lørdag den 19. december 2009

Unikt, historisk hotel i Tyskland på danske hænder

Hotelkongen køber nyt bevaringsværdigt hotel.

Få måneder efter opkøbet af det kendte østrigske hotel Grand Hotel Sauerhof ved Wien, har den Dansk/Egyptiske Hotelkonge Enan Galaly, gennem sin Helnan International Hotels koncern opkøbt en af Tysklands Landmark, Panorama hotel Grand Hotel Sonnenbichl i Garmisch Partenkirchen.

Det historiske hotel blev opført i det 18. århundrede med en unik placering med panoramaudsigt ud over de ca. 3000 meter høje alper. Koncernchef Enan Galaly udtrykker; "Med købet af dette hotel, træder vi nu også ind på det tyske marked og med en af Tysklands bedste beliggenheder. Hotellet er sidste skud på stammen og det 3 markante Grand Hotel, som hotelkæden Helnan International Hotels ejer og driver. De andre er Grand Hotel Saltsjöbaden, Stockholm og Grand Hotel Sauerhof, Baden, Wien. Jeg samler på historiske og markante hoteller, og i øjeblikket med opkøbet af nye hoteller holder det mig og mine medarbejdere i gang hele tiden".

Grand Hotel Sonnenbichl, er netop udvalgt som værtshotel af VM i Vintersportslegene i 2011.

Garmisch Partenkirchen er udover den årlig tilbagevendende begivenhed med Skihop 1. nytårsdag også kendt for dets fantastiske store skisportsområde og som en stor turistdestination.
Komponisten Richard Strauss havde sommerhus og levede en stor del af sit liv her, og bjergene omkring byen dannede inspiration til skabelsen af den kendte alpesymfoni. Den årlige klassiske sommerfestival, opkaldt efter Richard Strauss er også blevet en turistattraktion.

Profiltekst
Helnan International Hotels blev grundlagt i Danmark i 1982 af Enan Galaly. Enan Galaly startede som opvasker i Danmark, men har siden opbygget Helnan Gruppen og er blevet Ridder af Dannebrog. Helnan International Hotels har hovedsæde på Hotel Marselis i Århus. Virksomhedens forretningsfokus ligger inden for opkøb, udvikling og drift af primært 4– og 5–stjernede internationale hoteller med perfekt beliggenhed og unik atmosfære.

I Danmark ejer kæden Helnan Phønix i Aalborg, Helnan Marina i Grenå og Helnan Marselis i Århus, og i Sverige det smukke gamle Grand Hotel Saltsjöbaden lige uden for Stockholm. Kæden har lige overtaget det historiske bevaringsværdige Grand Hotel Sauerhof i Wien, Østrig.

De egyptiske aktiviteter omfatter hoteller i Alexandria, Sharm El Sheikh, Port Said og Fayoum. Endelig ejer og driver Helnan også hotellet Chellah i Marokkos hovedstad Rabat.

Besøg hotellets hjemmeside på www.sonnenbichl.de eller www.garmischpartenkirchen.de

Læs mere om kæden og dens aktiviteter på www.helnan.com eller www.enangalaly.com

Billede: Koncernchef Enan Galaly foran det nye hotel Grand Hotel Sonnenbichl
 

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Top tossede træer

Flyt dig, Dubai – her kommer Abu Dhabi
Pulserende Dubai i Mellemøsten er ved at blive overhalet af Abu Dhabi.
Læs mere her

Top tossede træer
Tosset med træer? ekstrabladet.dk/ferie giver dig her en guide til nogle af verdens mest spektakulære af slagsen
Læs mere her

Danske Hoteller A/S satser på online booking

Danske Hoteller, er en mindre kæde af hoteller i provinsen, og består af 9 Hoteller i Nord og Midtjylland, samt Vissenbjerg Storkro på Fyn. Kæden har netop søsat en ny Internetløsning med fokus på markedsføring og onlinebooking.

En kundeundersøgelse i foråret 2006, bekræftede hvad vi længe havde haft på fornemmelsen, nemlig at en stigende del af vore kunder fandt os via Internettet. Vi var dog også klar over, at vores hjemmesider ikke var spændende og hurtige nok, siger Kai Warming, Marketingchef for Danske Hoteller A/S.

Derfor bestemte vi os der for, at vi ville være med udviklingen og have levende hjemmesider med onlinebooking. Vore krav var, at man hurtigst muligt kunne finde frem til et produkt, hotel og tidspunkt, samt ikke mindst onlinebooking på allerførste side. Da vi havde god erfaring med Sima A/S fra Feline Bookingsystemet og Legoland Travel, overlod vi dem opgaven med udviklingen at de nye hjemmesider.

Den 3. januar 2007 var vi klar til at åbne de nye sider, og allerede 3 uger efter, kunne vi se en mærkbar stigning i interessen for brugen af siderne og ikke mindst bookingdelen. Det er vigtigt for os, at vore folk lærer håndteringen af systemet, men det er en opgave vi omgående har taget fat på. Vi er glade for, at vi i samarbejdet med Sima A/S nu atter er med i udviklingen et stykke tid det går hurtigt med udviklingen på dette område. Vi ved, at det er nødvendigt med en professionel partner på dette område, for at følge udviklingen, fortæller Kai Warming.

Hos sima.dk, mærker vi stor interesse for vores løsninger, fortæller Troels Meyer, Marketingchef for sima.dk i Silkeborg, der har leveret løsningen til Danske Hoteller A/S. Internettets eksplosive vækst, har betydet at gæsterne forventer at man via nettet kan se hvad overnatningserhvervet tilbyder, og at man kan booke online 24 timer i døgnet. Vores opgave er at gøre vores kunder synlige på nettet, og levere den nødvendige teknik for at gøre hjemmesiden levende og brugbar, slutter Troels Meyer.
 

Læs mere her

fredag den 18. december 2009

Vintereventyr på hjul

Bad Request

Flere og flere mennesker holder ferie for, ikke blot at slappe af og lade op, men i lige så høj grad for at opleve eventyret og mærke friheden. Disse elementer afspejles direkte i den ferieform, vi vælger. Denne trang til eventyr og frihed har hidtil mest været dyrket i de varme måneder om året eller i hvert fald under varmere og eksotiske himmelstrøg. Men hvorfor lade sig begrænse Eventyret kan sagtens finde sted om vinteren, også i Europa og med masser af sne. Den traditionelle skiferie med bus til Sydeuropa med hele familien, eller i en hytte i Norge, er ikke den eneste ferieform længere.

Med en af Dethleffs’ autocampere synes mulighederne at være noget nær ubegrænsede. Autocamperen udmærker sig ved en stor kørekomfort, som er meget vigtig, når man færdes mange timer på vejene om vinteren og i de mere regnfulde måneder. Der ud over skal trafiksikkerheden også være i orden, hvorfor Dethleffs udvælger sine samarbejdspartnere blandt bilproducenter med stor omhu. Blandt andet er alle autocampere fra Dethleffs udstyret med ABS bremsesystem.

Samtidig er hver eneste indvendige kvadratcentimeter udnyttet på mest optimal vis med henblik på både opbevaring, sovekomfort og bad– og køkkenfaciliteter. De forskellige modeller fås med flere forskellige indretningsløsninger ud fra et ønske om at kunne imødekomme så mange af kundernes individuelle behov som muligt.

Dethleffs’ autocampere kan alle (undtagen Globebussen) forberedes til vintercamping med en vinter–comfort–pakke, baseret på enten TRUMA–varmesystem (elektrisk) eller ALDE–varmesystem (vandbåren). Begge pakker inkluderer isolering og opvarmning af vandlåsen for at undgå tilfrysning. ALDE–pakken indeholder også isolering og opvarmning af afløbsrør og beholder. Hvis man påtænker at campere under virkelig kolde vejrforhold, kan man udbygge begge pakker med en luksus vinter–comfort–pakke, hvorved man får tæppe og isoleringsmåtte i førerhuset, elektrisk gulvvarme og ikke mindst et Webasto dieselfyr, der sørger for at varme motoren op et stykke tid før afgang. ALDE–varmesystemet kan endvidere udbygges med en varmeveksler, der optimerer varmeudnyttelsen i både bil– og bodelen af autocamperen.

Alle autocampere fra Dethleffs er udstyret med det såkaldte AirPlus system, som giver de mest optimale betingelser for et sundt indeklima især i forbindelse med vintercamping. Skabe og møbler er monteret på en sådan måde, at der er fri luftpassage mellem væg og skab/møbel for således at optimere luftcirkulationen og derved mindske risikoen for, at der opstår kondens.

Vinter–comfort–pakkerne er blot eksempler på den konstante udvikling af Dethleffs’ produkter. Man er hos Dethleffs af den overbevisning, at man må lytte til kunderne og lade deres gode ideer komme frem i lyset, hvis man som producent har et ønske om at kunne tilbyde det bedste til kunderne. Projektet kaldet "Femotion" er et godt eksempel på, hvordan Dethleffs tager udgangspunkt i kundens behov. Dethleffs indbød en række kvindelige autocamper–campister til at give deres bud på, hvor man kan optimere inden for denne produktgruppe. Dethleffs vil med sikkerhed forsøge sig med denne arbejdsmetode igen, fordi man således opnår en meget nær og frugtbar dialog med kunderne. Resultatet er bedre produkter, tilfredse kunder og gunstige udviklingsmuligheder.
 

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Fredagsrejsende skal tage tidligt i lufthavnen

Grøn ferie i Jylland
Skallerup Klit feriecenter i Vendsyssel har, som det første danske feriecenter, fået bevis på, at de ikke belaster miljøet
Læs mere her

Rejsechefer: Rejs med grøn samvittighed
Tro det, hvem der kan: Rejseselskaber mener godt, man kan rejse ud på ferie uden at skamme sig. De har hver deres bud på hvordan
Læs mere her

Domstol redder juletrafikken
Den varslede strejken i British Airways er afblæst efter en fodfejl hos fagforeningen.
Læs mere her

Busrejsende får bedre rettigheder
Buspassagerer, der rejser på tværs af regioner eller landegrænser, har fremover krav på erstatning, hvis turen bliver aflyst eller kraftigt forsinket
Læs mere her

Dubai er bedre end nogensinde
Finanskrisen har raseret Dubais økonomi, men det er godt nyt for turister.
Læs mere her

Julestrejke i British Airways afværget
Der bliver ingen strejke blandt British Airways kabinepersonale i juledagene og omkring nytår. Domstol giver luftfartsselskabet medhold i klage.
Læs mere her

Julestrejke i British Airways er afblæst
Der bliver ingen strejke blandt British Airways kabinepersonale i juledagene og omkring nytår.
Læs mere her

Fredagsrejsende skal tage tidligt i lufthavnen
Obamas besøg i København vil skabe kaos i Kastrup Lufthavn, forudser SAS.
Læs mere her

Ny Internetportal samler de danske feriecentre på ét sted

En stor del af de mange danske feriecentre bliver nu for første gang samlet på et sted. Den 15. januar gik Danmarks største portal for online booking af ophold på feriecentre og badelande i luften. På www.feriecenter–siden.dk kan danske og udenlandske turister nu finde det største udbud af danske feriecentre og badelande.

Danske og udenlandske turister er i stigende grad ved at få øjnene op for de mange attraktive feriemuligheder, som de mange feriecentre i det danske ferieland tilbyder. Netop det brede udvalg af feriecentre og det mangeartede udvalg af aktiviteter på de enkelte feriecentre har dog også medført et behov for at gøre udbudet overskueligt. Netop her kommer www.feriecenter–siden.dk ind i billedet.

www.feriecenter–siden.dk er det enkelt og overskueligt at finde og booke ophold på de mange feriecentre, der er tilknyttet siden. Besøgende har mulighed for at søge efter ophold på alt lige fra traditionelle feriecentre med velindrettede lejligheder, til eksklusive feriecentre med overnatning i luksuriøse sommerhuse med alle tænkelige faciliteter. Har man særlige ønsker eller krav til sin ferie på feriecenter, har man desuden mulighed for at benytte en række tema–inddelte søgefaciliteter. Eksempelvis kan man søge efter handicapvenlige feriecentre, eller feriecentre med badeland. www.feriecenter–siden.dk tilbyder naturligvis online booking af alle former for ophold lige fra ugeophold, til kortere miniferier og weekendophold.

Bag Feriecentersiden.dk står Feline ApS, der i forvejen driver nogle af landets største Internet portaler med online booking af ferieboliger. Herunder Danmarks største ferieportal www.feline.dk med udlejning af 27.000 sommerhuse, 55 feriecentre og 100 hoteller over hele landet. Portalerne fra Feline ApS er nogle af landets bedst besøgte. I 2006 har mere end 130.000 personer således fundet overnatning på portaler fra Feline ApS. I samarbejde med LEGOLAND driver Feline ApS desuden portalen www.LEGOLAND–Travel.dk, der tilbyder ferieboliger til de mange gæster, der hvert år besøger LEGOLAND.

For yderligere oplysninger, besøg gerne Feline ApS presseweb på: http://presse.feline.dk/
 

Læs mere her

torsdag den 17. december 2009

Ferier for hele familien!

Dansk Bilferie tilbyder et endnu større sortiment af luksuscamping & ferieboliger & sætter fokus på populære miniferier, golfpakker & wellnessophold

Dansk bilferie startede med at tilbyde "Kør–selv–ferie" i 1994 og har siden etableret sig som en velkendt arrangør af camping– og ferieboligophold i Sydeuropa. Gennem de senere år er udbudet af ferierejser blevet udvidet med populære miniferier i vandlande og famileparker. Også golf– & wellnessophold er kommet på programmet. Med udgivelsen af nye kataloger for 2007–sæsonen bestyrker Dansk Bilferie sin position som leverandør af indholdsrige ferier for hele familien med et endnu større udbud af ferierejser, der kan tilgodese den moderne families ferieønsker!

Luksuscamping
At tage på campingferie er for mange børnefamilier den ultimative ferieoplevelse en tilbagevenden til barndommens glade ferieminder; en ferieform der kombinerer samvær og nærvær med underholdning, aktiviteter og oplevelser. Dansk Bilferie har i 2007 udvidet antallet af leverandører og kan præsentere Nouvelles Camp samt Gusto Camp som nye udbydere. Det i forvejen store udvalg af telte og mobilhomes er derved blevet endnu større, hvilket også gælder udvalget af campingpladser i Italien, Frankrig, Kroatien, Ungarn, Spanien, Portugal og Holland!

Ferieboliger
Udvalget af ferieboliger er ligeledes udvidet til mere end 1500 boligtyper. Hvad enten man drømmer om at holde ferie i en lejlighed, et hus, en luksusvilla eller i en feriepark, er Dansk Bilferie således repræsenteret med boliger over det meste af Sydeuropa. Hotelophold ved f.eks. Gardasøen eller i Kroatien kan også klares. En del af ferieboligerne er tilmed beliggende tæt på eller midt i storbyer, hvilket f.eks. gælder et nyt udvalg af ferielejligheder midt i Barcelona.

Miniferier, golf & wellnessophold
I en travl hverdag er det fristende med et par dages pusterum, hvilket Dansk Bilferie imødekommer med ophold af kortere varighed i indland såvel som udland. Børnefamilien kan nyde hinandens selskab i subtropiske vandlande eller familieparker fyldt med aktiviteter og forlystelser. Golf–entusiasten kan vælge mellem en række ekstraordinære destinationer i form af hoteller med fokus på golf og gastronomi, mens alle burde unde sig selv et wellnessophold med fokus på personligt velvære. Det er en fryd for sanserne at stresse af i en verden af aromatiske dufte, afslappende massager og luksuriøse behandlinger.

Du sørger selv for transporten
– men Dansk Bilferie er naturligvis behjælpelig med praktiske oplysninger, formidling af færge– eller flybilletter, overnatning undervejs samt en vejbeskrivelse. Man kan bestille både de nye kataloger og ferien online på www.danskbilferie.dk eller på tlf. 70 10 43 43.


 

Læs mere her