mandag den 14. november 2011

Oktober gav beskeden passagerrekord

Københavns Lufthavn satte endnu engang månedsrekord. I oktober blev stigningen på 0,2 procent i forhold til samme måned i fjor. År til dato har væksten været på 5,9 procent.

2.055.060 passagerer benyttede Københavns Lufthavn i oktober. Det er en stigning på 0,2 procent eller 3.402 flere passagerer i forhold til samme måned i fjor.

?Indenrigstrafikken fortsætter den vigende tendens, vi har set en del af året, og faldet i antallet af passagerer skyldes reduktioner i både antal frekvenser og kapacitet på en række ruter. Til gengæld fortsætter udenrigstrafikken den vækst, vi har set igennem stort set hele 2011,? siger Carsten Nørland, salgs- og markedsdirektør, Københavns Lufthavn.

Udenrigstrafikken steg med 1,2 procent i oktober, indenrigstrafikken faldt med 8,2 procent, og transfertrafikken faldt med 2,9 procent. Der startede og landede 22.317 fly i Københavns Lufthavn i oktober, hvilket svarer til, at antallet af operationer faldt med 0,9 procent.

London er fortsat største destination foran Stockholm og Oslo, mens Aalborg trods faldet i indenrigstrafikken fastholder fjerdepladsen.

Læs mere her

tags: København, direktør, 2011, Stockholm, London, Københavns Lufthavn, trafikken, Aalborg, Oslo,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar