tirsdag den 2. februar 2010

Dansommer: testvinder på service!

Dansommer har opnået en flot 1. plads i en tysk undersøgelse om hvilken turistvirksomhed, der tilbyder og yder den bedste service til tyske rejsebureauer. Hos dansommer er man stolte over at udmærke sig med en god service i forhold til de andre rejseudbydere.

Vi er stolte af, at vores medarbejdere udfører den bedste service til rejsebureauerne, og derved er med til at sætte standarden for serviceniveauet i branchen. Desuden er undersøgelsen et udtryk for, at vi i dansommer, til hver en tid, sætter en dyd i at være en god samarbejdspartner. For hvis vi kan hjælpe rejsebureauerne med at yde en bedre service og derved opnå tilfredse kunder, som kommer igen, giver det os i sidste ende mulighed for at udleje flere uger for vores sommerhusejere. , udtaler Torbjörn Fredman, dansommers chef for Skandinavien.

Markeds research virksomheden makotel har udført undersøgelsen blandt tyske rejsebureauer. Rejsebureauerne er en vigtig salgspartner for turistvirksomhederne og er afhængige af en god telefonisk vejledning og service fra dem, så de kan holde kunderne opdateret. Ved hjælp af testopkald har makotel testet 29 turistvirksomheders service ud fra kendetegnene ved en kundevenlig og effektiv dialog. dansommer udmærkede sig i undersøgelsen med en særlig god service over for rejsebureauerne ved bl.a. at udtrykke venlighed under samtalen, takke for opkaldet og henvise til nye produkter eller tillægsydelser. Derudover havde dansommers medarbejdere en positiv indstilling over for rejsebureauernes opkald, mens undersøgelsen viser, at der generelt i branchen hersker en negativ holdning i forhold til at servicere rejsebureauerne.

Dansommers kataloger kan bestilles på www.dansommer.dk eller ved direkte henvendelse på telefon 8617 6122.

NOVASOL A/S og dansommer A/S udgør NOVASOL Gruppen med hovedkvarter i Hellerup, Danmark. NOVASOL Gruppen har datterselskaber i ni europæiske lande, inklusiv 40 servicekontorer i Danmark og resten af verden, og beskæftiger mere end 1.500 permanente og midlertidige medarbejdere. Med 28.000 feriehuse i 21 europæiske lande er NOVASOL Gruppen den største europæiske udbyder af feriehusudlejning. I 2009 sender NOVASOL Gruppen 1,5 millioner rejsende på ferie. NOVASOL og dansommer er en del af Wyndham Exchange & Rentals.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar