onsdag den 22. december 2010

New Zealand hitter blandt danske rejsende

Storslået natur og gode priser. Det er forklaringen på, at danskere i store tal rejser til New Zealand denne vinter.

Denne vinter sætter 25 pct. flere danskere kurs mod New Zealand i forhold til sidste år. Det viser en opgørelse fra landets største arrangører af New Zealand-rejser, rejsebureauerne MarcoPolo og MyPlanet.

Bureauernes administrerende direktør uddyber:
»Vi kan se en tydelig stigning i interessen for New Zealand, og allerede nu har vi solgt 25 pct. flere rejser op til højsæsonen, end vi havde på samme tidspunkt sidste år. Ingen tvivl om, at New Zealand er hastigt på vej frem,« konstaterer Henrik Elmholdt.

Hvert år frister New Zealand op mod 10.000 danskere til at søge om på den anden side af Jorden, en rejse på i alt ca. 35.000 km. Og det er fortrinsvis landets varierede natur, der trækker med dramatiske fjordlandskaber, regnskove, gletsjere, fantastiske strande og aktive vulkaner. Dertil kommer et rigt dyreliv.

»Når New Zealand hitter lige nu, skyldes det sandsynligvis, at priserne er gunstige takket være finanskrisen, der har presset priserne i bund. Vi mærker samtidig, at krisen er ved at klinge af i de danske husholdninger. Tilsyneladende har danskerne nu så meget luft i økonomien, at en New Zealand-rejse er inden for rækkevidde,« vurderer Henrik Elmholdt, som tilføjer, at især flypriserne er attraktive:

»Forbindelserne er gode, og giver de rejsende mulighed for at gøre stop i et par dage i Asien eller USA på vejen ud eller hjem. Det gør mange, og de får både en stor oplevelse og en mere overkommelig flyvetur ud af det.«

De fleste danskere vælger at opleve New Zealand i lejet bil eller camper:
»Det er en ideel rejseform i New Zealand, som er et af verdens sikreste rejselande. Og så giver både bil og camper stor fleksibilitet,« forklarer den administrerende direktør.

Det fleste danskere rejser hen over vores vinter. Da New Zealand ligger på den sydlige halvkugle falder den new zealandske sommer nemlig samtidig med, at kuldegraderne hærger i Danmark.

New Zealands areal er seks gange større end Danmarks, men landet har derimod kun fire millioner indbyggere. Så selvom New Zealand oplever et boom i turismen, er der stadig masser af plads til alle.

»Vi kan se på de tilbagemeldinger, vi får fra vores rejsende til New Zealand, at landet indfrier danskernes forventninger. Langt de fleste har kun ros tilovers for naturperlen på den anden side af Jorden,« sammenfatter Henrik Elmholdt.

MyPlanet og MarcoPolo er sammenlagt Danmarks største arrangør af rejser til New Zealand. Omkring hver fjerde danske ferierejsende i New Zealand har købt sin rejse hos et af de to bureauer.

Fakta
New Zealands højdepunkter

New Zealand byder på store klassiske ikoner såvel som mindre kendte perler. Blandt danskernes foretrukne attraktioner er:
Fjordene Milford Sound og Doubtful Sound
Hvalsafari ved Kaikoura
Det vulkanske område Rotorua
En svømmetur med delfiner
Vandre- og cykelture i nationalparkerne
Franz Joseph gletsjeren, som strækker sig ind i den subtropiske regnskov

Kilde: MyPlanet og MarcoPolo

Fakta
Drømmerejsen går til New Zealand

I 2006 kårede Morgenavisen Jyllands-Postens læsere ved en stor afstemning New Zealand som det ultimative rejsemål for en drømmerejse.

Fakta
Find forslag til rejsen her
http://www.myplanet.dk/new-zealand
http://www.marcopolo.dk/new-zealand


Læs mere her

tags: USA, direktør, finanskrisen, Danmark, økonomi, Asien, Jylland, New Zealand, Jyllands-Postens, jorden, 2006, delfiner, regnskov, fleksibilitet, rejsebureau,

tirsdag den 21. december 2010

Dagens nyheder - Læs bla. om Flykaos kan vare til efter juleaften

Chartergæster skal ikke frygte aflysninger
Snevejret ødelægger ikke julen for de danskere, der tager på charterferie. Her aflyser man ikke rejserne
Læs mere her

6.500 flyafgang aflyst
Snekaos over hele Europa lammer flytrafikken - i går kostede det flere tusinder af aflysninger
Læs mere her

EU kritiserer uacceptabelt lufthavnskaos
EUs transportkommissær, Slim Kallas, langer voldsomt ud efter europæiske lufthavne og kritiserer trafikkaos
Læs mere her

Last minute julegave
Mangler du en julegave på falderebet? Der er masser af penge at spare på hotelværelser i hele Europa lige nu
Læs mere her

Star Tour giver 1 million væk til de hurtigste
2000 gavekort uddeles efter først-til-mølle-princippet
Læs mere her

Flykaos kan vare til efter juleaften
Sne og frost har allerede ændret rejseplanerne for tusinder af passager. Og der er ingen hjælp fra vejrguderne - tøvejret forventes først komme efter juleaften
Læs mere her

mandag den 20. december 2010

Dagens nyheder - Læs bla. om Færre kender deres ret ved togforsinkelser

Klovne kaldes til lufthavn i snekaos
Titusinder af mennesker undervejs på juleferie er standet i europæiske lufthavne på grund af sne. Og i Frankfurt Lufthavn har man følt sig nødsaget til at leje klovne for at underholde de mange børn i ventetiden
Læs mere her

Snekaos i London: Tusindvis når ikke hjem til jul
Umuligt at komme ud af London med fly - derfor må der tænkes alternativt, hvis man vil nå hjem i tid til andestegen
Læs mere her

Afsted – før det er for sent!
Verden er fuld af vidunderlige steder, som bare venter på dit besøg. Men nogle af dem skal du nok ikke lade vente alt for længe. For så er de her ikke mere.
Læs mere her

Mere sne...? Kom, vi skrider!
Rekordmange danskere flygter fra det hårde vintervejr i julen
Læs mere her

Pornofilm i lufthavn
I Bangladeshs største lufthavn blev der vist porno på storskærme - ved en fejl
Læs mere her

Barmfager servering i Frankfurt
Hooters har åbnet afdeling i Frankfurt Lufthavn - med stor succes
Læs mere her

Passagererne sidder på gulvet
Den nye lavpristerminal i Københavns Lufthavn har næsten ingen stole til ventende passagerer
Læs mere her

Trængsel på hotellerne i Bethlehem
Turisterne strømmer til den by, hvor der for lidt over 2000 år siden, blev født en lille dreng i en stald
Læs mere her

Flybilletter bliver dyrere
Stigende priser på brændstof gør, at flyselskaberne må sætte priserne i vejret
Læs mere her

Færre kender deres ret ved togforsinkelser
Færre forbrugere kender deres ret ved togforsinkelser i forhold til for tre år siden, viser undersøgelse.
Læs mere her

tirsdag den 14. december 2010

Dagens nyheder - Læs bla. om Cimber Sterling fik næsten overskud

30 krydstogtpassagerer hårdt såret
Royal Caribbean-skib røg lige ind i en så voldsom storm, at flere passagerer kom til skade
Læs mere her

Billetpriser stiger hos Cimber Sterling
Mange flyrejsende køber deres billet i sidste øjeblik, og det betyder lavvande i kassen hos flyselskaberne. Derfor stiger priserne nu, siger Cimber Sterling-direktør.
Læs mere her

Dansker Christina den bedste
Finnairs danske Quality Hunter er blevet kåret som Top Quality Hunter
Læs mere her

Hotelkæde hjælper hjemløse
Gamle uniformer, dyner og madrasser bliver delt ud til hjemløse i København i aften
Læs mere her

Richard Branson som stewardesse
Tabte væddemål og skal nu servere mad og rense toiletter ombord på fly
Læs mere her

Cimber Sterling fik næsten overskud
Selvom der fortsat er minus på bundlinjen i Cimber Sterling, så er selskabet nu tæt på at få plus på bundlinjen.
Læs mere her

mandag den 13. december 2010

Dagens nyheder - Læs bla. om Bortløben hund lukker lufthavn

Oslo er verdens dyreste
Det kan godt være, nordmændene er rige - men de har også verdens dyreste hovedstad
Læs mere her

Undgå skistøvlebøvl
Alle skiløbere i verden har kæmpet med skistøvlerne på et tidspunkt. Men tager du dine forholdsregler, kan du undgå ømme tæer.
Læs mere her

Københavns Lufthavn lugter rekord
Det er meget tæt på, at København Lufthavn slår passagerrekord i år - julerejserne kan gøre det muligt
Læs mere her

Bortløben hund lukker lufthavn

Læs mere her

Danskere holder nytår væk fra Danmark

Bad Request

Flere og flere danskere holder nytår under sydens sol eller oversøisk. Den seneste måned er efterspørgslen, hvad gælder rejser med afgang lige før nytårsaften eller på selve nytårsaften eksploderet. Vi har stort set ikke flere pladser tilbage i de dage, og det gælder alle tre afrejselufthavne, Kastrup, Billund og Aalborg. Der er tale om en hastigt voksende trend, som topper i år. Rekordmange danskere vil kombinere nytårsfestlighederne med sol på næsen og anderledes kulturelle oplevelser , konstaterer PR-chef hos Apollo, Rikke Koks Andreassen.

De efterspurgte destinationer er i særdeleshed Egypten og de i år meget populære, oversøiske som Cuba og Thailand.

På trods af haj-problematikken i Sharm el Sheikh de seneste 10 dage, sælger vi Egyptens-rejser nu på niveau med rejsebranchens rekordår i 2008. Og det gælder også Sharm el Sheikh. Herudover er oversøiske destinationer som Cuba og Thailand meget efterspurgt hos danskerne denne vinter, og vi har stort set ikke noget oversøisk tilbage før januar , fortæller Rikke Koks Andreassen.

De Kanariske Øer viser temperaturer den kommende tid på over 20 grader, og det er noget, danskerne efterspørger efter flere uger med frostgrader, glatte veje og skrabning af bil. Hvad gælder Egypten, viser termometret op til 26 grader lige nu. Cuba og Thailand er mere populære end nogensinde.

Hvis man vil have et godt tilbud, skal man gå efter at tage af sted i næste weekend, altså lørdag og søndag den 18. og 19. december. Det er ikke alle, der har fået ferie på det tidspunkt, og det afspejles i prisniveauet og i antallet af pladser. Her er der rejser at få til De Kanariske Øer og til Marsa Alam i Egypten og op mod 50% af normalprisen kan spares. Som eksempel kan man få en uge på Tenerife på et fire-stjernet hotel for kun lige over 2.000 kroner, hvilket er langt under, hvad man kan komme af sted for i julen eller i januar. Kan man herudover tage af sted på ferie den 1. januar 2011, altså dagen efter nytårsaften, er der også gode tilbud at hente. Det kræver lidt selvdisciplin at komme op, men til gengæld kan man på den måde forlænge nytårsfesten , slutter Rikke Koks Andreassen.

For mere information :
Adm. dir. Jan Lockhart, Apollo: 35201006 / 22201320
PR-chef, Rikke Koks Andreassen, Apollo: 35201005 / 22201340

Apollo er en af Danmarks største rejsearrangører og har siden den 1. januar 2001 været et datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har ca. 900 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele verden. Apollo tilbyder 1600 hoteller på 48 destinationer i 28 lande.


Læs mere her

tags: Billund, Danmark, 2010, 2011, 2008, Sverige, Norge, 2013, Kastrup, 2001, Thailand, nytår, december, Cuba, Aalborg, datterselskab, skandinavisk,

lørdag den 11. december 2010

Danskernes mindst populære rejsedestinationer

Top 5: Skoddestinationer
Om det er sproget, vejret eller maden, der holder danskerne væk vides ikke. Men vi er ikke begejstrede for Belgien. Faktisk er det kun 1 pct. af danskerne, der vil holde ferie i Belgien. Heller ikke Finland og Holland giver anledning til jubel hos danskerne. Det viser ny undersøgelse fra hoteleksperten Hotels.com.

Danskerne har ikke lyst til at holde ferie i Belgien eller Finland. Det viser en undersøgelse om danskernes rejsevaner foretaget af verdens største hotelbookingportal Hotels.com blandt 1.155 danskere. Hotels.com tilbyder hotelbooking på mere end 130.000 hoteller over hele verden.

Chokolade og øl er ikke nok for Belgien
Belgien er ikke et af de lande, hvor danskerne gerne vil holde ferie. Faktisk er det kun 1 ud af 100 danskere (1 pct.), der har lyst til at holde ferie i det lille land, der ellers er så berømt for både chokolade og øl.

Sverige med på Top 5
Det er dog ikke kun Belgien, danskerne helst undgår, når der skal vælges feriedestination. Også Finland og Holland er upopulære blandt danskerne. Ligesom hverken Schweiz eller nabolandet Sverige er drømmedestinationer blandt danskerne.

Her tager danskerne hen
Danskerne er dog ikke holdt op med at rejse. Faktisk rejste 3 ud af 4 danskere udlands på sommerferie i år. Således var 30 pct. af danskerne på ferie i Tyskland eller Spanien i sommer, mens 14 pct. holdt sommerferien i støvlelandet Italien.

TOP 5 Skoddestinationer:
Her vil færrest danskere holde ferie

1. Belgien 1 pct.
2. Finland 1 pct.
3. Holland 2 pct.
4. Schweiz 3 pct.
5. Sverige 3 pct.

Kilde: Undersøgelse foretaget af Hotels.com

For nærmere information
Kontakt venligst det danske pressekontor for Hotels.com på telefon 29 88 18 48 eller på mail: presse (AT) hotels.dk. Alternativt kontakt Hotels.com PR manager Kate Hopcraft på telefon (+44) 20 7019 2165 eller på mail: khopcraft (AT) expedia.com.

Om Hotels.com
Som medlem af Expedia-gruppen, som opererer på alle større markeder, tilbyder Hotels.com mere end 130.000 kvalitetshoteller, bed & breakfasts og hotellejligheder verden over. Endvidere har Hotels.com mere end 70 Hotels.com websider i hele verden, hvilket inkluderer 31 sites på 24 forskellige sprog tværs over EMEA. Hotels.com har prisgaranti, hvilket vil sige, at hvis en kunde kan finde den samme bookingaftale billigere andetsteds på et allerede betalt hotel, vil Hotels.com matche prisen. Hotels.com drager nytte af at indgå i et af verdens største forhandlingsteams inden for hotelbranchen, som forhandler de bedste priser til sine kunder. Derudover findes der på Hotels.com mere end 1,8 mio. brugeranmeldelser fra kunder, som rent faktisk har boet på hotellerne, hvilket er med til at sikre Hotels.com s kunder den bedst mulige information forud for en booking.

I februar 2009 vandt Hotels.com The Gold Award i WebUser Magazine i kategorien Bedste Hotelbookingsite . Og i november 2009 kårede danskerne Hotels.com som Bedste Online Hotelbooking Site ved den årlige Danish Travel Awards.

Rejsende kan booke hoteller online eller ved at kontakte vores flersprogede kundeservicecenter på telefon 43 68 23 29.

Om undersøgelsen
Undersøgelsen er blevet foretaget på internettet i maj 2010. 1.155 danskere fra hele landet har deltaget i undersøgelsen, og undersøgelsens resultater er efterfølgende blevet vægtet på køn, alder og region i henhold til de af Danmarks Statistik oplyste gældende geografiske data for at sikre repræsentativitet. Undersøgelsens data ejes af Hotels.com og må derfor ikke anvendes uden kreditering af Hotels.com.

Læs mere her

tags: Holland, internet, Danmark, 2009, 2010, Sverige, Tyskland, Italien, Spanien, portal, EM, chokolade, Belgien, udland, Danmarks Statistik, Finland, Schweiz, sommerferie, sprog,