torsdag den 23. februar 2012

Flere vælger autocamper på USA-rejsen

Flere og flere danskere vælger autocamperen som ramme for rejsen rundt i USA. På bare et år er antallet af solgte autocamperrejser steget med 35 pct.

For mange danskere står der USA på menuen, når sommerferien begynder. Også i sommeren 2012, der blandt branchefolk vurderes at blive endnu et rekordår for rejser til USA.
Mange vælger fortsat at leje bil til rejsen rundt i USA, men flere og flere vælgere en autocamper, eller et motorhome som de kaldes i USA, som både køretøj og hotel.
Det viser tal fra USA's største motorhomeudlejer, Cruise America, der samarbejder med de fleste store, danske rejsebureauer. Cruise America?s europæiske salgs- og marketingchef, Tracy Thomson, forklarer:
»De seneste 10 år har vi set en stadigt stigende interesse i det danske marked for at køre i motorhome i USA, men også i Canada er efterspørgslen stigende«
Det har betydet nye rekorder for vækstraterne. Tracy Thomson fortsætter:
»Pr. 1. februar har vi 35 pct. flere bestillinger for 2012 end vi havde på samme tidspunkt i 2011.«

De flotte tal kender de alt til i rejsebureauet MyPlanet, der er Danmarks største udlejer af motorhomes i USA og Canada. Her har man nu solgt 90 pct. flere motorhome-ferier end på samme tidspunkt sidste år.

Når danskerne vælger motorhome, er det ifølge MyPlanet den høje grad af både frihed og nærhed, der gør udslaget.
»I et motorhome er det let at improvisere, man er tæt på naturen og ikke mindst tæt på hinanden,« forklarer brand manager i MyPlanet, Dorte Kuula, der fremhæver de fantastiske campingpladser i både USA og Canada:
»De både gode og billige i forhold til danske standarder. Og har man børn med, finder man ikke bedre steder at overnatte. Her er masser af plads til at boltre sig,« fastslår Dorte Kuula.

Den store efterspørgsel har givet behov for at udvide med flere motorhomes, så MyPlanet har i dag 5 forskellige partnere i Nordamerika.
»Vi har motorhomes til enhver smag og pengepung. Fra de 2-stjernede Cruise Canada/America-vogne, de 3-stjernede Apollo-vogne til de 4-stjernede Go West i Canada og Road Bear i USA,« forklarer MyPlanets salgschef Dorte Kuula.

MyPlanet har flere nye tiltag for at hjælpe danskere til en god ferie i motorhome i USA.
»I efteråret 2010 producerede vi for første gang et katalog med forslag til motorhometure. Kataloget kommer nu i en ny udvidet udgave med 18 turforslag, der kan kombineres efter smag og behag. Turforslagene findes også på www.myplanet.dk,« fortæller Dorte Kuula.

MyPlanet anslår det samlede antal danske motorhome-rejsende til Nordamerika op mod 10.000 i 2012. De fleste har det enten det vestlige USA eller Florida som destination.

Leje af motorhome koster ca. 500 kr. om dagen. En rundrejse på 21 dage i det vestlige USA kan klares for ca. 7.500 inkl. flyrejse og motorhomeleje.

Læs mere her

tags: USA, Danmark, euro, 2010, 2011, Canada, Florida, 2012, penge, rejsebureau, sommerferie, rundrejse, øl,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar