Rejsebranchen sukker efter guider med anden etnisk baggrund end dansk

Man hører påstanden igen og igen. Det er svært at få job, når man hedder Mohammed, Onur eller Gülsen. Der bliver skrevet i hundredvis af ansøgninger, men lige meget hjælper det. Det er yderst sjældent, at den unge mand eller kvinde bag det fremmede navn overhovedet bliver kaldt til samtale. Stille og roligt forsvinder selvtilliden og troen på en chance i det danske samfund, som også er deres samfund.

Der er dog en branche, hvor de fremmedklingende navne er en fordel, og hvor der ikke bliver gjort forskel på Henrik og Mohammed, nemlig rejsebranchen.
Det fortæller administrerende direktør i Service & Co., Chris Wager.
Hun sender hvert år omkring 500 unge, håbefulde skandinaver på guideskole i Spanien. Over 80 procent af dem får job efter fire ugers intens skole. Det er samtlige godkendte elever og det er uanset, hvad de hedder.
– På nuværende tidspunkt har vi kun cirka syv procent etniske elever på vores kurser. Det er trist, da vi netop i rejsebranchen oplever, at der er stor efterspørgsel efter tosprogede og vi kan garantere, at de kan få job, hvis de bliver godkendt fra skolen, siger Chris Wager.

Var ved at miste troen

22–årige Onur Koc fra Århus opfyldte alle fordomme om unge indvandrere, inden han begyndte på guideskolen.
Til at begynde med gik det ellers meget godt. Han var godt i vej med en HHX eksamen og et job som pædagogmedhjælper, men en mindre overtrædelse af straffeloven satte en stopper for det.
– Jeg er født og opvokset i Danmark, jeg har en HHX, men alligevel var der ingen, der ville give mig en chance. Jeg boede i Århus, kunne ikke få arbejde og fik bare afslag på afslag. Jeg dummede mig, da jeg var 17 og havde derfor ikke en ren straffeattest, så der var ikke noget arbejde at få, fortæller Onur Koc.

Chancen fik han på guideskolen. Her blev der ikke gjort forskel. Her skulle han yde det samme som alle andre, og her blev han bedømt på sine handlinger og ikke på sit navn.
– Jeg havde drømmen om at komme på guideskole, så jeg lånte lidt penge hos venner og bekendte, så jeg kunne betale for skolen. Det har jeg aldrig fortrudt et øjeblik. Jeg fik arbejde med det samme efter skolen, fortæller Onur Koc og fortsætter:
– Det er svært at blive ved med at holde modet oppe og tro på integrationen, når man bliver dømt på sit navn og udseende. Man bliver sat i bås og føler, at man ingen chancer får. Sådan er det meget, der hvor jeg kommer fra. Guideskolen blev min chance, og i dag ser jeg helt anderledes på tilværelsen. Jeg ved, at det er vigtigt at være positiv og åben.
I dag arbejder Onur Koc stadig i rejsebranchen, men på kontor i Danmark. Et job som, ifølge ham selv, ville være uopnåeligt uden opholdet på guideskolen.

Her er ingen diskrimination

Der stor efterspørgsel på guider, der har en ekstra nationalitet med i bagagen. Alle godkendte elever, med anden etnisk baggrund end dansk, får arbejde lige så hurtig som øvrige skandinaviske elever.

– Vi oplever ingen form for diskrimination af vores etniske elever. Faktisk er vi kede af, at kun cirka syv procent af vores elever på nuværende tidspunkt har en anden etnisk baggrund end dansk. Vi har plads til mange flere, og det har aldrig været svært at opretholde vores jobgaranti. Hos os er det en fordel, at man har et stort kendskab til en anden kultur og et andet sprog, siger direktør for guideskolen Service & Co., Chris Wager.

Læs også om Imad Mohammed, der fik et tiltrængt skub på guideskolen her: http://www.service–co.dk/Default.aspx ID=546&Purge=True
 ;

Læs mere her