onsdag den 30. november 2011

Happydays? glade vanvid

Nordjysk rejsevirksomhed stiger på Champagnebussen

Hvad gør en rejsevirksomhed, der er vant til at fejre sine succeser med champagne, når alle taler om krisen, og folk holder lidt på pengene? Hos Happydays bruger de ventetiden til at rykke sammen i bussen og rydde op i hængepartierne, mens de søsætter en vanvittigt ambitiøs plan for at sikre fremtidens succeser. De har kaldt projektet Champagnebussen, og i dag har den nået første stop på ruten, når Happydays lancerer en ny hjemmeside efter blot et halvt års projektarbejde.

Der er sprunget mange champagnepropper i Frederikshavn, siden Happydays blev grundlagt i 2004. Virksomheden blev i 2009 og 2010 udnævnt til Gazellevirksomhed af dagbladet Børsen. Men den eksplosive vækst har også haft en omkostning; ?Når en organisation vokser fra 6 til 45 medarbejdere på ganske få år, får man nogle hængepartier?, siger administrerende direktør Søren Idun: ?Dem har vi dedikeret 2011-12 til at samle op på samtidig med, at vi søsætter nye, ambitiøse planer med kurs mod fremtiden og vi har gjort det til hele virksomhedens projekt med Champagnebussen?.

Søren Idun kalder det for det glade vanvid: ?Der er ikke én afdeling, der går ram forbi med vores handlingsplan. Det er en ren tour de force men det er sjovt?, siger direktøren. Sjovt, fordi alle er med og fordi det første bindegale projekt med at søsætte en ny hjemmeside på få måneder er lykkedes: ?Vi har gjort det umulige. Der er gået bare seks måneder fra ide til lancering det burde faktisk ikke kunne lade sig gøre, når vi har en forretning, der skal køres ved siden af?, fortæller Søren Idun og fortsætter: ?Sådan et forløb har krævet en kæmpemæssig indsats af alle medarbejdere. Både af dem, som har været direkte involveret i projektet, og af dem, som har holdt skansen og sørget for, at forretningen kører videre?.

I hjemmesideprojektet har salgs-, marketing- og IT-afdelingen slået kræfterne sammen i alle faser fra start til slut: ?Vi er faktisk ret stolte af resultatet?, siger Søren Idun; ?F.eks. har folkene i fællesskab skabt et åbent forum på rejsesiden, hvor gæsterne opfordres til at skrive gode råd og kommentarer frit fra leveren til alle vores rejser. Det er der ikke mange, der tør, men vi glæder os rigtigt meget til at invitere vores kunder på dialog også med hinanden om vores produkter?, fortæller han.

Champagnebussens første stop fejres på www.happydays.nu, når der i dag åbnes for pakken med bl.a. nyt design og gæsteforum: ?Så julen falder tidligt i år og åbningsfesten varer hele december måned med en perlerække af ekstra gode rejsetilbud og konkurrencer på hjemmesiden?, slutter Søren Idun.

Læs mere her

tags: direktør, 2009, 2010, 2011, Børsen, december, virksomhed, penge, Frederikshavn, konkurrence, organisation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar