mandag den 28. december 2009

Danskerne holder kortest sommerferie

Rejsefeber.dk har gennemført en undersøgelse iblandt sine besøgende, og undersøgelsen afdækker nogle spændende trends indenfor vores rejsemønstre denne sommer. Undersøgelsen blev lavet i maj og juni på Rejsefebers norske, svenske og danske internetsider. I alt var der 5822 svar, som var fordelt relativt repræsentativt lige i forhold til bopæl i landene og alder. 69% af dem der svarede var kvinder.

21,3 % af nordmændene svarede, at de holder ferie 5 uger eller mere til sommer. Det er dog ingenting i forhold til hvad vores svenske venner gør til sommer. Hele 34,9 % af svenskerne holder ferie 5 uger eller mere. Kun 14,4 % af os lidt mere beskedne danskere svarede, at vi holder ferie i 5 uger eller mere.

Det samme forhold gør sig gældende da rejsefeber.dk spurgte til hvor mange som ville holde 3 ugers ferie.
31,3 % af nordmændene skal have 3 ugers ferie til sommer. Hele 46,5 % af danskerne skal det samme, imens kun 17 % af svenskerne nøjes med 3 ugers sommerferie.

Skal man så holde mere ferie end sidste år
26,2 % af nordmændene svarede, at de kommer til at afholde mere ferie end sidste år. 23,3 % af svenskerne og 19,1 % af danskerne svarede det samme.

"Vi ved, at danskerne er mere til at sprede ferieugerne ud over året, end at afholde dem i en stor pulje i sommerferien", siger Fredrik Kinnunen, Brand Manager hos rejsefeber.dk. "Tidligere var det også som sådan, at den svenske skoleferie var betydeligt længere end den danske, og det giver jo også et større pres på familierne at holde længere fri. Måske er vi danskere bare mere forelskede i vores arbejde, eller så vil vi gemme nogle af ferieugerne til en rejse langt væk i løbet af vinteren ", afslutter Fredrik Kinnunen.
 

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar