fredag den 19. august 2011

Egypten sælger atter billetter

Tidligere på året fik revolutionen i Mellemøsten folk til at blive hjemme, men nu er der igen efterspørgsel på Egypten. Falk Lauritsen Rejser har masser af flysæder og flere, nye spændende hoteller - til de mange, der vil holde ferie i verdens ældste ferieland.

Da Facebook-revolutioner og folkelige opstande skyllede ind over Mellemøsten i begyndelsen af 2011, var Egypten på forsiden af alle verdens nyhedsmedier.

Nu er situationen normaliseret, og landet der har modtaget turister siden den græske oldtidshistoriker Herodot for 2.500 år siden udråbte det som Nilens gave, er stadig godt stof også i rejsekataloger og på bookingsites.

Danske turister er igen begyndt at købe billetter, og salget af rejser til Hurghada er nu på højde med de kanariske øer.

Prisnedsættelser
Det forklarer salgs- og marketingsdirektør i Falk Lauritsen Rejser, Søren Buchbjerg. Og han fortsætter:

?Egypterne glæder sig til at se skandinaviske turister igen, og mange hoteller har sat priserne ned for at få danskerne tilbage. Nogle steder er priserne sænket mellem 500-800,- pr. person for 1 uges rejse?, forklarer Søren Buchbjerg.

Nye, flotte hoteller
Dem som sikrer sig en billet vil foruden sol, høje badevandstemperaturer og spændende udflugtsmuligheder i baglandet også kunne se frem til at kunne bo på nye, flotte hoteller i både Hurghada, Sharm el Sheikh og den jomfruelige vinternyhed Marsa Alam, som der ifølge Søren Buchbjerg er blevet taget rigtig godt imod.

Her, som overalt ved den egyptiske kyst finder man nye, flotte hoteller af meget høj kvalitet. Det bekræfter Annie Brix og Bent Vestergaard som begge arbejder i Falk Lauritsen Rejsers salgsafdeling og som netop har været af sted for at teste standarden.

?Egypterne er utroligt servicemindede og man får usædvanligt meget for pengene?, fortæller Annie Brix, som bl.a. fremhæver det børnevenlige Hotel Three Corners Sunny Beach, der ligger mellem Hurghada og det nyere ferieområde El Gouna, hvor smukke sandstrande og fine, små laguner indrammes af palmer og byggerier holdt i arabisk stil.

Bent Vestergaard, som er helt enig med sin kollega, slår også gerne et slag for all inklusive hotellet Arabella Azur Resort som ligger centralt i Hurghada ved Sekalla bugten helt ned til vandet:

?Det er et perfekt udgangspunkt for at opleve den spændende verden under havoverfladen med farvestrålende koraller og eksotiske fisk?, afslutter Bent Vestergaard i en kort pause mellem de kimende telefoner.

Se mere på: www.falklauritsen.dk

For yderligere information kontakt Søren Buchbjerg Salgs- og marketing direktør: 4045 0486

Læs mere her

tags: billetter, direktør, 2011, Facebook, Mellemøsten, græske, penge, skandinavisk,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar