mandag den 9. november 2009

Charterrejser fra Hamburg Lufthavn

SeoTech og rejsebureauet DenTour Rejser lancerer nu den tredie rejseportal under varemærket Europe Travels. Denne gang med fokus på Hamburg og omegn på www.hamburginfo.dk.

Hamborg Lufthavn er blevet det helt store hit som udgangspunkt for charterrejser og pakkerejser. Mange jyder har fundet ud af, at der er mange penge at spare på at rejse fra Hamburg via tyske rejsebureauer. Hamburginfo.dk giver mulighed for Online Booking af ferierejser, charterrejser, pakkerejser og "Alt Inklusive" rejser med tyske rejseselskaber.

Hamburginfo.dk giver endvidere grundig turistinformation om Hamborg by, dets seværdigheder samt kulturelle tilbud og underholdning.

Her finder du også omtaler af gode og billige restauranter i Hamburg, aktiviteter for børn, og opdateret information om underholdning, som f.eks. den store havnefestival i Hamburg i maj måned. Der er desuden grundig omtale af mulighederne for shopping i Hamburg, aktiviteter for børn og voksne og endelig lister over barer og natklubber.

Ud over flybilletter til og fra Hamburg, kan besøgende booke færgebillet med Scandlines Rødby Puttgarden, hotelværelse på mere end 200 hoteller i Hamburg samt billeje hos alle de store biludlejningsfirmaer.

Målet med Hamburginfo.dk er at give rejsende på vej til eller fra Hamburg alle nødvendige informationer på ét sted. Man kan her sammensætte sin storbyferie i Hamburg, kør selv ferie eller miniferie med alle mulighederne samlet. Og hvis man kun er i transit, kan man altså også finde ferierejser til andre rejsemål i hele verden med udgangspunkt i Hamburg Lufthavn.

Rejsebureauet DenTour Rejser og Marketingfirmaet SEOTech har indgået joint venture om en række rejseportaler, som er baseret på Open Source systemet Joomla. SEOTech har ansvaret for design og søgemaskineoptimering af Hamburginfo.dk.

DenTour Rejser arrangerer busrejser til Polen, Prag og Berlin og har i flere år tilbudt billige busrejser til tandlæge og optiker i Stettin.
 

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Storbyguide: Oplev orientens drøm i Marrakech

Stewardesser afslører vores hemmeligheder
En række britiske stewardesser fortæller, hvad der virkelig sker i luften.
Læs mere her

Så ski-fede var vi i 80’erne
Skifilmen 'Time Machine' er på gaden fra danske RAD Film Productions.
Læs mere her

Rejsebureau tilbyder køb selv-fly til Italien
Rejsebureau lader folk selv vælge billig-fly og ordner så resten af skiferien.
Læs mere her

Storbyguide: Oplev orientens drøm i Marrakech
Gå rundt og gå op og til venstre og ned og til højre og med ét er du væk.
Læs mere her

lørdag den 7. november 2009

DTF travel introducerer Danmarks første fortrydelsesforsikring

Danmarks største udbyder af kør–selv–ferier, DTF travel, tager nu endnu et nyt og spændende skridt for at gøre det nemt for kunderne. Denne gang er det nye tiltag fra den succesfulde rejsevirksomhed en helt ny form for afbestillingsforsikring – virksomheden lancerer Danmarks første fortrydelsesforsikring.

Afbestil uden besvær
DTF travels nye fortrydelsesforsikring er Danmarks mest fleksible afbestillingsforsikring, hvor kunden hverken behøver at give begrundelse eller vise dokumentation for, hvorfor han eller hun ønsker at afbestille sin rejse. "Alt, der hedder uforståelige paragraffer, små stjerner og kringlede forbehold skrevet med småt har vi undladt", udtaler administrerende direktør Henrik Jørgensen, der mener, at det netop er et sådan tiltag, der er medvirkende til, at virksomheden skaber loyalitet hos kunderne.

Kunden er i fokus
Lanceringen af fortrydelsesforsikringen viser atter DTF travels vision om konstant udvikling og ønske om at have kunden i centrum. "Vi sælger oplevelser til vores kunder, og ønsker ikke, at kunderne skal forholde sig til kringlede forsikringsregler. De skal kun tænke på den gode ferieoplevelse, der venter dem. Vi bestræber os på at gøre det nemt og trygt for vores kunder at handle hos os, og det er vi sikre på, at denne nye og fleksibel fortrydelsesforsikring i høj grad vil bidrage til", afslutter Henrik Jørgensen.

Læs mere om DTF travels nye fortrydelsesforsikring på www.dtf–travel.dk

DTF travel en succesfuld rejsevirksomhed
DTF travel har siden grundlæggelsen i 1991 udviklet sig med nærmest eksplosiv hast til at være Danmarks største udbyder af kør–selv–rejser til destinationer i hele Europa, og har derved markeret sig som en af rejsebranchens hurtigst voksende virksomheder. Kør–selv–rejserne er DTF travels overordnede koncept, men rejsevirksomheden er absolut ikke bleg for at udvide sortimentet med produkter, der ligger langt fra kør–selv–konceptet, hvilket bl.a. ses i virksomhedens overtagelse af rejsebureauerne Best Travel og Check Point Travel i 2007 og den tyske rejsevirksomhed FeriDE i 2008.
 

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Rejs verden rundt i velvære

Dahab er Sharme Sheikhs ukendte nabo
Læserrejse: Nyd badeliv, snorkling, kite- surfing og dykning i verdensklasse ved Rødehavs- byen Dahab
Læs mere her

Flybillet steg til næsten det dobbelte
Søgemaskine havde udvalgt to flyselskaber, der ikke vil flyve sammen, og et særdeles gunstigt tilbud måtte derfor annulleres.
Læs mere her

Kræv afgiften tilbage på din flybillet
Billige flybilletter sælges ofte med den betingelse, at de hverken kan ændres eller afbestilles. Men du kan kræve at få nogle af pengene tilbage
Læs mere her

Så åbner pisterne i Norge
De to store alpine anlæg, Trysil og Hemsedal i Norgen, åbner pisterne i denne weekend. Sverige er også med
Læs mere her

Rejs verden rundt i velvære
Vi tjekker forskellige typer spa og wellness i Toscana, Istanbul og Cascais.
Læs mere her

GolfBox i samarbejde med Travelmarket

Golfspillere er et interessant segment for rejsebranchen, og derfor lancerer virksomheden GolfBox nu rejsesøgemaskiner under Golfbox.dk i samarbejde med Travelmarket.

GolfBox har i 2009 oplevet en massiv vækst i antallet af brugere og besøgende på deres webside, og det er de mange brugere på siden adm. direktør Christian Færgeman fra GolfBox ser et stort indtægtspotentiale i. Han udtaler:

- "Vi ved at vores brugere rejser mere end gennemsnittet. Naturligvis rejser mange ud for at spille golf, men vi tror også på at storbyferie, charter m.v. er populært. Derfor vil vi nu tilbyde vore brugere, at de kan finde deres rejse via golfbox.dk. Vi har valgt at samarbejde med Travelmarket, da vi får en skræddetsyet løsning, som passer perfekt til vores webside".

Det er et unikt samarbejde og partnerskabet starter med at GolfBox.dk's brugere får mulighed for at søge fly, pakkerejser og charterrejser og skal senere udbygges med specielle golfrejser, som rejseselskaber der er kunde hos Travelmarket kan sælge via Golfbox.dk.

- "Travelmarket vil gerne tilbyde rejsebranchens selskaber så målrettet en distribution af deres rejser som muligt, og taler vi om golfrejser bliver det vist ikke bedre end golfbox.dk", siger Travelmarkets direktør Ole Stouby.

Travelmarket leverer rejsesøgemaskiner til partnere på internettet, og der opnås indtægter fra kliks til rejseselskabernes websider og registreret salg fra bookinger.

Yderligere information:
GolfBox A/S - adm. direktør Christian Færgemann, telefon 2211 9444
Travelmarket A/S - adm. direktør Ole Stouby, telefon 4081 7247

www.golfbox.dk/http://www.golfbox.dk/">www.golfbox.dk/>

Læs mere her

fredag den 6. november 2009

Erhvervslivet giver København sin stemme

Kampen om at tiltrække investeringer, arbejdskraft og turister tager til. København er i skarp konkurrence med de andre europæiske storbyer. Derfor har en lang række virksomheder for første gang valgt at samle kræfterne i en fælles markedsføring af storbyen i brandet: cOPENhagen – Open for you.

– Konkurrencen skærpes. Kampen om den manglende arbejdskraft, det vigende antal turister og de vigtige investeringer udkæmpes, og skal København gøre sig gældende i det opgør er det altafgørende at stå stærkt, og det gør vi bedst, hvis vi står sammen. Mange organisationer er dygtige til at markedsføre København inden for deres fagområde, men vi har længe manglet en klar fælles vision og et samlet brand for København, siger Steen Donner administrerende direktør, Copenhagen Capacity, der sammen med Wonderful Copenhagen har taget initiativ til denne markedsføring.

I morgen samles derfor en lang række private virksomheder, kulturelle institutioner og NGO’er for at danne en forening, der skal bakke op om et samlet københavner–brand. Det nye brand, Copenhagen Open, underbygger Københavns åbenhed, imødekommen– og tilgængelighed og indeholder samtidig en vision om at blive den mest åbne hovedstad i verden.

– Vi ved, at et samlet brand har stor betydning for opfattelsen af en storby. Af de storbyer vi normalt sammenligner os med står både Amsterdam og Stockholms erhvervsliv bag et stærkt brand, og den type opbakning gør en markant forskel på kendskabet til byen og dermed antallet af investeringer og overnattende turister, hvilket betyder mange millioner kroner på bundlinien, siger Lars Bernard Jørgensen administrerende direktør, Wonderful Copenhagen.

Et stærkt brand er en solid fælles platform
Et fælles københavner–brand har også stor betydning den anden vej rundt for de private virksomheder, kulturelle institutioner og NGO’er, der har valgt at bakke op om ideen og gå ind i foreningen:

– Lufthavnens eksistensgrundlag er passagerer og ruteudvikling. Vi har en hel afdeling, der arbejder med at få nye ruter, flyselskaber og dermed også flere passagerer til København, og når de skal sælge København som destination er det altafgørende at hovedstaden har et stærkt brand. Derfor har vi brug for den fælles platform, som det nye brand vil være, siger Brian Petersen administrerende direktør, Københavns Lufthavne.

Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity har tidligere arbejdet sammen med erhvervslivet om at markedsføre København, men det nye ved cOPENhagen – Open for you er, at det denne gang ikke handler om enten at tiltrække turister eller investeringer til København, men også om at få mere arbejdskraft og viden til byen.

– Vi vil gerne bakke op om et initiativ, der kan sikre tilførsel af viden som grundlag for innovation og udvikling i hovedstadsregionen. cOPENhagen – Open for you indeholder nogle værdifulde budskaber som kan tiltrække medarbejdere fra udlandet, siger Charlotte Mark Director and Site Leader, Microsoft Development Center, Copenhagen.

Se mere her: www.opencopenhagen.com

FAKTA:
– Initiativet til det nye brand er iværksat af Wonderful Copenhagen i samarbejde med Copenhagen Capacity, Region Hovedstaden samt en række toneangivende virksomheder med Københavns Lufthavne i spidsen.
– Den bærende idé bag "cOPENhagen Open for you " er en open source –tilgang, hvor virksomheder og organisationer har mulighed for at sætte et personligt præg på brandet. Det nye logo kan skifte baggrundsfarve og motiv, og pay off’et "Open for " kan individualiseres, så det giver mening for den enkelte organisation i en bestemt sammenhæng.
– Selve brandet ejes og administreres af foreningen "Brand Copenhagen", som Wonderful Copenhagen er medlem af sammen med en lang række virksomheder, organisationer og kommuner. Foreningen vil blandt andet tage initiativ til, at der løbende arrangeres en række aktiviteter og events i byen under temaet "open". Brandet er udarbejdet af RelationsPeople – PeopleGroup, der blev udvalgt i konkurrencen mellem 30 danske og internationale mediebureauer.

Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity hjælper gerne med flere informationer og cases.

Kontaktinformation:
Wonderful Copenhagen:
Administrerende direktør Lars Bernard Jørgensen: 23 38 30 50
Kommunikationschef Anéh Hajdu: 21 22 26 92
Projektleder Camilla Kjærsgaard: 61 55 80 14

Copenhagen Capacity:
Administrerende direktør Steen Donner: 20 88 39 29
Kommunikationschef Thomas Scott Lund: 61 62 64 68
 

Læs mere her

Dagens nyheder - Læs bla. om Spar 25-30 procent på krydstogtsrejsen

Krojul giver mere mening
For mange handler juleaften om at være sammen med familien. Men flere og flere vælger at tjekke ind på en af landets kroer
Læs mere her

Er du bange for at flyve
En ny applikation til iphone skal hjælpe folk med komme af med deres flyskræk
Læs mere her

De kendte er vilde med ski
Sidney Lee kan godt lide at fyre den af til after ski, og han er ikke den eneste. De kendte giver her deres bud på skiferien
Læs mere her

Spar 25-30 procent på krydstogtsrejsen
Jo mere luksusriøs en tur, desto mere er der at spare - få gode råd til din tur her!
Læs mere her