lørdag den 2. januar 2010

Nu bliver det bedre at være sommerhusejer på Vestkysten

Stigende efterspørgsel efter gode danske sommerhuse har bragt det ellers østjysk baserede udlejningsbureau NetFerie til Løkken, hvor firmaet netop har åbnet et indlejningskontor midt i Løkken.

NetFerie er i dag det største lokale bureau på den populære kyst langs med det nordlige Kattegat, og det fleksible koncept, som NetFerie opererer med, har betydet, at bureauet har oplevet en kraftig vækst i antal tilmeldte sommerhuse de seneste par år.

Et fleksibelt udlejningskoncept

Det er NetFeries udlejningschef, Ole Madsen, der bemander kontoret i Løkken, og han fortæller: "Vores sommerhusejere er typiske danske familier, der både ønsker indtægten fra udlejningen og samtidig fuldstændig fleksibilitet. Og netop fleksibiliteten er vores kendetegn for hos os bestemmer sommerhusejeren over sit eget hus. Det er ejeren selv, der fastlægger de uger, hvor vi kan leje huset ud og huset kan til– og frameldes helt uden begrænsninger. Vi arbejder ikke med en lang bindningsperiode, hvor sommerhusejeren er bundet. Naturligvis er vi nødt til at fastholde en uge hvis den allerede er lejet ud, men ellers er der frit slag. Faktisk har vi en del sommerhusejere, der blot ønsker deres udlejet nogle få uger om året, og de er lige så velkomne hos os".

Udlejningen foregår via internettet med god betaling til ejer

Stort set al udlejning foregår via internettet, hvor NetFerie er godt repræsenteret på flere sprog med www.netferie.dk. Firmaet sørger for alt det praktiske, så sommerhusejeren kun skal sørge for, at huset er parat til udlejning. Også med hensyn til rengøring og opsyn har NetFerie et færdigt koncept.

Betalingen for lejen er yderst konkurrencedygtig en sommerhusejer får 75% af lejeprisen. Om netop denne del fortæller Ole Madsen: "Vi fører 75% af lejeprisen videre til sommerhusejeren, og det skal sættes sammen med, at ejeren frit disponerer over sit hus og selv kan bestemme, hvornår det må udlejes. Og ændre på disse perioder undervejs. Med et bundfradrag på 7.000 kr. og et fradrag på 40% vil det være attraktivt for sommerhusejere, der ellers normalt ikke udlejer. Og kun de færreste kan jo udnytte sommerhuset i hele sæsonen selv".

Gammeldags service i begge retninger

NetFerie har eksisteret i en snes år, og det har gennem hele virksomhedens levetid været nær og personlig service, der har været kendetegnet. I forhold til udlejerne er det vigtigt, at det er engagerede mennesker, der udlejer deres sommerhus og for lejerne er det vigtigt, at de kan få hurtig og effektiv service, svar på spørgsmål osv.

Tyske og danske kunder

Det er primært danske og tyske turister, der lejer sommerhuse gennem NetFerie, men firmaet betjener flere og flere norske turister.

"Vi har rigtig mange tyske stamkunder, og de har det med at anbefale os til andre. Det har betydet en voldsomt stigende efterspørgsel de senere år, og rigtig mange vil gerne til Vestkysten. Det må vi jo efterkomme, og det gør vi så ved at etablere os i Løkken, hvor vi glæder os til at hilse på sommerhusejere, der gerne vil have, hvad vi mener er markedets mest fleksible og attraktive udlejningsaftaler. Og vi håber på mange aftaler, for vi har lejerne til det!", siger Ole Madsen, der som minimum er at træffe i NetFeries lokaler på Vrindstedvej 3A i Løkken hver søndag fra 11–14 og ellers på telefon 98 28 31 11.
 

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar