søndag den 5. juni 2011

Scandlines har også succes på landjorden

- Åbningen af den nye BorderShop i Rostock styrker rederiets position på den østlige korridor

Der var lange køer og forventningsfulde gæster, da Scandlines i går døbte og åbnede det seneste medlem af BorderShop-familien i Rostock. Den nye 1.200 kvadratmeter store butik er et vigtigt skridt i rederiets ambitiøse oprustning på den østlige korridor, og markerer at Scandlines satser både til vands og til lands.

Et helt hav af forventningsfulde kunder var mødt op, da Scandlines i går døbte og indviede den nye 1.200 kvadratmeter store BorderShop i Rostock. Bag den officielle indvielse hos Scandlines stod CEO Bengt Pihl og Head of Retail Kerim Lindved Aydin samt Rostocks overborgmester Roland Methling og direktør for Rostock Havn Dr. Ulrich Bauermeister.

BorderShop Rostock bygger videre på succeskonceptet fra søsterbutikkerne i Puttgarden og Sassnitz og satser på lokale og internationale kvalitetsprodukter fordelt over et 1.200 kvadratmeter stort shoppingareal. Med en placering tæt ved havnen i Rostock og direkte tilkørsel fra motorvejen er der nem og bekvem adgang til den nye butik for Scandlines¹ kunder.

At Scandlines har store visioner for den østlige korridor var der ingen tvivl om i Bengt Pihls tale:

²Med den nye BorderShop i Rostock har vi taget et nyt fysisk skridt for at styrke aksen mellem København og Berlin. Næste vigtige skridt bliver to nye færger, der ikke alene har 130 procent ekstra volumen men også vil være en gevinst for miljøet. Derudover glæder det mig, at EU har udnævnt ruten Gedser-Rostock til ²Motorway of the Sea², hvilket blåstempler vores bidrag til trafikken mellem Skandinavien og Tyskland,² fortalte Bengt Pihl, CEO i Scandlines.

Overborgmester i Rostock, Roland Methling, var også begejstret for den nye BorderShop:

"Den nye BorderShop styrker de tætte forbindelser til vores geografiske naboer. BorderShoppen skaber ikke alene lokal og regional økonomisk vækst, men den giver også god mulighed for at tiltrække endnu flere skandinaviske rejsende til vores smukke by," fortalte han.

Investeringerne i BorderShop Rostock er en del af Scandlines¹ strategi om at styrke den østlige korridor og aksen mellem København og Berlin. I den forbindelse har Scandlines sat investeringer for 1,7 milliarder kroner i søen, blandt andet til to nye superfærger, der indsættes i 2012, samt havneudvidelser i både Gedser og Rostock.

Læs mere om Scandlines og BorderShoppen på henholdsvis www.scandlines.dk og www.bordershop.dk

Læs mere her

tags: København, direktør, Tyskland, økonomi, borgmester, EU, trafikken, jorden, 2012, motorvej, skandinavisk, Skandinavien, miljø, Motor, strategi,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar