søndag den 21. august 2011

OB fans direkte fra Odense til Villareal

Bad Request

Direkte fra Odense Lufthavn til Valencia. Det er resultatet, efter at OB-fan Martin Ebmark i går efter OB?s flotte kamp mod Villareal på TRE-FOR Park tog beslutning om, at det skal være let for de mange OB-fans at komme med til returopgøret i Spanien og støtte det lokale hold. Dette uden dyre mellemlandinger og hotelovernatninger.

Martin Ebmark er samtidig direktør i folkeferie.dk og har et tæt samarbejde med Apollo, som denne sommer har udbudt 6000 rejser netop fra Odense Lufthavn til sydens sol.

?Jeg er selv glødende OB-fan og direktør i rejsebranchen. Under den fantastiske kamp i går aftes spekulerede jeg over, hvordan jeg kunne sikre, at de mange OB-fans let og smidigt kan komme ned og opleve returopgøret i Valencia. For holdets og de mange fans skyld. Apollo og folkeferie.dk, som jeg repræsenterer, går derfor sammen om at sælge flysæder direkte fra Odense Lufthavn til Valencia, og vi rejser ud og hjem på kampdagen tirsdag den 23. august. Rejserne sættes til salg allerede i dag?, forklarer Martin Ebmark, direktør i folkeferie.dk

Rejserne bookes via folkeferie.dk.

?Apollo har fast sommertrafik fra Odense Lufthavn, så det er et af vores varemærker, at vi sikrer fynboerne den direkte linje til gode oplevelser. Derfor var vi heller ikke et sekund i tvivl, da Martin Ebmark kontaktede os med forslag om, at vi sammen udbyder flysæder fra Odense til Valencia på tirsdag?, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef hos Apollo.

Glæde i OB

I OB er der stor glæde over muligheden. ?Vi ved alle sammen, hvor vigtigt det er for os med tilskueropbakning, så vi er naturligvis superglade for, at vores tilhængere får mulighed for denne helt unikke oplevelse?, siger udviklingschef Tue Kempf fra OB. ?For at gøre tilbuddet endnu mere attraktivt og for at kvittere for opbakningen, har vi også besluttet, at OB køber billetter til kampen i Spanien og lægger dem ind i den samlede rejsepakke til den historisk vigtige kamp?.

Det er flyselskabet Jettime, der flyver de mange fans ud og hjem.






For mere information :



Martin Ebmark, direktør folkeferie.dk: mbl.: 61204004

Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo Danmark, mbl.: 22201340







Læs mere her

tags: billetter, direktør, Valencia, Danmark, OB, Villareal, 2013, Spanien, Odense, Valencia., kommunikation,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar