torsdag den 27. december 2012

Fra Templet i LEGOLAND til det ægte Egypten

Da 34-årige Pia fra Aalborg i sommer besøgte LEGOLAND havde hun ikke drømt om samtidig at vinde en rejse til det ægte Egypten med Falk Lauritsen Rejser. Turen til ferielandet tæt på Ækvator falder på et tørt sted, fortæller den glade vinder.

Det er otte år siden, at Pia Adelholt Tøttrup fra Aalborg var i Hurghada i Egypten. Nu skal den 34-årige mor til to børn af sted med familien igen - denne gang til Sharm El Sheikh på Sinaihalvøen.

Det blev en realitet, da Pia blev udtrukket som vinder af Falk Lauritsen Rejsers konkurrence om en rejse til det ægte Egypten.

Vinderen blev udtrukket blandt de LEGOLAND gæster, som har deltaget i konkurrencen ved den egyptiskinspirerede attraktion TEMPLET i år.

Et kærkomment afbræk fra hverdagen
Og rejsepræmien falder på et tørt sted, fortæller den glade vinder.

Vi, min mand og jeg og vores børn på tre og syv år glæder os alle sammen rigtig meget til turen. Jeg regner med, at det først og fremmest bliver ren afslapning og hygge med børnene det har vi virkelig brug for. Vi har en travl hverdag og har købt hus for to år siden. Det bliver skønt med et afbræk, med spændende oplevelser og forhåbentlig med masser af sol og varme , fortæller Pia Adelholt Tøttrup.

En glad direktør
Også Falk Lauritsen Rejsers direktør, Søren Falk Lauritsen, er glad for at kunne sende Pia og familien på ferie i Egypten.

Det er altid dejligt at kunne overraske nogen positivt, og for os er det en enorm stor tilfredsstillelse, at vi qua vores samarbejde med LEGOLAND har mulighed for at glæde både vores egne feriegæster og gæsterne i forlystelsesparken.

Fælles værdisæt og gensidige interesser
Det er fælles værdisæt og gensidige interesser, som har fået de to virksomheder LEGOLAND og Falk Lauritsen Rejser til at indgå samarbejdet et samarbejde der både skal komme gæsterne der rejser med Falk Lauritsen og besøgende i LEGOLAND parken til gode.

Både LEGOLAND og Falk Lauritsen Rejser henvender sig jo i udpræget grad til børnefamilier som Pias. Og begge virksomheder lever af at give vores gæster uforglemmelige oplevelser og underholdning, så det giver rigtig god mening , forklarer Søren Falk Lauritsen.

Der er flere chancer for familieunderholdning og for at vinde flere rejser til Egypten når LEGOLAND og TEMPLET slår dørene op for en ny sæson den 23. marts 2013.

For yderligere informationer kontakt Søren Falk Lauritsen på 2128 5433

Besøg os på Google+.

Følg os på Twitter her.

Læs mere her

tags: direktør, EM, 2013, Google, OL, Aalborg, virksomhed, konkurrence,

1 kommentar:

  1. Tillykke til Pia og familien med rejsen!
    Ja, selv om det bestemt er et flot Tempel der er blevet bygget i Legoland, så er den "virkelige vare" nu heller ikke at foragte :-)
    En flot præmie til et fint samarbejde mellem Legoland Og Falk Lauritsen rejser.

    SvarSlet