torsdag den 24. november 2011

Charterbranchen tvunget til historisk jule- og nytårsudsalg

En spørgeundersøgelse foretaget over weekenden af Star Tour viser, at de danskere, der ikke normalt rejser henover julen, er overordentligt svære at lokke til at rejse på charterferie i julemåneden. 72 % af respondenterne skal godt nok på ferie i løbet af vinteren, men 53 % skal IKKE af sted i december, og det skal de ikke, fordi de holder af at være hjemme og hygge i Danmark i julen, svarer 52 %.
- Dén tendens kombineret med et stort oplæg i branchen denne december, i sær på Thailand, og en jul, der kun byder på meget få fridage, tvinger nu charterbranchen til at holde et historisk juleudsalg med priser på op til halv pris på rejser til Thailand, hvilket vi aldrig har set før, og også kæmpe rabatter på De Kanariske Øer i hele december. Det er virkeligheden lige nu, erkender salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.

Svære at lokke
Der er en gruppe af danskere, der har gjort det til en tradition, at rejse væk i julen, men rigtig mange vil hellere fejre jul hjemme i Danmark. Spørgeundersøgelsen viser, at 17 % slet ikke kan lokkes til at rejse i julen, mens 63 % siger, der skal et tilbud med MEGET store rabatter til, for at de kan lokkes til at ændre juleplanerne i år.

- Vi ved, det er svært at få de danskere, der plejer at fejre jul herhjemme ud af hyggehulerne i december, men nu sætter vi priserne så langt ned, at vi håber, det alligevel kan lokke flere folk til at prøve en jul med det hele, inklusive en lun dukkert og sol på næsen, siger Stig Elling.

Læs mere her

tags: direktør, Danmark, Thailand, nytår, december,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar