tirsdag den 2. august 2011

17 pct. flere tog på ferie med Spies i juli

Juli har kastet ?guldregn? over den danske rejsebranche. Danmarks største rejsearrangør, Spies, sendte i den forløbne måned 50.000 danskere på ferie til sydens sol og varme. Det er ca. 8.500 flere, end der kan sidde i Parken til en fodboldlandskamp. Fremgangen er på ca. 17 pct. i forhold til juli måned sidste år.

- Og danskerne har virkelig kæmpet om rejserne syd på. Vores fly fik således en miljøvenlig belægning på 99,6 pct. Til sammenligning formår ruteflyene at fylde ca. 75-80 pct. af deres flystole. I juli har vi haft ca. 200 tomme stole. Årsagen hertil har i første række været afbud på grund af sygdom hos gæsten selv eller i den nærmeste familie, siger direktør i Spies, Jan Vendelbo.

Danskerne har i første række jagtet solrejser via nettet.

- I juli måned blev ca. 75 pct. af vores rejser solgt via nettet. Til sammenligning lå netsalget i årets første seks måneder på ca. 58 pct., siger Jan Vendelbo.

Mallorca er igen i år gæsternes favoritrejsemål. Hertil rejste ca. 13.000 danskere i juli med Spies ca. 2.000 flere end i samme måned i fjor. På andenpladsen følger Antalya i Tyrkiet med en procentvis fremgang på ca. 22 pct., mens Rhodos indtager tredjepladsen på listen over de mest populære rejsemål. Hver femte af Spies? gæster valgte en rejse med All Inclusive.

Stigningen i salget af rejser på de ca. 17 pct. fordeler sig jævnt over lufthavnene i København, Billund, Aalborg og nyheden Odense. Halvdelen af Spies? gæster rejste fra København, mens ca. 33 pct. fløj væk fra regnen fra Billund Lufthavn.

http://images1.spies.dk/images/SiteID1/Imagebank/VSESPMI1117.jpg
Billedtekst (klik på ovenstående link og se billedet):
I februar 1957 sendte Simon Spies de første 28 gæster med tog og skib til Mallorca. Alene i juli måned i år fløj Spies ca. 13.000 danskere til ?Kærlighedens ø?.

Yderligere information: Direktør Jan Vendelbo, tlf. 40 53 93 77, eller kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland, flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia samt hotelselskabet Resorts & Hotels. Sidstnævnte driver hotelkæderne Sunwing Resort og Sunprime Resort. Gruppen sælger ca. 1,5 millioner rejser om året i de nordiske lande. Thomas Cook Group plc er noteret på London-børsen og har på årsbasis ca. 22,1 millioner rejsende, ca. 31.000 ansatte og en flyflåde på 93.

Læs mere her

tags: København, Billund, Billund Lufthavn, direktør, Danmark, Sverige, Norge, Odense, Parken, landskamp, London, fodbold, Aalborg, rutefly, Finland, miljø, Europe, kommunikation, miljøvenlig,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar