torsdag den 5. august 2010

Antikvitetsjagt i historiske Napoli

2400 kvadratmeter fyldt med boder, der tilbyder alt lige fra unikke antikviteter til moderne kuriositeter. Med det store månedlige antikmarked, vigtige historiske centrum og milde varme efterårsklima er Napoli den perfekte ferie for besøgende, der ønsker at dykke ned i Italiens kultur, historie og La Dolce Vita.

Tag en slentretur fra dit hotel igennem den smukke Villa Comunale Garden, mens du kigger efter en unik antikvitet eller et stykke distinkt lokalt kunsthåndværk. Uanset om du er en erfaren antik jæger eller bare godt kan lide at kigge på smukke ting, så er Neapolitan Antique Fair, der afholdes en gang om måneden i Napoli, en begivenhed, der er værd at udforske.

Det er nemt at blive distraheret af de mange historiske seværdigheder, gallerier og små butikker, der ligger spredt langs Napolis smalle gader men forsøg alligevel at være på markedet fra morgenstunden. Boderne, der dækker et område på over 2400 kvadratmeter offentlig park, har antikviteter i alle prisklasser, hvilket gør markedet populært blandt både lokale, turister og tid tider endda en berømthed eller to.

I juni og juli er et besøg på antikmarkedet ofte en meget varm affære. Men i månederne derefter falder temperaturen i Campania regionen til et langt mere behageligt niveau, hvilket gør efterårsperioden ideel for et besøg til Napoli.

Efter at have udforsket markedet har Napoli, der er én af de ældste byer i verden, meget mere at byde på. Det historiske centrum er byens hjerte. Området kan dateres tilbage til det antikke Grækenland, er på UNESCO s liste over Verdens Kulturarv og er med sine 1700 hektar det største historiske byområde i Europa.

Besøgende kan nemt bruge dage på at udforske de smalle gyder, hvor vasketøjet blafrer over hovedet på én. Rundt om hvert hjørne ligger endnu én af Napolis gådefulde grotter eller 448 historiske kirker, hvor den vigtigste er St. Januarius Cathedral. Besøger man Napoli i september eller december, har man mulighed for at overvære Miracle of Blood ceremonien, hvor det tørrede blod fra Sankt Januarius efter sigende bliver flydende. En begivenhed, der tiltrækker tusinder af mennesker.

Men Napoli er ikke kun lig med antikviteter, arkitektur og historie. Det er også fødebyen for én af de mest berømte italienske retter; pizzaen. Retten, der kan dateres tilbage til 1889, var oprindeligt for byens fattige. Meget har ændret sig siden da, men over hele byen sælger Pizzaioli napolitani (Napoli s pizzabagere) stadigt fristende pizzaer med frisk fyld, mel og olivenolie udelukkende fra den lokale region.

transavia.com har ugentlige flyrejser fra København til Napoli.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar