søndag den 16. juni 2013

Danske kvinder har taget styringen

Kvinderne står for indkøbet af sommerferien i de danske hjem.

I langt de fleste danske hjem bliver man i fællesskab enige om, hvor årets sommerferie skal gå hen. Når det ikke lige er fællesskabets beslutning, der råder, er det oftest kvinden i husstanden, der træffer det endelige valg omkring sommerferien. Således er kvinden i husstanden enerådende, hvad angår ferievalget, i 13 % af de adspurgte familier, mens det samme tal for mændene blot er 5 %.

Det viser en brugerundersøgelse, som ferieboligudlejningsselskabet Vacasol har foretaget blandt mere end 3.100 respondenter i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

Sommerferien er et af årets højdepunkter i mange familier og en beslutning, som hele familien engagerer sig i. Særligt blandt vores danske kunder kan vi dog mærke, at kvinden især er den primære beslutningstager, når det kommer til valget af husstandens feriedestination, udtaler Mikkel Simonsen, salgschef hos Vacasol. Også når det gælder selve bestillingen af sommerferien, viser det sig oftest at være kvinden i husstanden, der gennemfører indkøbet, tilføjer salgschef Mikkel Simonsen.

Således foretages feriebestillingen i mere end 4 ud af 10 husstande primært af kvinden, mens det er manden, der svinger betalingskortet ved 31 % af bestillingerne.

Vacasols Rejseanalyse 2013 viser desuden, at når familien vælger sommerferie i en feriebolig, skyldes det oftest muligheden for at kunne være for sig selv og gerne også sammen med familie og venner .

Med en ferie i en lejet feriebolig får man et meget konkurrencedygtigt forhold mellem pris og kvalitet sammenlignet med fx overnatning på hoteller, udtaler Vacasols salgschef Mikkel Simonsen og fortsætter: Ydermere får man en privat ferieoplevelse, hvor man kan være sammen med familie og venner og samtidig komme tæt på den lokale kultur, de lokale seværdigheder og den lokale natur.

Om undersøgelsen
Dataindsamling til brugerundersøgelsen Vacasols Rejseanalyse 2013 er foretaget via en udsendelse af online-spørgeskemaer med mere end 3.100 respondenter i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Data er indsamlet i løbet af maj måned 2013.

Om Vacasol
Vacasol er udlejer af mere end 17.000 udvalgte ferieboliger og -lejligheder i Sydeuropa, Danmark og Sverige. Mere end 200 lokale partnere sørger for service og rådgivning på de mange feriedestinationer og sikrer dagligt, at Vacasol kan leve op til sit slogan: Visit Europe. The local way.



Læs mere her

tags: Danmark, euro, Sverige, Norge, Tyskland, 2013, husstand, Europe, konkurrence, sommerferie,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar