fredag den 6. januar 2012

Generation +55 rejser mest af alle

Ny undersøgelse - oplevelser og aktiviteter på de mange ferierejser:
Generation +55 rejser mest af alle

Generation ?Rolling Stones?, eller +55, er den generation af danskere, der tager på flest ferierejser om året*, og selvom der typisk står solferie på programmet, er det ikke ensbetydende med endeløse dage på en liggestol. Der skal ske noget på ferien, viser ny spørgeundersøgelse foretaget af Star Tour.

- Sammenligner man generation +55 med de yngre generationer, er de dem, der helst bevæger sig rundt på feriemålet i offentlige transportmidler, lejer biler og tager på egne og arrangerede udflugter. Der er også færrest i denne generation, der vælger et all inklusive hotel på ferien, og det hænger nok sammen med den nysgerrighed og ønsket om oplevelser, som generationen tydeligvis har, mener Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Ingen børn betyder øget bevægelsesfrihed
69 % af generation +55 rejser med deres partner, for børnene er blevet voksne. Det betyder øget bevægelsesfrihed, og et større ønske om, at komme omkring for at opleve rejsemålet og lokalbefolkningen.

- Generationen, der typisk rejser med små og mellemstore børn, er mere tilbøjelige til at vælge all inklusive indkvartering, skippe udflugterne, og bare nyde komforten og det at være sammen i en ellers hektisk hverdag. Det stadie er generation +55 ovre, og kun 6 % af dem svarer, for eksempel, at de slet ikke tager på udflugter på ferien, mens 12 % af børnefamiliegenerationen svarer det samme, fortæller Stig Elling.

Alle generationer er dog enige om, at de helst rejser til Middelhavsområdet eller Thailand.

* 39 % af generation +55 rejser 2 gange om året, og 35 % rejser tre eller flere gange om året. Kun hhv. 14 % og 17 % af de yngre generationer rejser tre eller flere gange pr. år.

For flere informationer, kontakt venligst: Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour. Tlf.: 20 90 24 13

Fakta:
Star Tour A/S er en af Danmarks største rejsearrangører med en markedsandel i 2010 på 21 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med ca.30 millioner kunder årligt.

Læs mere her

tags: Europa, direktør, Danmark, 2010, Sverige, Norge, Thailand, Finland, Rolling Stones,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar