torsdag den 1. september 2011

Ung Rejs har for længst droppet Sunny Beach

Hotellerne omkring Sunny Beach vil ifølge en nyhed på Turen Går Til/Politiken i dag boykotte rejsebureauer, som anbefaler deres kunder at benytte sig af de lave priser på alkohol. Et tiltag som Ung Rejs direktør John Tobiesen godt forstår. Han siger: "Hos Ung Rejs ved vi om nogen, hvordan det er at blive stemplet med mærkatet ?drukrejser?. Vi har arbejdet benhårdt med at formidle at vores rejser er meget mere end det. Derfor har vi for længst droppet Sunny Beach som rejsemål. Det er simpelthen for udpint, og vi synes de unge, som rejser med os har fortjent bedre."

For at komme alle de unge i møde, som gerne vil ud at rejse sammen uden at det hele går op i druk, tilbyder Ung Rejs nu udover de berømte partypakker også kulturaktiviteter og sportsaktiviteter på deres destinationer: "De unge i dag er meget mere fornuftige og optaget af at få accept af familie og venner end medierne giver indtryk af. Det gælder også når de tager på ferie. Mixet mellem adventure/sport, kulturaktiviteter og fester er derfor et helt nødvendigt tiltag, hvis man vil have fat i nutidens unge" slutter John Tobiesen.

Læs mere her

tags: direktør, Politiken, rejsebureau,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar