRIS, journalist, forfatter og historiker samt Jean-Michel WILMOTTE, arkitekt og designer.

Læs mere her

tags: Frankrig, LIVE, OL, Bristol, journalist, forfatter,

søndag den 8. maj 2011

CNN filmer fremtiden i København

I næste uge ankommer CNN til København for at optage et afsnit af serien 'Future Cities'. Programmet vil blive vist i juni måned på stationens verdensomspændende sendeflade med et potentielt publikum på mere end 500 millioner seere. Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity samarbejder med CNN om lokal koordination og logistik under optagelserne til programmet.

CNN-serien 'Future Cities' vil fortælle historien om en by, hvor begrebet Copenhagenism er centralt, for den måde vi lever på. Hvor der er balance mellem arbejdsliv og fritid. CNN forventes også at fokusere på København som cykel-by, vise vores energirigtige og designprisvindende byggerier, det rene vand i havnebadet og de grønne åndehuller. En livsstil som vi, der bor i København, tager for givet, men som rundt omkring i verden er unik og attraktiv.

- CNN har valgt at fortælle historien om København som en by, der gør en særlig indsats for et grønnere miljø og et bedre klima. Og en by hvor miljøhensyn går hånd i hånd med en afslappet og cool livstil ikke mindst synlig i vores allestedsnærværende cykelkultur. Det er den stærke bløde historie , som København kan tilbyde verdenssamfundet, udtaler Peter Rømer Hansen, udviklingsdirektør i Wonderful Copenhagen.

Når CNN kommer til byen, vil de blandt andet interviewe personligheder som Klimaminister Lykke Friis, Overborgmester Frank Jensen og arkitekt Bjarke Engels.

- Fortællingen af København som en bæredygtig by er et enestående udstillingsvindue for danske virksomheder og deres intelligente løsninger. Programmet en del af en årtier gammel fortælling om danske spidskompetencer, som ved fokus på kontinuerligt udvikling har sikret sig en plads i verdenseliten. Det er kort sagt branding og pr, der ikke kan købes for penge, siger Kim Bek, udviklingsdirektør i Copenhagen Capacity.

Los Angeles i USA og Masdar City i Abu Dhabi er nogle af de byer, som CNN tidligere har besøgt, og nu kommer København med i det fine selskab af førende fremtids-byer, der bliver portrætteret i 'Future Cities' serien.
København er kommet med i serien takket være kontakter gennem Copenhagen Goodwill Ambassador Corps, som drives af Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen. Korpset består af 70 udenlands-danske erhvervsledere, som fra mere end 30 centrale regioner verden over frivilligt arbejder med at brande København. CNN's fokus på København er unik markedsføring, der understøtter de to organisationers arbejde med at synliggøre København internationalt til gavn for både turisterhvervet og erhvervslivet generelt.

Læs mere her

tags: USA, Los Angeles, København, direktør, interview, markedsføring, borgmester, virksomhed, CNN, arbejdsliv, penge, erhvervslivet, energi, miljø, organisation,

onsdag den 4. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Lufthavnssikkerhed inspirerer til pornofilm

Dollaren er rekordlav
Den amerikanske dollar er nu mindre end fem kroner værd, hvilket gør varerne endnu billigere for danskerne
Læs mere her

Upopulær skønhedskonkurrence for stewardesser
Fagforening langer ud efter American Airlines, fordi man vil hylde selskabets smukkeste stewardesser m/k
Læs mere her

De ti bedste tøseture
Her er 10 fabelagtige rejsedestinationer til tøseturen, du aldrig vil glemme
Læs mere her

København får ny krydstogtkaj
København er en stadig mere populær krydstogtdestination. Derfor bygges ny kaj i Nordhavnen
Læs mere her

København får ny krydstogtkaj
København er en stadig mere populær krydstogtdestination. Derfor bygges ny kaj i Nordhavnen
Læs mere her

Find din perfekte ø
Er du nudist, eneboer, millionær eller bare romantisk? Her er en guide til den perfekte ø for dig
Læs mere her

Find din perfekte ø
Er du nudist, eneboer, millionær eller bare romantisk? Her er en guide til den perfekte ø for dig
Læs mere her

Glæde i rejsebranchen over Osamas død
Stig Elling vurderer, at den øgede flysikkerhed efter 11. september siden har forsinket verdens flypassagerer op imod et kvarter
Læs mere her

Glæde i rejsebranchen over Osamas død
Stig Elling vurderer, at den øgede flysikkerhed efter 11. september siden har forsinket verdens flypassagerer op imod et kvarter
Læs mere her

Lufthavnssikkerhed inspirerer til pornofilm
Grundige visiteringer af lufthavnens sikkerhedspersonale og udskældte kropsscannere er temaet i ny hudfilm fra Hustler
Læs mere her

Nyt rejsebureau åbner på Østerbro

Den 11. april 2011 åbnede Avision Rejser, et nyt rejsebureau, der arrangerer ukonventionelle grupperejser, private grupperejser og individuelle rejser til hele verden. Bureauet stiller skarpt på kultur, god mad, forkælelse og mere tid på egen hånd. Turene vil enten være med danske rejseledere eller engelsktalende lokalguider.

Direktør Ann Kirstina Bret siger: Min mand og jeg startede eget Incoming rejsebureau i 1998 og kaldte det Vision of Scandinavia. Vi har i dag forkortet navnet til V.O. S og har fortsat stor succes med at sende tusindvis af franskmænd og sydeuropæere til Norden og de baltiske lande. Nu laver vi også rejser til danskere og har udvidet vores repertoire til hele verden med Avision Rejser og håber på lige så stor succes. 20 års erfaring i rejsebranchen siger os, at det er de små, sjove, skæve og uventede oplevelser der efterlader de største indtryk, og at frihed under trygge rammer, kultur og god mad er afgørende for, at rejsen bliver noget helt særligt. Konceptet er enkelt: Mere tid på egen hånd, mere fokus på de kulturelle, gastronomiske, ægte og utraditionelle oplevelser i det land du besøger, uden at du går glip af højdepunkterne.

En af bureauets rejser er en 10 dages BODYMIND tur til Bhutan med Fitness konsulent Bettina Borg. Turen er en kombination af yoga og meditation med bhutanesiske munke og et møde med det smukke, lille kongerige.

Avision Rejser er et webbaseret rejsebureau, men skulle man have lyst, er man altid velkommen til enten at ringe eller at komme forbi på kontoret i Ryesgade på Østerbro.

Man kan læse mere om Avision Rejser og bureauets ture på hjemmesiden www.avisionrejser.dk eller tilmelde sig deres nyhedsbrev på www.facebook.com.


Læs mere her

tags: euro, 2011, 1998, Ryesgade, Østerbro, meditation, rejsebureau, rejseleder,

mandag den 2. maj 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Nemt og billigt til mulighedernes land

Camp-let bag på Smarten
Sjællænder har jydekrog på minibilen
Læs mere her

Flyrejsende blev misledt under askeskykaos
EU-Kommissionen bliver nu kritiseret for at have givet vildledende oplysninger under sidste års askeskykaos.
Læs mere her

Har du styr på drikkepengene?
Rigtig mange har svært ved at hitte ud af de uskrevne drikkepengeregler i udlandet. Hvad med dig?
Læs mere her

På krydstogt med rocklegender
Oplev ZZ Top, Johnny Winter og Steppenwolf på krydstogt i Caribien
Læs mere her

Power-par med penge vil redde Langeland
Mangemillionærer kommer Langelands trængte økonomi til undsætning
Læs mere her

Forældre på forretningsrejse længere tid end barnløse
Overraskende undersøgelse viser, at folk med børn tager på længere forretningsrejser
Læs mere her

En dag i sumpen
Hils på alligatorer og slanger i en af USAs mest fascinerende nationalparker, Everglades
Læs mere her

Pas på gåsegribben!
Den ene fugl efter den anden suser hen over hovederne på publikum ved Bornholms Rovfugleshow
Læs mere her

Det er så godt med et tag af... tang!?
Læsø er det eneste sted i verden hvor de gamle hustage er lavet af tang, ikke af strå
Læs mere her

Nemt og billigt til mulighedernes land
Det kan både være nemt og billigt at komme til USA - men ikke altid begge dele samtidig
Læs mere her

Forældre væk på forretningsrejse 2,5 uge om året

Ekspert: Forretningsrejser kan have positiv effekt på børnefamilien.

Forældre med hjemmeboende børn var i gennemsnit på forretningsrejse i 17,3 dage i 2010 per person. Det viser undersøgelse fra hoteleksperten Hotels.com. Familieekspert Jesper Juul mener, at forældrenes forretningsrejser kan have positiv effekt på familielivet.

Forældre er ofte på forretningsrejse
Forældre var i gennemsnit på forretningsrejse 17,3 dage i 2010 per person. En almindelig forretningsrejse er typisk ca. 3 dage lang, og børnene må således undvære en af deres forældre i flere dage ad gangen.

Det viser en undersøgelse om danskernes ferievaner foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt 1.162 danskere.

Hotels.com tilbyder hotelbooking på mere end 130.000 hoteller verden over.

Jesper Juul, familieekspert, understreger, at børn er forskellige, men at der grundlæggende er flest positive forhold ved forældres forretningsrejser:

Børn har forskellige behov, og nogle børn trives kun optimalt, når hele familien er samlet i en struktureret hverdag. Men forældres forretningsrejser har oftest en positiv effekt på familielivet. For det første får den ene forælder en pause fra det hårde arbejde i børnefamilien. En god nattesøvn og serverede måltider på hotellet kan give ny energi, som kan bruges på børnene, når rejsen er overstået. Og for det andet så får den forælder, der er hjemme med børnene, til gengæld mulighed for at være alene med sit barn, hvilket kan skabe en ny og anderledes kontakt i familien og forbedre relationerne. Så længe forretningsrejserne ikke er for lange og for mange, kan det bidrage positivt i
de fleste familier.

Par med børn er oftere på forretningsrejse end singler
Forældrepar med hjemmeboende børn er oftere på forretningsrejse sammenlignet med singler, der har hjemmeboende børn. Undersøgelsen fra Hotels.com viser således, at de forældre, der lever i parforhold i gennemsnit var af sted 18,2 dage pr. forælder, mens singler med børn kun rejste på forretningsrejse i 11,3 dage i 2010.

Om Hotels.com
Som medlem af Expedia-gruppen, som opererer på alle større markeder, tilbyder Hotels.com mere end 130.000 kvalitetshoteller, bed & breakfasts og hotellejligheder verden over. Endvidere har Hotels.com mere end 70 Hotels.com websider i hele verden, hvilket inkluderer 31 sites på 24 forskellige sprog tværs over EMEA. Hotels.com har prisgaranti, hvilket vil sige, at hvis en kunde kan finde den samme bookingaftale billigere andetsteds på et allerede betalt hotel, vil Hotels.com matche prisen. Hotels.com drager nytte af at indgå i et af verdens største forhandlingsteams inden for hotelbranchen, som forhandler de bedste priser til sine kunder. Derudover findes der på Hotels.com mere end 1,8 mio. brugeranmeldelser fra kunder, som rent faktisk har boet på hotellerne, hvilket er med til at sikre Hotels.com s kunder den bedst mulige information forud for en booking.

I februar 2009 vandt Hotels.com The Gold Award i WebUser Magazine i kategorien Bedste Hotelbookingsite . Og i november 2009 kårede danskerne Hotels.com som Bedste Online Hotelbooking Site ved den årlige Danish Travel Awards.

Rejsende kan booke hoteller online eller ved at kontakte vores flersprogede kundeservicecenter på telefon 43 68 23 29.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er blevet foretaget på internettet i december 2010. 1.162 danskere fra hele landet har deltaget i undersøgelsen, og undersøgelsens resultater er efterfølgende blevet vægtet på køn, alder og region i henhold til de af Danmarks Statistik oplyste gældende geografiske data for at sikre repræsentativitet. Undersøgelsens data ejes af Hotels.com og må derfor ikke anvendes uden kreditering af Hotels.com.

Læs mere her

tags: internet, Danmark, 2009, 2010, EM, december, Danmarks Statistik, energi, sprog,