lørdag den 28. juli 2012

Populært at dele sommerens ferieoplevelser med andre

Sommerferien 2012 er slut for nogle, mens andre er på vej ud i den store verden. Fælles for alle er, at de kommer hjem med bagagen fuld af oplevelser. FDM travel oplever stor interesse fra rejsende, der deler deres ferieoplevelser og rejsetips med andre.


En del af ferieglæden er ofte at dele sine rejseoplevelser med andre. Og udover at fortælle familie og venner om de bedste badestrande og lokale restauranter, vælger mange at dele deres oplevelser fra bestemte rejsemål med endnu flere på nettet. FDM travels rejsetips-univers indeholder ca. 4.730 rejsetips, og er dermed en af Danmarks største online rejsetips-portaler. Og særligt oven på de store rejseperioder strømmer tipsene ind. Så skal man ud og rejse, er der masser af friske fif og inspiration at finde her.

Et godt rejsetip kan være med til at gøre ferien til noget særligt. Det kan både guide dig til en trendy bar på Manhattan eller en overset strand i Thailand, som man ellers aldrig havde fundet. Noget, som er med til at give følelsen af at have fundet noget unikt og autentisk. Og fordi det er tips fra bruger til bruger, føler læseren sig hurtigt i øjenhøjde med forfatteren. På den måde er FDM travels rejsetips-univers et socialt medie, hvor man kan skrive sammen og udveksle rejseinspiration i modsætning til klassiske rejsebøger , fortæller markedschef for FDM travel Line Danvad.

På sitet kan man dele sine rejsetips med alle rejseinteresserede og læse andres gode råd om et bestemt feriemål. Her kan man klikke sig ind på et site fuld af små og store rejseeventyr, skrevet af rejselystne danskere. Nogle har blot skrevet et enkelt tip, mens andre har skrevet adskillige. Nogle fylder kun få sætninger, andre er en hel rejseskildring i tekst og billeder.

Man kan søge i rejsetipsene ud fra geografi, forfatter, andre brugeres bedømmelse, tema m.m. Derfor kan rejsetipsene både bruges, hvis man ved, hvor man skal hen, og hvis man bare vil lade sig inspirere til, hvor næste rejse skal gå hen

Vores rejsetips-univers er et åbent forum, der hvert år bruges af tusinder, som her kan dele deres erfaringer og oplevelser med andre. Det er et godt supplement dels til den professionelle inspiration og viden, som vores mange rejsekonsulenter har, dels til vores mange artikler og informationer på fdm-travel.dk. Endelig er det at give gode tips og fif videre til andre for mange også med til at forlænge ferieoplevelsen , fortæller Line Danvad.

Læs mere her

tags: Danmark, restaurant, Thailand, portal, Manhattan, 2012, FDM, forfatter,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar