lørdag den 2. januar 2010

350.000 skirejser begynder i Århus

Gennem en almindelig skisæson lægger op mod 350.000 danske skiløbere vejen forbi den århusianske internetportal Skisport.dk.

Når sommeren går på hæld, begynder danskerne at se sig omkring efter rejser til Alpernes hvide pister. For godt 350.000 danskere går vejen gennem den århusianske internetportal Skisport.dk, som formidler skirejser, sælger skiudstyr, giver online skiundervisning og tilfredsstiller skiløberens samtlige informationsbehov.

"I vinterperioden har vi mere end 4 millioner sidevisninger, og godt 50.000 skientusiaster modtager nyhedsbrevet hver eneste måned. Det vidner om en dansk befolkning, der elsker ski og sne," siger Rasmus Skov Jensen fra Skisport.dk.

Alperne dækket af dyner af sne

Man skal flere årtier tilbage for at finde en skisæson, der startede mere lovende end 2007/08. Alperne er simpelthen dækket af dyner af sne.

"Sæsonen vil blive husket for de meget store snefald allerede i midten af november med op mod 1½ meter sne på et døgn flere steder. Det lagde en perfekt grund på pisterne og betyder, at man uden bekymringer kan bestille skiferien. Sneen er der!" siger Rasmus Skov Jensen.

Vinder af E–handelsprisen

Skisport.dk vandt i 2003 E–handelsprisen for bedst e–service foran virksomheder som Danisco, Dansk Shell, Telmore og Falck, og siden da er succesen blot blevet større.

En af deres styrker har været en fremragende evne til at netværke primært gennem det professionelle århusianske business–netværk MG50, som Bendt Bendtsen og Marianne Jelved har omtalt som en spydspids i vidensamfundet.

"Vores networking gennem MG50 har givet os sikkerhed, sparring, modenhed, men også et socialt kick. Når virksomheden kun er på ti mand og alle er fyre i alderen 20–35, er det for eksempel meget rart at kunne arrangere julefrokosten sammen med andre virksomheder," siger Rasmus Skov Jensen.

[Se vedhæftet dokument for billedtekster, baggrundsinfo m.m.]
 

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar