onsdag den 9. maj 2012

Voksenferie med vokseværk

Flere og flere danskere tager på voksenferie også selvom de har børn derhjemme. De såkaldte voksenhoteller er tilmed i vækst rundt omkring i verden og antallet af danskere, der booker et voksenhotel tredoblet på tre år.

Vi kan konstatere, at flere og flere voksne tager på såkaldt voksenferie. Det gælder de par, der ikke har børn, men det gælder i stigende grad også de par, der har børn. Flere og flere booker voksenhoteller, som er karakteriseret ved, at de ikke egner sig til børn, og de voksne tager alene af sted. Stigningen har især været bemærkelsesværdig de seneste tre år, hvor vi således har set en tredobling. Det er ikke længere tabubelagt at ville på ferie uden sine børn og dermed lade bedsteforældrene få alenetid med børnebørnene, men derimod en god måde for de voksne at få sjælen i parforholdet med , konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

Apollos DUO-hoteller ligger så forskellige steder i verden som Cuba, Mexico, Den Dominikanske Republik, Egypten og det græske øhav med blandt andre Santorini, Kreta, Rhodos og Karpathos. Spanien tilbyder også rigtigt gode voksenhoteller, ikke mindst på De Kanariske Øer.

Voksenhoteller har typisk ingen børnefaciliteter som legeplads, børnepool og vandrutsjebaner. Til gengæld er der skruet op for de hyggelige, parorienterede elementer som gode, romantiske restauranter og caféer på hotelområdet samt mange små hyggeoaser. Mange af voksenhotellerne tilbyder spa-afdeling, og nogle har også egen golfbane. Herudover er voksenhotellerne typisk placeret i områder med gode restauranter og barer udenfor hotelområdet, og der er også tit byliv med kulturelle muligheder , slutter Rikke Koks Andreassen.

Information om voksenhoteller:

http://www.apollorejser.dk/DA/hvordan-vil-du-rejse/Pages/duo-hoteller-search.aspx

For mere information:
Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo Danmark, mobil: +45 22201340

Apollo er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den nordiske del af koncernen hedder Kuoni Nordic, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair og Falk Lauritsen, Lime Travel, Golf Plaisir og Krone Golf Tours. Kuoni Nordic har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. Hovedparten af Apollo Danmarks gæster flyver med SAS.

Læs mere her

tags: Danmark, Sverige, Norge, restaurant, 2013, Spanien, 2001, Cuba, SAS, græske, roman, datterselskab, Mexico, Finland, kommunikation,

1 kommentar: