onsdag den 8. juni 2011

Singler søger andre singler på ferien

Når singler rejser til udlandet på ferie, er det ikke de store resorts, luksushotellerne eller lejlighedshotellerne, der står højest på ønskelisten. 50 % singler uden børn vil nemlig allerhelst bo på hoteller, hvor der også bor andre singler, mens 40 % singler med børn helst vil bo på hoteller med andre singler med børn, viser ny spørgeundersøgelse foretaget af Star Tour.

- Der er halvanden million danskere, ud af knapt 4 millioner voksne danskere, der lever som singler, og der bliver stadigt flere. Derfor er det vigtigt for rejsebranchen at udvikle ferie- og hotelkoncepter, der appellerer til singler, både med og uden børn, og i den proces, er det nyttig viden for os at have, at singler ikke, som mange andre rejsende, har ting som komfort, all inklusive, høj standard øverst på prioritetslisten, når de vælger deres rejse og hotel. At bo på et hotel, hvor der bor andre singler vægter højere, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Undersøgelsen viser desuden at knapt 40 % singler uden børn vælger små pensionater eller hoteller på ferien, og de rejser mest i efteråret (52 %) og om vinteren (49 %), og mindst i forsommeren og i højsommeren.
Singler med børn rejser mest i skolernes sommerferie (54 %).
For alle singler, både med og uden børn, er de mest populære ferielande Grækenland, Spanien og Thailand.
På ferien spiser singler med og uden børn hovedsageligt ude på lokale restauranter frem for på hotellet, ligesom de foretrækker at tage på udflugter, som de selv arrangerer.

For flere informationer, kontakt venligst: Stig Elling, salgsdirektør, Star Tour.

Fakta:
Star Tour A/S er en af Danmarks største rejsearrangører med en markedsandel i 2010 på 23 %. Star Tour er en del af TUI Nordic. TUI Nordic tilbyder charterrejser fra Danmark, Sverige, Norge, og Finland. Hovedarrangøren er Star Tour/Fritidsresor/Finnmatkat, Nordens største rejsearrangør. TUI Nordic indgår i Europas ledende rejsekoncern indenfor ferierejser, TUI Travel PLC med ca.30 millioner kunder årligt.

Læs mere her

tags: Europa, direktør, restaurant, Danmark, 2010, Sverige, Norge, Spanien, Thailand, Grækenland, udland, Finland, sommerferie,

tirsdag den 7. juni 2011

Udenlandske turister strømmer til Jylland

8 ud af 10 af udenlandske turisters foretrukne danske rejsemål er i Jylland

Billund, Vejle, Kolding, Esbjerg, Frederikshavn Turisternes top 10 over foretrukne rejsemål i Danmark bugner med jyske byer. Kun København og Odense får plads på listen udover de jyske byer. Det viser hoteleksperten Hotels.com s Hotel Price Index (HPI®.)

Trekantsområdet og havnebyerne Esbjerg og Frederikshavn er blandt de mest populære rejsemål for udenlandske turister. Det viser Hotels.com s Hotel Price Index (HPI®). Hotels.com tilbyder hotelbooking på mere end 135.000 hoteller verden over.

Lille Billund slår de store
Billund har bare 6.000 indbyggere, men alligevel er byen den 5. mest besøgte by blandt udenlandske turister. Det er især Legoland og lufthavnen, der tiltrækker de mange turister til den lille jyske flække.

Trekantsområdet tiltrækker turister
Udover Billund er trekantsområdet også flot repræsenteret på top 10 listen med Vejle og Kolding. Desuden er nabobyen Horsens med på listen, og det understreger at de østjyske byer tæt ved Lillebælt virkelig formår at tiltrække udenlandske turister til deres region. Det overrasker ikke marketing manager for Hotels.com, Cia Pirttinen:

Vi oplever en stigende søgning på de jyske byer blandt udenlandske turister. Billunds lufthavn gør den del af landet let tilgængeligt, og for børnefamilier i bil, er det faktisk nemmere at komme kørende fra Tyskland op til Jylland. Samtidig har de jyske byer også mange ting at brande sig på med børnevenlige forlystelsesparker, masser af badepotentiale og andre dejlige oplevelser for hele familien.

Frederikshavn med på top 10
Frederikshavn har i de seneste år gjort en stor indsats for at tiltrække turister til byen. Det ser ud til at have båret frugt. Byen er blot Danmarks 27. største by, men alligevel har nordjyderne sikret sig en flot placering på Hotels.com s top 10 over turisternes foretrukne rejsemål i Danmark.

København en sikker vinder, Aalborg er nr. 2
Knap så overraskende er det måske, at Danmarks hovedstad København topper listen. Københavnerne er i de senere år blevet vant til at guide turister rundt til byens mange kendte attraktioner. Aalborg er Danmarks 4.
største by, men alligevel er byen mere populær end både musikbyen Aarhus og H.C. Andersens hjemby Odense. Begge er byer, der ellers har væsentligt flere indbyggere end Aalborg.

David Roche, direktør for Hotels.com, diskuterer de vigtigste resultater Hotel Price Index for 2010:
http://www.youtube.com/watch v=X1oE9w9JExo

Om
Hotels.com s Hotel Price Index (HPI®)
Hotels.com s Hotel Price Index (HPI®) er en undersøgelse af hotelpriser blandt storby-rejsedestinationer i hele verden.
Prisindekset (HPI®) er baseret på bookinger foretaget på siden Hotels.com. Prisindekset er baseret på de af kunderne reelt betalte priser, frem for de annoncerede priser, i 2010, og ovenstående data tager udgangspunkt i bookinger foretaget på Hotels.com s danske hjemmeside.

- I indekset finder man de reelle priser, der betales per værelse af Hotels.com s kunder i hele verden ved hjælp af et vægtet gennemsnit baseret på antallet af værelser solgt i hvert af de markeder, som Hotels.com opererer i.
- Ca. 91.500 hoteller på over 15.750 destinationer udgør tilsammen den række af hoteller, hvorfra priserne er fundet.
- Hotels.com s internationale skala (både hvad angår kunder og destinationer) gør indekset til et af de mest omfattende sammenligningsgrundlag, der er tilgængeligt, da det omfatter såvel selvstændige hoteller som hotelkæder, samt selvforplejning og bed and breakfast-ophold.

For nærmere information
Kontakt venligst det danske Hotels.com pressekontor på telefon 30 26 56 50 eller på mail: presse(at)hotels.dk. Alternativt kontakt Hotels.com PR manager Kate Hopcraft på telefon (+44) 20 7019 2165 eller på mail: khopcraft(at)expedia.com.

Interviews med administrerende direktør for Hotels.com, Nigel Pocklington, eller global direktør for Hotels.com, David Roche kan arrangeres gennem det danske pressekontor se ovenstående kontaktoplysninger.

Om Hotels.com
Som medlem af Expedia-gruppen, som opererer på alle større markeder, tilbyder Hotels.com mere end 135.000 kvalitetshoteller, bed & breakfasts og hotellejligheder verden over. Endvidere har Hotels.com mere end 70 Hotels.com websideri hele verden, hvilket inkluderer 31 sites på 24 forskellige sprog tværs over EMEA. Hotels.com har prisgaranti, hvilket vil sige, at hvis en kunde kan finde den samme bookingaftale billigere andetsteds på et allerede betalt hotel, vil Hotels.com matche prisen.
Hotels.com drager nytte af at indgå i et af verdens største forhandlingsteams inden for hotelbranchen, som forhandler de bedste priser til sine kunder. Derudover findes der på Hotels.com mere end 2 mio. brugeranmeldelser fra kunder, som rent faktisk har boet på hotellerne, hvilket er med til at sikre Hotels.com s kunder den bedst mulige information forud for en booking.
I februar 2009 vandt Hotels.com The Gold Award i WebUser Magazine i kategorien Bedste Hotelbookingsite . Og i november 2009 kårede danskerne Hotels.com som Bedste Online Hotelbooking Site ved den årlige Danish Travel Awards.

Rejsende kan booke hoteller online eller ved at kontakte vores flersprogede kundeservicecenter på telefon 4368 2329.

Læs mere her

tags: København, Billund, direktør, Esbjerg, Horsens, Danmark, 2009, 2010, Tyskland, Odense, Vejle, EM, Lego, Jylland, Kolding, selvstændig, storby, Aalborg, HP, hovedstad, Lillebælt, Frederikshavn, sprog,

mandag den 6. juni 2011

Alfa, Toscana og det søde liv

Stil drømmene ind på Italien. Tænk på en lækker Alfa Romeo, en sommerbolig i Toscana, sublim mode til kvinder og mænd, himmelsk mad, kølig spumante, forkromede espressomaskiner og smuk musik,så har du ingredienserne til det søde liv La Dolce Vita som Charlotte Ham, direktør for det fashionable postordrefirma Audere, inviterer til den 3. juni på Restaurant Toldboden i København.

Charlotte Hvam har nu i et par år drevet Audere, der sælger gedigent italiensk design, og med arrangementet på Toldboden bringer hun sine egne produkter ind i en større sammenhæng af andre italienske kvalitetsprodukter.

- Jeg havde lyst til at lave et opgør med de kæmpe store modemesser, som let får et fabriksagtigt præg, og derfor har jeg sat alle sejl til for at skabe den ægte stemning af Italien den 3. juni.
Udover biler, mode, rejser, mad og vin er aftenen præget af underholdningen, som er lagt i hænderne på skuespilleren Lotte Andersen, sangeren Ohh Joe og bandet Cover Piratez.
Charlotte Hvam driver sin virksomhed fra hovedkvarteret i Ringsted og bor selv i Roskilde.




tags: København, direktør, Italien, skuespiller, Roskilde, virksomhed, Ringsted, Rom, Alfa Romeo,

søndag den 5. juni 2011

Scandlines har også succes på landjorden

- Åbningen af den nye BorderShop i Rostock styrker rederiets position på den østlige korridor

Der var lange køer og forventningsfulde gæster, da Scandlines i går døbte og åbnede det seneste medlem af BorderShop-familien i Rostock. Den nye 1.200 kvadratmeter store butik er et vigtigt skridt i rederiets ambitiøse oprustning på den østlige korridor, og markerer at Scandlines satser både til vands og til lands.

Et helt hav af forventningsfulde kunder var mødt op, da Scandlines i går døbte og indviede den nye 1.200 kvadratmeter store BorderShop i Rostock. Bag den officielle indvielse hos Scandlines stod CEO Bengt Pihl og Head of Retail Kerim Lindved Aydin samt Rostocks overborgmester Roland Methling og direktør for Rostock Havn Dr. Ulrich Bauermeister.

BorderShop Rostock bygger videre på succeskonceptet fra søsterbutikkerne i Puttgarden og Sassnitz og satser på lokale og internationale kvalitetsprodukter fordelt over et 1.200 kvadratmeter stort shoppingareal. Med en placering tæt ved havnen i Rostock og direkte tilkørsel fra motorvejen er der nem og bekvem adgang til den nye butik for Scandlines¹ kunder.

At Scandlines har store visioner for den østlige korridor var der ingen tvivl om i Bengt Pihls tale:

²Med den nye BorderShop i Rostock har vi taget et nyt fysisk skridt for at styrke aksen mellem København og Berlin. Næste vigtige skridt bliver to nye færger, der ikke alene har 130 procent ekstra volumen men også vil være en gevinst for miljøet. Derudover glæder det mig, at EU har udnævnt ruten Gedser-Rostock til ²Motorway of the Sea², hvilket blåstempler vores bidrag til trafikken mellem Skandinavien og Tyskland,² fortalte Bengt Pihl, CEO i Scandlines.

Overborgmester i Rostock, Roland Methling, var også begejstret for den nye BorderShop:

"Den nye BorderShop styrker de tætte forbindelser til vores geografiske naboer. BorderShoppen skaber ikke alene lokal og regional økonomisk vækst, men den giver også god mulighed for at tiltrække endnu flere skandinaviske rejsende til vores smukke by," fortalte han.

Investeringerne i BorderShop Rostock er en del af Scandlines¹ strategi om at styrke den østlige korridor og aksen mellem København og Berlin. I den forbindelse har Scandlines sat investeringer for 1,7 milliarder kroner i søen, blandt andet til to nye superfærger, der indsættes i 2012, samt havneudvidelser i både Gedser og Rostock.

Læs mere om Scandlines og BorderShoppen på henholdsvis www.scandlines.dk og www.bordershop.dk

Læs mere her

tags: København, direktør, Tyskland, økonomi, borgmester, EU, trafikken, jorden, 2012, motorvej, skandinavisk, Skandinavien, miljø, Motor, strategi,

torsdag den 2. juni 2011

Dagens nyheder - Læs bla. om Besøg misser med Trumps kuffert

Kogte og brasede med udsigt over Barcelona
Gode råvarer: Christine Bille Nielsen gik amok i spanske fristelser
Læs mere her

Vi vil til Spanien og USA
Spanien er mest populær, når vi søger rejser på nettet efterfulgt af USA
Læs mere her

Vandretur blandt stjernerne
Snør skoene, og gå en rask tur i bakkerne i Hollywood. På en klar dag kan du se både skyskrabere, Stillehavet og Hollywood-skilt - og så er det sundt
Læs mere her

Bedste og værste mad: Noget med søagurker
Verdens bedste kok er danske Rasmus Kofoed, og han spiser lidt af hvert, når han er ude og rejse
Læs mere her

Mærk Danmarks historie på egen krop
Kom landet rundt i forskellige tidsaldre
Læs mere her

Trend: Cruise med kendisser
Er det for kedeligt at have fruen med på krydstogt, kan du hænge ud med de kendte i stedet
Læs mere her

Feriedanskere skal ikke overforsikre sig
Tjek om du er forsikret til rejsen, inden du laver særlig rejseforsikring, lyder råd fra forsikringsselskab
Læs mere her

USA truer med at lukke Texas
Delstater kan blive afskåret fra omverdenen, hvis politikernes planer om at stoppe kropsvisiteringer lykkes
Læs mere her

Rygte: Delta dropper Danmark
Det nedskæringsramte flyselskab Delta dropper tilsyneladende afgangene til og fra København
Læs mere her

Besøg misser med Trumps kuffert
Du kan rejse med Lindsay Lohans tasker eller tage til Miss USA med Donald Trumps kuffert, hvis du køber rejseartikler ved velgørenhedsauktion
Læs mere her

Test afslører farlige rejseadaptere

Sikkerhedsstyrelsen har testet 39 rejseadaptere, hvoraf 12 var farlige.

En rejseadapter kan være nyttig, hvis du er i udlandet, og fx mobilen mangler strøm, og opladeren ikke passer ind i kontakten. Vupti, adapteren sættes ind mellem stikkontakt og stikprop, og så kan der lades op. Det er smart, men problemet er, at alt for få adaptere lever op til sikkerhedskravene for produktet. Sikkerhedsstyrelsen har i alt testet 39 rejseadaptere, som er solgt på det danske marked. 12 var farlige, da man kunne røre de strømførende dele, resten var ikke umiddelbare farlige.

Rejseadaptere findes i et utal af variationer, og det farligste problem, Sikkerhedsstyrelsen er stødt på i undersøgelserne, er, at ubenyttede stikben er spændingsførende fra det øjeblik, adapteren sættes i stikkontakten. Der giver risiko for et elektrisk stød. Styrelsen har kendskab til to børn, som har fået stød, heldigvis uden at få mén. Men elektrisk stød kan være meget ubehageligt og farligt for os mennesker, og i yderste konsekvens kan man dø af det.

Undersøgelsen har resulteret i:

- 12 tilbagetagelser fra forbrugerne og advarsel på styrelsens hjemmeside
- 21 salgsforbud fra butikkerne eller importører
- 5 påbud om retning af mindre fejl
- Kun en rejseadapter levede op til kravene i standarden.

Det er altid producentens eller importørens ansvar, at produkter på det danske marked er sikre, men Sikkerhedsstyrelsen fortsætter i 2011 kontrolindsatsen på adaptere. Du finder de adaptere, der er fjernet fra handlen på styrelsens hjemmeside, www.sik.dk, under El-produkter. Skulle du være i besiddelse af en af dem, skal du stoppe med at bruge den og i øvrigt følge henvisningerne på hjemmesiden.

Link til farlige elprodukter på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside :
http://www.sik.dk/Professionelle/Produktsikkerhed/Farlige-produkter/Farlige-elprodukter

Læs mere her

tags: 2011, bilen, udland,

onsdag den 1. juni 2011

Storbyferien er danskernes favorit

Ferien holdes oftere i en storby end på stranden, viser ny undersøgelse. Paris og London er danskernes favoritbyer.

Storbyferien er populær blandt danskerne. Faktisk er det den ferieform, danskerne oftest vælger, når kufferten skal pakkes. Det viser en ny undersøgelse, FDM travel har foretaget af danskernes rejsevaner. Her svarer 44 procent, at de har været på storbyferie inden for de seneste to år. Til sammenligning har kun 40 pct. været på kør-selv ferie, som også er blandt danskernes favoritter, de seneste to år.

At storbyferie er danskernes favorit, kommer ikke som nogen overraskelse for os. Vi har det seneste år oplevet en øget efterspørgsel, hvilket nok skyldes, at mange stadig holder igen med de helt dyre ferier, mens det er lidt nemmere at finde penge til en kortere storbyferie. Og så har storbyer selvfølgelig det meste. Her finder er rigt udbud af både seværdigheder, kultur, gastronomi og shopping, siger udviklings- og salgschef i FDM travel Line Danvad.

Undersøgelsen afslører også, at danskerne har et særligt forhold til storbyer. Her svarer lige knap halvdelen, 49 procent, at de har en favorit storby. 41 procent svarer, at de ofte vender tilbage til de samme storbyer. Hvilken storby er danskerne favorit, er der til gengæld ikke enighed om. 18 pct. svarer Paris, mens 15 pct. har London som deres. Byen behøver dog ikke ligge i Europa, hvilket understreges af, at ti pct. har New York som favorit. Men også Barcelone, Havana, Prag og San Francisco har deres danske fans.

En af forklaringerne på storbyferiernes popularitet er, at de ikke nødvendigvis behøver vare en hel uge. Eksempelvis er danskerne gode til at tage en forlænget weekend i en storby. På den måde er de mange forestående helligedag oplagte til et kort ferie. En anden forklaring er naturligvis, at flybilletterne er blevet billigere, og rejser man på de lidt mere skæve tidspunkter, er der endnu mere at spare. Det er vores klare indtryk, at mange er blevet mere bevidste om det, siger Line Danvad.

Danskernes top fem favorit storbyer:
- Paris
- London
- Rom
- Berlin
- New York

Læs mere om storbyferie og find rejsetips fra alverdens storbyer på :
http://www.fdm-travel.dk/storbyferie

Undersøgelsen
er gennemført af Voxmeter for FDM travel blandt 1.000 respondenter.

Billede : FDM_Travel_Avenue_Des_Champs_Elysees.jpg (Vedhæftet)
Billedtekst: Danskerne er vilde med storbyferier og især, hvis turen går til Paris. Byernes by er danskernes favoritstorby efterfulgt af London, viser ny undersøgelse fra FDM travel. (Foto: FDM travel)

Billede : FDM_Travel_hvilkentypeferie.jpg (Vedhæftet)
Billedtekst: 44 procent har været på storbyferie indenfor de seneste to år, viser en ny undersøgelse fra FDM travel. (Grafik: FDM travel)

Billede : FDM_Travel_Favoritstorby.jpg (Vedhæftet)
Billedtekst: Paris er danskernes favorit, når det gælder storbyer skarpt forfulgt af London og Rom, viser ny undersøgelse fra FDM travel. Bemærk, at besvarelser der går på andre end de 12 valgte byer ikke er taget med på grafen. (Grafik: FDM travel)

Pressefoto og grafik må anvendes frit i forbindelse med omtale af ovennævnte pressemeddelelse.

Læs mere her

tags: New York, billetter, Europa, London, storby, Havana, FDM, penge, Rom, flybillet, pressemeddelelse,