torsdag den 30. juni 2011

Apollo og Emirates til Emiraterne

Bad Request

Fra kommende vinter har Apollo De Forenede Arabiske Emirater på programmet. Ud af de syv Emirater, der eksisterer, tilbydes metropolen Dubai samt ferieområderne Ras Al Khaimah og Fujairah. Emirates flyver de danske gæster fra Kastrup direkte til Dubai, og Primera sørger for at bringe gæsterne fra Billund til Emiraterne. Ferierne bliver af 5, 7 og 10 dages varighed.

"Metropolen Dubai samt ferieområderne Ras Al Khaimah og Fujairah er dybt fascinerende steder, som jeg lige selv har besøgt. Vores gæster fra Kastrup skal flyve med Emiraternes eget luftfartsselskab, Emirates, som netop er blevet kåret til verdens bedste og har lanceret en direkte rute mellem København og Dubai. Arkitekturen i Dubai er enestående, ikke bare det syvstjernede hotel Burj Al Arab og verdens højeste tårn, men alt byggeri overgår det meste, verden ellers kan mønstre. Det mellemøstlige køkken er velsmagende, hotellerne repræsenterer en høj standard og aktivitetsmuligheder som ørken-ralley, skisport på en kunstigt opført løjpe og shopping er i særklasse. Herudover har Emiraterne strande, der tæller blandt verdens reneste og smukkeste", konstaterer Rikke Koks Andreassen.

Apollo tilbyder i Dubai 7 hoteller. I ferieområderne Ras Al Khaimah er der 8 forskellige Apollo-hoteller at vælge imellem, og i Fujairah tilbydes tre. Hovedparten af Apollos hoteller i De Forenede Arabiske Emirater har spa og ligger direkte til stranden. Men der er også en række gode mellemklassehoteller, som er prisvenlige.

"Atlantis The Palm på den kunstige ø, Palm Jumeira, er blot et af de hoteller, Apollo tilbyder i Dubai. Hotellet har den sunkne by Atlantis som tema og kostede 10 milliarder at opføre. Hotellet ligger på stranden ud til Den Persiske Golf og har bl.a. et gigantisk akvarium ?The Lost Chambers? med tusindvis af fisk - også hajer. Aquaventure er et af verdens største vandlande og ligger i Atlantis-hotellets baghave naturligvis gratis for hotellets gæster. Apollo tilbyder en lang række andre kvalitetshoteller i Dubai, Ras Al Khaimah og Fujairah i varierende prisklasser og med forskellige faciliteter", fortæller Rikke Koks Andreassen.

Apollo tilbyder danskerne ferie af 5, 7 og 10 dages varighed. Mange vil vælge de populære kombinationsferier, hvor man starter i Dubai og slutter af i et af ferieområderne med fokus på strandliv, afslapning og velvære. De Forenede Arabiske Emirater er både til den nysgerrige børnefamilie og parret, der har lyst til at opleve noget nyt og unikt.

Emirates og Apollo:

· Apollos gæster flyver med Emirates fra Kastrup direkte til Dubai og med Primera fra Billund direkte til Emiraterne. Flyveturen er på lidt under 6 timer

· I februar 2011 blev Emirates udnævnt til at være Airline of the Year af Air Transport World. Prisen blev givet på baggrund af Emirates' stærke commitment til sikkerhed, høj kundeservice og god økonomisk performance igennem 22 år

· Lufthavnen i Dubai, som er en international lufthavn placeret i Al Garhoud distriktet, ligger 4 km sydøst for Dubai

· I 2010 ekspederede den cirka 41 mio. passagerer og er et flot, moderne byggeri med egen Emirates-terminal

Hvad skal man opleve?

* Dubai er et vildt sted. På toppen af verden kan man sige. Dét opleves i sandhed i verdens højeste bygning, der hedder Burj Khalifa, som ligger downtown Dubai tårnet måler 828 meter. Fra 124. etage kan man skue ud over hele Dubai.
* Verdens højest beliggende restaurant ligger også i Dubai. Og hedder Atmosphere.
* The Dubai Fountain henrykker tusindvis af mennesker hver eneste dag. Kaskader af vand bliver skudt 150 meter op i luften i imponerende mønstre akkompagneret af populærmusik som eksempelvis ?Time to Say Goodbye? sunget af den italienske tenor, Andrea Bocelli. Springvandet finder man på Burj Khalifa søen i downtown Dubai lige nedenfor verdens højeste bygning, Burj Khalifa.
* Burj Al Arab er arabisk og betyder Tårnet af Arabien. Det er verdens højeste hotel naturligvis og det første af to syvstjernede hoteller i verden. Mere populært kaldes det ?sejlet?. Hotellet er 321 meter højt og ligger 280 meter ude i havet ud for Jumeirah-stranden, forbundet med en bro. Apollo tilbyder ikke hotellet men hjælper med at arrangere middag i de legendariske restauranter, hotellet har, for ellers kan ventetiden være flere måneder
* Ferrari-parken i Abu Dhabi enhver drengerøvs store drøm er blevet anlagt på den kunstige ø Yas og breder sig over et kæmpeområde (et område på størrelse med Jægersborg Dyrehave). Udover de 20 halsbrækkende forlystelser, heriblandt verdens hurtigste rutsjebane, vil man som gæst kunne blive klogere på Ferraris historie i et interaktivt museum.

###

Apollo er blandt Danmarks største rejsearrangører og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.


Læs mere her

tags: København, Billund, restaurant, Danmark, 2010, 2011, Sverige, Norge, økonomi, Kastrup, Ferrari, 2001, kunst, luftfartsselskab, Dubai, datterselskab, museum, ørken, skandinavisk,

Gratis app med 1500 attraktioner i Danmark

De dyre takster for udenlandsk telefoni (roaming) i EU afholder mange fra at bruge mobiltelefonen i Danmark. Men nu er prisen ikke en hindring mere, da Sol og Strand Feriehusudlejning lancerer en gratis applikation til mobiltelefonen med beskrivelse af cirka 1500 attraktioner. App?en kræver nemlig ikke dataforbindelse for at vise beskrivelser af attraktioner.

Dette er markedets første store app med danske attraktioner på både dansk og tysk! App?en giver brugeren en overskuelig oversigt over store og små attraktioner i Danmark fra forlystelser til fiskeparker, og alt efter interesse kan brugeren til- og fravælge attraktioner. Brugeren får dermed et overblik over nærliggende, relevante attraktioner. Oversigten har man altid på sig, den er nem og hurtig at bruge. Man behøver hverken at printe oversigter ud hjemmefra eller at samle brochurer ind på feriedestinationen.

Brugerne af denne app er typisk en dansk eller tysk familie på ferie i Danmark. Når familien ønsker at tage på en udflugt, kan de via app?en hurtigt finde en attraktion i nærheden og en rutevejledning dertil.

App?en indeholder gode beskrivelser af cirka 1500 attraktioner i Danmark samt rutevejledninger, telefonnumre og links til attraktionernes hjemmesider. Attraktionerne i hele Danmark bliver vist efter interesseområde og afstand, og angivet på et kort inden for en selvvalgt radius på op til 200 km fra brugerens aktuelle position. Kortfunktionen sker i samspil med telefonens GPS og kort.

Nu er Sol og Strands app klar til download til iPhone i App Store.

Fra den 15. juli bliver den også udbudt på Android Market. Med lanceringen af denne gratis app er Sol og Strand Feriehusudlejning det første sommerhusudlejningsbureau i Danmark, som yder sine feriegæster og andre turister denne gratis service.

?Sol og Strand Feriehusudlejning vil gerne gøre opholdet i Danmark til en god ferieoplevelse. Derfor tilbyder vi også rabat på Danmarks største attraktioner?, udtaler direktør Kaj Frederiksen. ?Denne app er et naturligt supplement til vores service. Vi håber, at den vil glæde vores mange feriegæster og andre turister?.

Attraktionernes åbningstider og entrépriser er ikke en del af app?en. Da brugeren downloader app?en hjemmefra, kan disse oplysninger ikke ajourføres, men oplysningerne kan findes via telefonnumre og internetadresser, som er angivet i app?en.

Sol og Strand Feriehusudlejning har som den eneste sommerhusudlejer i Danmark udviklet en hjemmeside til mobilplatform, hvor man kan finde ledige sommerhuse, se praktiske informationer vedrørende ophold i et sommerhus.

Læs mere her

tags: direktør, internet, Danmark, downloade, EU, Android, iPhone,

onsdag den 29. juni 2011

P pladser til autocampere på danske campingpladse

Alle danske campingpladser med 2 eller flere stjerner er i gang med eller planlægger at anlægge p pladser til autocampere. Det sker for at imødekomme et stort ønske fra mange ejere af autocampere, der gerne vil have tryghed ved at være i nærheden af en campingplads. P pladserne indrettes uden for bommen på campingpladserne, så det er muligt at komme på alle tidspunkter af døgnet.

I forbindelse med det nye campingreglement, der blev indført sidste år, blev der opfundet et nyt begreb ?p pladser til autocampere?. De danske campingpladser indfører nu de nye p pladser på alle campingpladser med 2 eller flere stjerner.

?Tanken med de nye p pladser er, at autocampere på farten kan få sig en tryg pause i nærheden af en campingplads, der kan tilbyde de evt. faciliteter, som mange autocampere efterspørger. Men hvis behovet kun er en tryg p plads, ja så skal der ikke betales for yderligere faciliteter.?, siger direktør i Campingrådet Poul Fejer Christiansen.

De nye p pladser henvender sig til ejere af autocampere, der flytter sig meget eller kun efterspørger få eller ingen faciliteter.

En anden gruppe autocampere, der også er stærkt stigende, er de autocampere, der har samme adfærd som ejere af campingvogne eller telte. Ejerne af disse autocampere ønsker alle faciliteterne på de danske campingpladser som f.eks. gode badeforhold eller legeplads til børnene præcis på samme måde som ejerne af campingvogne eller telte.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Campingrådets formand Preben Christensen, 86 55 63 06 40 45 63 06 eller Campingrådets direktør Poul Fejer Christiansen, 39 27 88 44 21 24 80 44.

Læs mere her

tags: direktør, campingvogn,

tirsdag den 28. juni 2011

Spotlys på regionens kyster

DR?s store sommersatsning ?Danmark kyst til kyst? sætter tirsdag aften spot på Region Midtjyllands østvendte kyster. Region Midtjylland har som led i sin turismesatsning støttet programserien, og nu er det håbet, at den også bliver vist i flere andre lande.

DRs programserie om de danske kyster når tirsdag aften til Region Midtjylland, nærmere bestemt til vores østvendte kyster. Om en måned, den 25. juli, gælder det så Vestkysten.
Serien er produceret med tilskud fra blandt andet Region Midtjylland.
Med sit bidrag på 200.000 kroner har Region Midtjylland ønsket at bidrage til, at både danske og udenlandske tv-seere får lyst til at blive turister langs de danske kyster og udforske kystområdernes mange spændende historier og oplevelser.

Til vands og i luften
Det regionale tilskud er sammen med penge fra Region Nordjylland og VisitDenmark i alt 500.000 kroner givet til at forbedre udsendelsernes kvalitet med overflyvnings- og undervandsfilm i HD-kvalitet. Netop disse elementer er vigtige i forhold til at lave et færdigt produkt, der kan sælges på det internationale tv-marked. Det er da også Region Midtjyllands forventning, at tv-serien bliver solgt til en række europæiske markeder herunder Danmarks vigtigste turistmarkeder Tyskland, Norge og Sverige.

Regionen satser på kystturismen
?Seriens indslag om de jyske øst- og vestkyster ligger meget fint i tråd med Region Midtjyllands store satsning på at styrke kystturismen?, fortæller afdelingschef Erik Sejersen, Region Midtjylland.
?Vi tror på, at der ligger et stort uudnyttet erhvervsmæssigt potentiale i turismen langs vore kyster. Der er basis for flere arbejdspladser og større indtjening, hvis vi bliver dygtigere til at tiltrække flere turister og dygtigere til at få dem, der kommer, til at bruge flere penge?, fortsætter Erik Sejersen.

Tæt partnerskab med kommunerne
?At udvikle fremtidens kystturisme kræver store investeringer i infrastruktur, ferieboliger, attraktioner, turismeprodukter og kompetenceudvikling af de mennesker, der arbejder i turisterhvervet. Vi arbejder derfor intensivt på at finde flere og nye penge fra staten, EU og fonde, der kan være med til at løfte de mange opgaver. Og så er vi afhængige af tætte og stærke partnerskaber med kommunerne og de lokale aktører. Det her er en opgave, som vi kun kan løfte i fællesskab?, siger Erik Sejersen.

Delikatesser fra havet
I mandagens udsendelse er holdet bag tv-serien nået til Aarhus og Djursland og besøger nogle af de områder, der er leverandører af specielle historier og fortællinger fra denne landsdel.
Seerne kommer blandt andet med til Fjellerup Strand for at se på ålefiskeri. Interessant bliver det også ved Moesgård Strand, hvor der bliver fisket efter delikatesser i havet, og bagefter tilbereder Årets Kok 2010, Tommy Friis fra Molskroen, fangsten over åben ild.

De næste udsendelser
Den første af de otte udsendelser blev vist 13. juni på DR1 og DR HD. De næste sendes som følger:

? 27. juni kl. 20.00: Østjyllands kyst
? 4. juli kl. 20.00: Sydsjællands kyster
? 11. juli kl. 20.00: Thy & Han Herred
? 18. juli kl. 20.00: Bornholms kyst
? 25. juli kl. 20.00: Vestkysten
? august kl. 20.00: Det sydfynske øhav


Flere oplysninger :
Erik Sejersen, afdelingschef
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 8728 5120
Mobil: 2068 5588

Anders Hermansen, udviklingskonsulent
Regional Udvikling, Region Midtjylland
Telefon: 8728 5132
Mobil: 2014 1292

Læs mere her

tags: Danmark, euro, 2010, Sverige, Norge, Tyskland, Sydsjællands, Bornholm, EU, Nordjylland, Midtjylland, Region Midtjylland, Østjylland, penge, Region Midtjylland., HD-kvalitet, 2014, kompetenceudvikling, Mols,

fredag den 24. juni 2011

Rejs til halv pris i skolernes sommerferie

Det er ikke med charterbranchens gode vilje, men det er tvingende nødvendigt at få ryddet op i de rest-charterrejser, der stadig ikke er solgt med afgang i begyndelsen af skolernes sommerferie en periode der normalt er absolut højsæson, og den vigtigste for charterbranchens indtjening.
Frem til 4/7 sælger Star Tour rejser med 30, 40 og 50 % rabat.

- Det er ikke sjovt at skulle sælge rejser i højsæsonen til så uhørt lave priser, men der er totalt i markedet ca. 20 % flere rejser lagt op i forhold til sidste år på samme tid, og vi må erkende, at vi i feriens første uger ikke har solgt nok rejser. Derfor dette brandudsalg, der kommer mange forbrugere til gode. Efter 4/7 normaliserer tingene sig igen, og der har vi en god belægning, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Rejser med op til 50 % rabat og afgang i perioden frem til 4/7 går til de mest populære sommerrejsemål, som Vestkreta, Tyrkiet, Cypern, Bulgarien og Mallorca.

For flere informationer, kontakt venligst: Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour. Tlf.: 20 90 24 13

Fakta:
Star Tour A/S er en af Danmarks største rejsearrangører med en markedsandel i 2010 på 23 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med ca.30 millioner kunder årligt.

Læs mere her

tags: Europa, direktør, Danmark, 2010, Sverige, Norge, Finland, sommerferie, Bulgarien,

Blog dig til en gratis ferie

Tusindvis af danskere har deres egen blog på nettet. Nu kan en af dem tage kæresten eller en ven med på en gratis luksusferie til Mallorca på Spies? femstjernede hotel Vanity Suite i Cala Mesquida på øens nordkyst.

Eneste krav for at få de to ferierejser med alt betalt: du skal kunne rejse fra København den 8. juli, og på de otte feriedage skal du to gange om dagen skrive på din egen blog om jeres oplevelser på luksushotellet ved det azurblå hav?

For at komme i betragtning til de solsikre glæder, som har en samlet værdi af ca. 16.000 kr., skal man sende en kort info-mail til info(AT)spies.dk. Fortæl hvem du er, hvem du ønsker at rejse sammen med, og hvorfor det netop er jer, der skal af sted til Mallorca. For at blive den heldige, skal man være over 18 år og have sin egen blog. Sidste frist er på søndag den 26. juni kl. 23.59. To dage efter er der besked til de heldige vindere.

Yderligere information: Kommunikationschef Torben Andersen, tlf. 40 59 47 00, eller produktchef Carlos Cebrian, tlf. 26 14 26 93.

Spies er Danmarks største rejsearrangør. Selskabet indgår i den nordiske rejsekoncern Thomas Cook Northern Europe med rejsearrangørerne Ving i Norge og Sverige, Tjäreborg i Finland, flyselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia samt hotelselskabet Resorts & Hotels. Sidstnævnte driver hotelkæderne Sunwing Resort og Sunprime Resort. Gruppen sælger ca. 1,5 millioner rejser om året i de nordiske lande. Thomas Cook Group plc er noteret på London-børsen og har på årsbasis ca. 22,3 millioner rejsende, ca. 31.000 ansatte og en flyflåde på 93.

Læs mere her

tags: København, Blog, Danmark, Sverige, Norge, London, Finland, Europe,

torsdag den 23. juni 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om KLM vil bruge brugt madolie som flybrændstof

Contador giver Schleck baghjul
Danskerne vil helst på cykelferie med den spanske rytter - Schleck ender på sin vante andenplads
Læs mere her

Ny askesky lammer flytrafik i Australien
For anden gang er flytrafikken i Australien ramt af askesky fra vulkan, og 120.000 passagerer er berørt
Læs mere her

TV: Mest for mænd: Øltogt i Middelhavet
Tre dages krydstogt kun med forrygende øl
Læs mere her

TV: Fremtidens passagerjet flyver 5000 km/t
Se flyet der er dobbelt så hurtigt som Concorden
Læs mere her

Danske turister lukker øjnene for dyremishandling
Vi lader os underholde af dyreshows, selv om dyrene lever under kummerlige forhold
Læs mere her

Danskerne tager fortsat til det græske
Danskerne trodser den græske gældskrise og vælger at tage på ferie i landet. Rekordmange tager af sted i år
Læs mere her

Højt at klatre på Godset
Det er ikke for tøsedrenge at klatre rundt 20 meter over jorden. Men selv børn kan gøre det.
Læs mere her

Elendigt design: Stewardesseknappen laves om
Efter mere end 40 års fejltagelser tager Boeing konsekvensen. De både flytter og omdesigner tilkaldeknappen, der ofte forveksles med lysknappen
Læs mere her

10 gode råd til at undgå stress, sygdom og skuffelser på ferien
Sådan undgår du at lade stress ødelægge din ferie
Læs mere her

KLM vil bruge brugt madolie som flybrændstof
Der lugter snart af friture i 10 kilometers højde
Læs mere her