onsdag den 24. juli 2013

Charterbranchen lider i sommervarmen

Charterbranchen sveder i dansk sommerhede og det er ikke på den nydelsesfulde måde. Efter to regnfulde og kolde danske somre, mærker branchen nu for alvor, hvor stor en rolle vejret spiller på restpladssalget. Sol er skidt.

- Jeg står og kigger ud i horisonten efter noget god, dansk regn, og desværre også efter kunder. Vi brænder inde med alt for mange her og nu rejser, når den danske sommer er så artig og god som nu, og vi skal helt ned på fra-priser på 1798 kr. for uspecificerede rejser med afgang de næste otte dage. Det er bestemt ikke en rar situation for Star Tour, indrømmer salgsdirektør, Stig Elling.

Star Tour sælger rejser med afgang de næste otte dage, i skolernes sommerferie, og charterbranchens absolutte højsæson, til priser, der let kan hamle op med prisen på en campingferie i Danmark. Det gælder rejser til mange af de populære sommerrejsemål.

Se de aktuelle priser og tilbud her:
http://www.startour.dk/Tilbud-og-rabatter/Tilbud-Her-og-nu/afbudsrejser/

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, sommerferie,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar