fredag den 1. januar 2010

Sol og Strand åbner døren helt til Europa

Sol og Strand er primært kendt for at udleje feriehuse i Danmark, men nu har udlejningsbureauet i Hune ved Blokhus også åbnet internetportalen Soleatus, der udlejer feriehuse i hele Europa. Markedschef Peter Fogh Nissen forklarer formålet med den nye portal:

– Sol og Strand har udlejet sommerhuse i Danmark siden 1979, men gennem de senere år har vi også udlejet ferieboliger mange steder i Europa, og nu er tiden kommet til at udvide på det område. Sol og Strands profil er udlejning af danske sommerhuse, og den profil vil vi fastholde, men hvis vores vækst skal fortsætte, skal vi også ud over landets grænser. Det kommer vi med Soleatus, der præsenterer vores europæiske feriehuse i en helt ny portal. Det er en enkel og holdbar løsning, og vi forventer os meget af portalen Soleatus, der er latin og betyder "iført sandaler".

Gode samarbejdspartnere
Sol og Strand er i stand til at tilbyde 30.000 ferieboliger fordelt over hele Europa ved hjælp af sine tre samarbejdspartnere, heriblandt Interhome (Schweiz), der er en af Europas største og mest anerkendte udlejer af ferieboliger i Europa.

– Sol og Strand har været i dialog med Interhome i mange år, og det har udviklet sig til et frugtbart og tæt samarbejde, hvor vi lejer hinandens huse ud. Det er et godt eksempel på et joint venture, hvor to parter er i samme branche uden at være konkurrenter, siger Peter Fogh Nissen.

Vil indtage det europæiske marked
Europa er et kæmpe marked inden for sommerhusudlejning, og Sol og Strand har ambitioner om at være med helt fremme.

– Det er til vores fordel, at vi i forvejen har så stor erfaring med at udleje sommerhuse og markedsføre dem på internettet. Det har været vigtigt for os at åbne portalen nu, og vi er meget glade for at kunne tilbyde ferieboliger overalt i Europa lige fra Toscana og Provence til Paris og Lissabon, afslutter Sol og Strands markedschef Peter Fogh Nissen.

Læs mere på www.soleatus.dk
 

Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar