lørdag den 27. juli 2013

Gode Falck-råd til badeturen

Sommervejr, masser af solskin og høje temperaturer lokker tusindvis af danskere og udenlandske turister til at nyde sommervejret i fulde drag. Strandene, søerne og havnebadene bliver mere og mere tæt pakkede og derfor er det tid til at genopfriske et par gode råd om badesikkerhed, siger Falcks korpslæge Sven Trautner.

Bad altid sammen med andre hold øje med hinanden og ikke mindst de små.
Gå kun ud til, hvor vandet når til navlen.
Spring aldrig på hovedet i lavt vand, eller i vand du ikke kender.
Bad sikkert på de strande, som er godkendt med det internationale blå flag, og kun når forholdene tillader det.
Bad kun, hvor det er tilladt. Pas på ved moser og småsøer. Her er vandet ofte meget stillestående, og kan være rigtigt koldt lige under overfladen.
Bad kun hvis du føler dig frisk - og bad aldrig med alkohol eller sløvende medicin i blodet.
Gå op, hvis du begynder at fryse.

Generelt er det vigtigt, at forældre holder et aktivt opsyn med, hvad deres børn laver. Drukneulykker kan ske på grund af bare et øjebliks uopmærksomhed , siger Sven Trautner.

Derudover understreger Sven Trautner, at det er vigtigt at være opmærksom på risikoen for, at badedyr, luftmadrasser og gummibåde kan drive til havs. En tom jolle, en badering uden en svømmer eller en drivende luftmadras kan give mistanke om, at der er sket en ulykke, så Søværnets Operative Kommando vil gerne høre fra folk, hvis deres badedyr eller lignende driver til havs på telefonnummer 89 43 30 99.

Læs mere her

tags: medicin, Falck, ulykker, Søværnets Operative Kommando, havnebad,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar