onsdag den 22. juni 2011

En stavefejl på flybilletten kan blive dyr

Hovedparten af alle danske ferierejser bestilles via nettet. Men et fejlslagent bogstav kan blive en dyr fornøjelse ikke mindst hvis man skal flyve med rute- eller lavprisselskab. Når det gælder tastefejl, er charterflyselskaberne mere medgørlige.

Nye regler kræver, at ens navn er det samme på flybilletten som i ens pas. Har man glemt et mellemnavn eller stavet fornavnet forkert, er visse flyselskaber så skrappe, at man ikke kommer med flyet.

- Opdager man fejlen i tide, kan man som regel få den rettet. Men visse flyselskaber tager sig betalt for det. Normalt er der tale om 50 euro, men der er eksempler på, at et lavprisselskab tager 800 kr. for f.eks. at ændre navnet ?Olav? til ?Olaf?. Andre ruteflyselskaber kræver en helt ny billet, hvis flere end tre bogstaver er forkerte, fortæller Torben Andersen, kommunikationschef i Spies.

Charterarrangørerne er noget mere generøse over for de gæster, som skriver forkert. Som regel kan man ringe op til nogle dage før flyafgang og kvit og frit få lavet smårettelser i navne. Er der tale om at udskifte navnet på sin rejsefælle eller større rettelser, kan arrangøren tage 200 kr. for rettelserne. Beløbet bygger på det merarbejde og den merudgift, som rejsearrangøren har ved at rette og udstede nye rejsebeviser, siger Torben Andersen.

Yderligere information: Kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland, flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia samt hotelselskabet Resorts & Hotels. Sidstnævnte driver hotelkæderne Sunwing Resort og Sunprime Resort. Gruppen sælger ca. 1,5 millioner rejser om året i de nordiske lande. Thomas Cook Group plc er noteret på London-børsen og har på årsbasis ca. 22,3 millioner rejsende, ca. 31.000 ansatte og en flyflåde på 93.

Læs mere her

tags: Danmark, euro, Sverige, Norge, London, rutefly, Finland, flybillet, Europe, kommunikation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar