fredag den 8. januar 2010

Vinrejser til Tyskland i 10 år

Siden år 2000 har Mosel-Rejser arrangeret vinrejser med bus til Mosel og har i årenes løb oparbejdet en stor og trofast kundeskare. Flere af gæsterne har deltaget i op til 4 rejser. 10-års jubilæet markeres med en jubilæumsrejse til Dresden, der er det senest tilkomne rejsemål.

Rejserne til Mosel har den lille hyggelige vinby Brauneberg og vinbonden Udo Schiffmann som omdrejningspunkt. Jeg har kendt Udo i mere end 20 år. I 1999 præsenterede han sine vine for mine venner og bekendte, og siden da har bekendtskabet udviklet sig til et nært venskab og samarbejde om salg af vine og gennemførelse af rejserne til Mosel udtaler indehaveren af Mosel-Rejser, Erik Lund-Nielsen, der tillige deltager som rejseleder på alle rejserne.

Mosel-Rejser arrangerer primært rejser for lukkede grupper, eksempelvis vinklubber, seniorklubber, personaleforeninger, faglige foreninger, Rotary-klubber og tilbyder at præsentere rejsen for foreningens medlemmer med et foredrag om Mosel og mosel-vin forud for beslutning om rejsen. Til disse præsentationer og foredrag har jeg som regel nogle smagsprøver af Udo s liflige vine med , tilføjer Erik Lund-Nielsen.

Rejsen til Mosel med åben tilmelding finder sted i dagene 19. 23. august. Tilmeldingen er godt i gang bl.a. takket være flere gengangere fra tidligere rejser. Til jubilæumsrejsen til Dresden i dagene 30. maj 3. juni har mange af Mosel-Rejser s trofaste stamgæster allerede tilmeldt sig. Til begge rejser er der endnu enkelte ledige pladser. På www.mosel-rejser.dk er der udførlig beskrivelse af rejserne.

Jeg lægger vægt på at tilrettelægge og gennemføre rejser med en høj grad af oplevelser, og hvor deltagerne får meget for deres penge. Mine gæster er som regel mætte af indtryk, når vi kører hjem , slutter Erik Lund-Nielsen.

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar