søndag den 27. november 2011

AG København og Apollo: Fra mursten til oplevelser

AG København og Apollo præsenterede torsdag eftermiddag et nyt strategisk samarbejde. Samtidig bliver Apollo hovedsponsor for AG København.

Aftalen er funderet i, at Apollos sports- og familieresort Playitas på Den Kanariske Ø, Fuerteventura, netop har åbnet en indendørshal, som egner sig perfekt til håndbold. Dette som supplement til de 40 forskellige sportsfaciliteter, Playitas råder over i dag.

Klubejer AG København, Jesper Nielsen, udtaler:
?Samarbejdet mellem Apollo og AG København er på alle måder banebrydende. Der er tale om to selskaber, der begge vil være de absolut bedste inden for deres områder og produkter, der i høj grad henvender sig til de samme mennesker med de samme interesser for samvær, underholdning, aktivitet og store oplevelser.

- Vi kan med vores netværk i AG København aktivere dette samarbejde over for en enorm målgruppe og vi kan direkte bidrage med et indhold i rejsepakkerne, som gør Apollos produkt helt unikt. For vores eget vedkommende får vi mulighed for at udvikle vores egen forretning inden for oplevelsesområdet, som vi i forvejen arbejder målrettet med og samtidig give vores partnere, venskabsklubber, medlemmer og fans nogle helt nye muligheder, de ikke får andre steder. Jeg har rigtig store forventninger til dette samarbejde på både kort og lang sigt?.

Direktør i Apollo, Stefan Vilner, supplerer:
?Såvel AG København som Apollo er ?oplevelsesbrands?, og vores fornemste opgave er at levere store oplevelser til danskere. Samarbejdet mellem AG København og Apollo er et vigtigt, strategisk led i, at Apollo så at sige går fra mursten til oplevelser. Apollos gæster tilbydes ikke blot fly og hotel men en lang række unikke tillægsoplevelser, som er langt vigtigere i det, vi som rejseselskab står for. Med samarbejdsaftalen kan Apollos gæster på Playitas bl.a. få adgang til håndbold camps udviklet af AG København?.

- Indendørshallen på Playitas får navnet AGK Arena Playitas, og samarbejdet vil i fremtiden betyde, at AG København samt venskabsklubber afholder træningslejre på Playitas. Herudover vil danske børnefamilier, som holder ferie på Playitas, kunne deltage i Håndbold Academy på Playitas med AG København som tovholder. Der vil tillige blive håndboldskoler i Danmark i Apollos og AG Københavns navn. Samlet set bliver der tale om et perspektivrigt samarbejde, som vi ser meget frem til at forløse?, slutter direktør i Apollo, Stefan Vilner.

Om Playitas:
? Playitas, ejet af Apollo, er et nyt, stort sports- og familieresort med beliggenhed på den solbeskinnede ø, Fuerteventura
? Playitas dækker et geografisk område på 1,2 million kvadratmeter og repræsenterer alle sportsfaciliteter som 18-huls golfbane, olympisk swimmingpool, baner til basketball, beachvolley, tennis, minigolf og meget mere.
? Og således også nu med indendørshal, som får navnet AGK Arena Playitas. Udover til håndbold kan hallen benyttes til badminton, basketball, atletik, etc.
? Også andre danske og internationale elitesportsfolk benytter Playitas. Den danske top-triathlet Rasmus Henning bor der bl.a. fast, ligesom svømmeren Lotte Friis træner der flere gange i løbet af året

For mere information:
Stefan Vilner, direktør, Apollo, mbl.: 22201344
Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo Danmark, mbl.: 22201340
Steen Laursen, kommunikationschef AG København, mbl.: 29610240

Læs mere her

tags: København, direktør, basketball, Danmark, håndbold, 2013, Arena, træningslejr, hovedsponsor, kommunikation, strategi,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar