lørdag den 26. februar 2011

Ingen olietillæg på Star Tours rejser et år frem

Oliepriserne buldrer opad i rekordfart, godt hjulpet på vej af bl.a. kriser i mellemøstlige lande, og
er nu de højeste i 3 år. Flere flyselskaber har allerede iværksat olietillæg til forbrugerne, men Star
Tour går i den modsatte retning og lover ingen ekstra regning for dyrere olie på resten af denne
vinters rejser, på hele sommerprogrammet og hele næste vinters program.

- Vi kan love vores kunder, at de ikke skal betale for det dyrere brændstof mere end et år frem,
for vores flykontrakter er på plads. Vi mener, det er vigtigt signal at give, at når du køber en
charterrejse, kommer der ikke pludselig ekstra regninger dumpende. Det er en del af den tryghed,
vi mener, der bør være ved at købe en pakkerejse med os, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star
Tour.

Læs mere her

tags: direktør, Olie, brændstof,

torsdag den 24. februar 2011

Millionrabat på 5.000 rejser til sol og sommer

Kan du rejse udenfor skolernes sommerferie, er der gode penge at hente i de kommende dage. Spies, der er Danmarks største rejsearrangør, sætter således 5.000 maj-rejser på forårsudsalg med en samlet rabat på hele 5.000.000 kr.

Tilbuddene gælder til ca. 100 hoteller på 16 populære rejsemål i Tyrkiet, Grækenland, Spanien og Bulgarien. Rabatterne er på op til 40 pct. på nogle af vores mest populære hoteller bl.a. vores Sunwing Resorts på Mallorca. Og priserne er til at finde ud af: En uge på et 2-stjernet hotel koster fra 2.000 kr. inklusiv fly, et 3-stjernet koster fra 2.500 kr., og man må slippe fra 3.000 kr. for et 4-stjernet hotel.

Rejserne sælges efter det gode, gamle princip om at komme først til mølle

- Rejserne kan bookes direkte på nettet, på telefon eller i vores butikker men også på weekendens rejsemesse Ferie for alle i Herning, hvor 15 af vores sælgere står klar med råd og dåd, siger salgschef Kjeld Gadegaard fra Spies.

Yderligere information og spørgsmål:
Salgschef Kjeld Gadegaard, tlf. 22 68 18 57

Læs mere her

tags: Danmark, Spanien, Grækenland, Herning, penge, sommerferie, Bulgarien,

Vilde ferieeventyr i trygge rammer

Falk Lauritsen Rejser udvider porteføljen til 26 forskellige rundrejser til i alt 24 forskellige rejsemål over hele kloden. Her kombineres det bedste fra charterrejsen og den individuelle adventure-ferie.

Tibetanske munkes lavmælte messen, det caribiske hav der dovent slikker en strandkant, højlydte sælgere på sydende gademarkeder i Vietnam, en mellemøstlig diva afspillet gennem en taxas skrattende transistor og metropolernes heftige brøl i Singapore og L.A. Lyder det som et godt feriesoundtrack

Det mener salgs- og marketing direktør, Søren Buchbjerg fra Falk Lauritsen Rejser. I mere end 40 år har selskabet været aktør i den danske rejsebranche, men i de seneste år er porteføljen udvidet fra klassiske rejsemål i Europa til oversøiske rejsemål i nye og mere ubetrådte egne af verden.

Med vores rundrejser forsøger vi at dække det meste af kloden. Fra Frankrigs frodige guldkyst til støvede ørkenbyer i Jordan. Fra nationalparker til storbyjungler. Fra europæiske kulturbyer til afsidesliggende rejsemål i Oceanien. Hele året rundt, både sommer og vinter , forklarer Søren Buchbjerg.

Individuelle oplevelser, kollektiv komfort
Som et par af de helt nye tilbud kan man bl.a. tage med Falk Lauritsen Rejser ind i Borneos jungle, opleve sultanatet i Brunei og holde anderledes storbyferie i bystaten Singapore. På én og samme tur.

Rundrejsekonceptet kombinerer det bedste fra charterrejsen med den individuelle adventure-ferie, og henvender sig til gæster fra alle aldersgrupper og indkomstlag.

Alle rundrejser orkestreres og gennemføres af kompetente, dansktalende rejseledere. forklarer Søren Buchbjerg og fortsætter:

Rejselederne sørger for at give dig den inspiration og information, du har behov for - og for at bringe dig sikkert og trygt fra det ene sted til det andet. Du får vilde ferieeventyr, og rejselederne sørger for, at det foregår i tryggest mulige rammer med masser af komfort.

Rejse hele året rundt
Falk Lauritsen Rejser sender fremover gæster på eventyr hele året, og en række af rundrejselandene vil kunne opleves både sommer og vinter. Det gælder bl.a. Singapore, Malaysia og Brunei.

Nedenfor ses den komplette liste med rundrejselande for sæsonen 2011/2012.

Sommerrundrejser 2011
Tyrkiet
Frankrig
Italien, Toscana + Rom
Spanien, Mallorca
Kina
Tibet, Nepal, Indien
Kreta
Sydafrika
USA, Vestkysten m/San Francisco, LA, Grand Canyon
Egypten
Singapore, Malaysia, Brunai

Vinterrundrejser 2011/2012
Dansk Vestindiske Øer
Cuba
Cambodja
Indien, Nepal
New Zealand, nord- og sydøen
Egypten
Jordan
Singapore, Malaysia, Brunai
Sydafrika
Sri Lanka
Thailand
Vietnam

Se mere på: www.falklauritsen.dk

For yderligere information kontakt Søren Buchbjerg Salgs- og marketing direktør hos Falk Lauritsen Rejser: 4045 0486

Læs mere her

tags: USA, Europa, direktør, euro, 2011, Italien, Spanien, Sydafrika, Frankrig, Thailand, kulturby, Kina, Malaysia, Cuba, New Zealand, Indien, storby, 2012, ørken, Rom, Singapore, rundrejse, rejseleder,

onsdag den 23. februar 2011

60.000 danskere har givet deres vinterrejse karakter

Kap Verde og Lanzarote er vinterens bedste rejsemål.

60.000 danskere har givet vinterrejsen karakter:
Kap Verde og Lanzarote er vinterens bedste rejsemål

Vintersæsonen for charterrejser har været i fuld gang siden efterårsferien, og ca. 60.000 af Star Tours kunder har afgivet karakterer for deres rejse denne vinter.
Kap Verde og Lanzarote har fået topkarakterer af kunderne, mens Mexico, Thailand, Egypten og Tenerife følger lige efter.

- I besvarelserne kan vi se, at i sær den høje hotelstandard, venlig lokalbefolkning, maden og det, at der ikke er for mange turister er de hyppigste begrundelser for at kåre Kap Verde og Lanzarote som vinterens vindere. Jeg tror også, at der er et plus i, at begge steder har specielle historier, og er sådan lidt trendy at besøge. Ikke noget alle allerede har prøvet, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Kap Verde er en selvstændig ø gruppe ud for Senegals kyst, beboet af livsglade kreolere, der tager venligt i mod. Er særlig kendt for sine endeløse strande og evige sol.
Lanzarote er en af De Kanariske Øer, en markant ø med vulkanlandskaber, strande med sort sand (også strande med hvidt sand), skøn mad og en arkitektur, der får byerne til at fremstå smukke og autentiske.

Kundernes top 5 på henholdsvis long haul (mere end 10 timers flyvetid) / short haul (rejsemål med mindre end 10 timers flyvetid)

Long haul:

Mexico
Koh Samet, Thailand
Phuket, Thailand
Krabi, Thailand
Maldiverne

Short haul:

Boavista, Kap Verde
Lanzarote
Sal, Kap Verde
Tenerife
Hurghada, Egypten

Se mere på startour.dk

Læs mere her

tags: direktør, Thailand, selvstændig, Mexico, efterårsferie,