Denne moderne turguide viser dig turiststederne i København. Ruten kan flere steder afkortes efter tid og behag, hvilket gør bogen anvendelig til kortere ture også. Hele ruten på de ca. 11 km kan klares til fods på en eftermiddag uden at have travlt.
Bogen indeholder 15 stoppesteder, som man kan følge i en sammenhængende rute gennem byen med start og slut ved Hovedbanegården og Tivoli. Ruten danner en sluttet ring, og det er derfor nemt at tage udgangspunkt andre steder på ruten, f.eks. med start og slut i Nyhavn. Hvert stoppested fortæller stedets historie, adresse og GPS–koordinater, og flotte billeder fra nutiden krydres med historiske fotografier, der sætter stedernes udvikling i perspektiv. Fra hvert stoppested fortæller forfatteren om ruten frem til næste stoppested.
Bogen har naturligvis Krak kort og satellitkort over de enkelte stoppesteder, samt over hele Københavns indre by. Nysgerrige turister kan sagtens begive sig ud på egen hånd med kortene i bogen og opleve byen.
Der er hjælp til at finde parkeringshuse, toiletter, S–tog og Metro, ligesom der er information om byens muséer, hurtig oversigt over Københavns historie og H.C. Andersens eventyr Den Lille Havfrue som ekstra læsestof.
De 15 stoppesteder, bogen præsenterer, er: Tivoli, Strøget, Christianshavn, Kongens Nytorv, Nyhavn, Amalienborg Slot, Gefionspringvandet, Den Lille Havfrue, Kastellet, Nyboder, Rosenborg Have, Rundetårn, Gråbrødretorv, Vor Frue Kirke og Nørre kvartér.
Bogfakta
På rundtur i København København på få timer
af Jesper Asmussen
ISBN 978–87–7900–642–3
96 sider, farver
Pris 99 kr.
Tilsvarende bog findes også på engelsk:
Next Stop Copenhagen af Jesper Asmussen
ISBN 978–7900–634–8
96 sider, farver
Pris 99 kr
Læs mere her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar