tirsdag den 5. oktober 2010

Rekordmange danskere tager til Egypten denne vinter

Bad Request

Der indsættes nu ekstrafly til Egypten for vinteren 2010/2011. Danskerne booker flere Egyptens-rejser end nogensinde, også i forhold til rekordåret 2008. Der er på nuværende tidspunkt solgt 30 % flere Egyptens-rejser end på samme tidspunkt sidste år. Tre egyptiske lufthavne at flyve til er ikke for meget

Egypten sprænger alle rammer i år. Vi har derfor taget beslutning om at indsætte ekstrafly til Egypten for denne vinter med første flyvning dagen før jul og sæsonen ud. Ekstraflyet vil fragte danskerne til Hurghada, og der kan endvidere blive tale om flere egyptiske ekstrafly. Efterspørgslen er højere, end vi har kunnet forudsige, og der er på nuværende tidspunkt solgt 30 % flere Egyptens-rejser end på samme tidspunkt sidste år med et rekordstort Egyptens-oplæg på 17.000 rejser. Også vores nyhed ud til Det Røde Hav, Marsa Alam, hvor vi flyver til, har danskerne taget til sig , konstaterer Kevin Knudsen, salgschef hos Apollo.

Et af de mest populære hoteller for denne vinter ser ud til at blive Citadel Azur Resort i Sahl Hasheesh, der er etableret som en lille landsby med egen marina. Hotellet tilbyder Ultra All Inclusive, hvilket som nyt fænomen tiltaler danskerne. Ultra All Inclusive betyder, at der indgår branded alkohol udover mad, drikke, is, faciliteter og lokal alkohol som i det vante All Inclusive koncept.

Apollo har i løbet af de sidste par år mere end fordoblet det totale oplæg på Egypten og tilbyder nu 17.000 rejser til danskerne fordelt mellem Hurghada, El Gouna, Sharm el Sheik, Luxor, El Quesir, Dahab og Apollos nyhed, Marsa Alam og Port Galib. Herudover benyttes tre forskellige lufthavne fra Kastrup; Hurghada, Marsa Alam og Sharm el Sheik. Og to forskellige lufthavne fra Billund; Hurghada og Sharm el Sheik.

Tilbagemeldingerne fra de kunder, der tager til Egypten vinter efter vinter, lyder, at hotelstandarden er høj, at især All Inclusive hotellerne er eftertragtede, og at muligheden for at kombinere afslappede dage ved stranden med kulturelle must-see s i Luxor og Cairo trækker , slutter Kevin Knudsen.

Top-fem over egyptiske rejsemål for denne vinter:

Sharm el Sheik
Hurghada
El Gouna
Port de Ghalib
Sahl Hasheesh

For mere information :

Kevin Knudsen, salgschef Apollo: 35201003 / 22201319

Rikke Koks Andreassen, PR-chef Apollo: 35201005 / 22201340

Apollo er Danmarks tredjestørste rejsearrangør og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande

Læs mere her

tags: Billund, Danmark, 2010, 2011, 2008, Sverige, Norge, 2013, Kastrup, 2001, datterselskab, skandinavisk,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar