lørdag den 5. maj 2012

Ny ferietendens: Tandturisme i Skagen

Tandlægeparret Jesper og Helle Hatt har boet flere stedet i Danmark, men valgte at bosætte sig og starte egen praksis i Skagen. De ser et stort potentiale i at kunne tiltrække klienter fra hele verden både i og udenfor sommermånederne.

Skagen Dental Clinic er blevet indrettet efter de højeste standarder for at vi kan tilbyde de rigtige produkter til det meget kvalitetsbevidste segment, der besøger Skagen. udtaler tandlæge og indehaver af Skagen Dental Clinic Jesper Hatt.

I 2009 totalrenoverede man klinikken og sideløbende har både Helle og Jesper Hatt gennemgået en række omfattende uddannelser på de mest anderkendte tandlægeskoler i verden. Samtidig er klinikken blevet opinionleader for Lvoclair - en af verdens største producenter af dental materialer af højeste kvalitet eks. plast og porcelæn. Derudover er man blevet referenceklinik for Nitram og Xo-care i over 20 lande, hvor man portrætteres som fremtidens klinik. Begge firmaer er producenter af dansk produceret højkvalitets tandlægeudstyr.

Det har virket.

Flere klienter rejser langvejs fra efter de spidskompetencer, som findes hos Skagen Dental Clinic. Klinikken har, ud over klienter fra hele Danmark, også kunder fra Norge, Skotland, England, Tyskland, Schweitz, Belgien og USA.

Efterspørgslen på de kosmetiske tandbehandlinger vokser. Det mærker vi hos Skagen Dental Clinic, hvor en stigende andel af nationale og internationale kunder efterspørger alle former for behandlinger. Det kan være alt fra det simple hul til komplekse kosmetiske og funktionelle behandlinger. udtaler Jesper Hatt.

For at imødekomme denne udvikling er Skagen Dental Clinic i øjeblikket et ved at indgå et større samarbejde med Ruths Hotel i Gl. Skagen for at fremme klinikkens og hotellets målsætning om at skabe vækst indenfor sundhedsfremmende produkter.

Vi har en del klienter som ønsker specifikke behandlinger, f.eks. kosmetisk smile make-over eller større implantatbehandlinger, og her er det rart at være i rolige omgivelser uden stress og jag både før, under og efter operationen , slutter Jesper Hatt, som glæder sig over de mange turister, som besøger Skagen.

Læs mere her

tags: USA, England, Danmark, 2009, Norge, Tyskland, uddannelse, Belgien, stress,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar